Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/192

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


1S0 aldeles klar; men den Maade, hvorpaa man i Norge bagefter tog Sagen, ſynes dog at antyde, at Retten ikke udelukkende har været paa denne Side. Da der nemlig klagedes derover fra Tydfkland, blev det virkelig lovet, at det beſlaglagte Gods ſkulde udleveres til ſine Gjere; men dette Løfte ſkal kun være bleven meget ſlet opfyldt, idet kun Halvdelen blev udleveret. J Tillid til, at alt ſaaledes ſkulde blive udjævnet med det gode, ſejlede imidlertid om Vaaren 1284 de tydſke Kjøbmandsſkibe paa ſædvanlig Vis til Norge, men fandt der en ganſke anden Behandling, end de havde ventet, idet de for en ſtor Del bleve opſnappede af de Kaperſkibe, ſom Hr. Alf Erlingsſøn af Thornberg havde udrnſtet, og ſom om Sommeren 1284 plyndrede vidt og bredt og heller ikke lode de danſke Kyſtegne i F–red.t) Dette vakte de forbundne Stæders Harme, og paa en i Wis- mar afholdt Forſamling blev det beſluttet, at deres Havne fuld- ſtændig ſkulde ſpærres for norſke Slibe, og at ingen tydſke Varer derfra ſkulde føres til Norge. Forbundet, ſom herved ogſaa kunde gjøre Regning paa at faa Biſtand af de Fyrſter, ſom tidligere havde ſluttet ſig til det, og hvis Tal om Høſten 1284 blev end yderligere forøget ved den danſke Konges Tiltrædelſe, viſte nu ſin Styrke, og endnu i den ſamme Sommer ſtak der Kaperſkibe iSøen fra de vendiſke Stæder og Lttbeck, der ved denne Lejlighed ikke indbefattedes under

j 

“) Om „der Roſtoeker Landfriede“ ſe bl. a. Hanſereeesſe, l, 16 flg. Retterboden af 1282 er trykt i Norges gamle Love, IlI, 12 flg. Af den i Hanſerecesſe, I, 18, ſom No. 28 aftrykte Skrivelſe fra Raadet i St-ralſund til Raadet i Lübeck ſees, at der allerede inden Udgangen af 1283 var ſkeet Tydſkerne vaagne j11.jU1’j8 i Norge. Takſetningen ſkulde ifølge et Brev fra Wismars Raad til Stade med andre weftfalſke og hol- llmdfke Stæder være foregaaet unde revolutionom jevn kom c1uo1–om au- norum; men dette Brev mangler uheldigvis enhver Tidsangivelſe J Lübecks Urkundenbuch l, No. VI henføres det til 1286, i Hanſe- recesſe, I, S. 25 til 1285. Det er i ethvert Tilfælde ſkrevet efter Mødet i Kalmar, ſandſynligvis dog inden Udgangen af 1s85, ſaa at Takſet- ningen derefter maa blive at henføre til 1283, ligeſom det vel er den, til hvilken der ſigtes ved den 1aagna jMll1’IQ, ſom havde foranlediget Klagen fra Stralſund. Dette Brev fra Wismar er for øvrigt en Hovedkilde for, hvad der vides om disſe Begivenheden tilligemed Kroniſterne Detmar (ved 1284) og Rejmar Kock (ved 1282.) Grautoffs Udgave af Det- mars Chrontk, I, 159 og 463. Smlgn. P. Sl. Munchs Bemærkninger i Det norſke Folks Hiſtorie, IV, 2, S. 97 Noten om Detmar. En Skrivelſe fra Bremens Raadmænd, der ſynes at ſtaa i Forbindelſe med denne Sas, er trykt i Hanſerecesſe, 1I1, No. 1.