Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/191

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


179 til ſit Haandverk. Dette Forbud viſer, at Vinter-ſidderne allerede i den nærmeſte Tid efter Udſtedelſen af Fribrevene i 1278 og 1279, havde ſat ſig udover disſe og tiltrods for, at det deri ſaa godt ſom med udtrykkelige Ord var dem forbudt at drive Opkjøberi idet ſmaa, uden Henſyn taget ſig en ſaadan Frihed. Forſøget paa nu at frembringe en Forandring heri og at bevare denne Del af Handelen for Landets egne Børn, ſaaledes, at de norſke Kjøbmænd i“ alle Fald ikke bleve overflødige ſom Mellemmænd mellem de frem- mede og Bønder-ne, vakte imidlertid megen Uvilje, ſaavel mellem Vinter-ſidderne i Bergen, ſom i de tydſke Stæder. Man opfattede der den norſke Styrelſes Optræden, ſom et Forſøg paa at fvrtrænge Tydſkerne aldeles fra Norge, og Følgen blev en temmelig ſtærk Spænding mellem Norge og Stæder-ne, hvilke ſidſte netop paa denne Tid ſluttede et nærmere Forbund ved den ſaakaldte R o ſ t o ckſ ke Landfred, i Juni 1283. I dette Forbund, ſom blev af varig Betydning for Udviklingen af den hanſeatiſke Magt, deltog ogſaa oprindelig et ikke ringe Antal af de nordtydſke Fyrſter; men da disſe enten ſenere kun ſtode i et løſere Forhold til Forbundet eller ialfald ikke ſpillede nogen frem- ragende Rolle, blev dette i Virkeligheden væſentlig et Forbund af Stæderne Lübeck, Wismar, Roſtock, Stralſund, Greifswalde, Stettin, Demmin og Anklam. Derhos havde Lübeck allerede nogle Aar tid- ligere ſluttet en Overenskomſt med Visby og Niga om at ſikre den øſterſøiſke Handel fra Oreſund til Novgorod med væbnet Haand, ſaaledes at ogſaa disſe to Stæder nu hørte med til Forbundet og ialfald havde Interesſe af at hjælpe dette mod fælles Fiender. Da den norſke Formynderſtyrelſe, ſom under Kong Eriks Mindreaarighed ledede Regjeringen, nu vilde forſøge at byde de tydſke Handels- mænd Stangen, maatte den under dette Forſøg være forberedt paa at møde kraftig Modſtand af alle de nævnte og maaſke endnu flere Stæder, ſamt af de med dem forbundne Fyrſter. Indledningen til denne mere aggresſive norſke Politik var Udſtedelſen af den om- talte Retterbod, ſom ſnart eſterfulgtes af lignende Foranſtaltninger. I Løbet af Sommeren 1283 vare ſaaledes de tydſke Kjøbmænd i Norge udſatte for en Behandling, der, om den ogſaa kunde være foranlediget af en berettiget Beſtræbelſe for at hemme en for Landet ſkadelig Udvikling af Handelsforholdene, dog af dem blev optaget med megen Misfornøjelſe og fremſtillet ſom en ſkammelig Uret. Navnlig bleve de højſt opbragte over en Takſetning eller Beſlag- læggelſe af en Del Gods i Bergen, ſom for-nemlig ſynes at have tilhørt Kjøbmænd fra Wismar. Sammenhængen hermed er ikke 12 –