Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/19

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
7

mod Intet for at ſkaffe Kongen en Bolig. Dette var aldeles afvigende fra, hvad der i Almindelighed ſandt Sted ved Anlægget af de norſke Byer; men det har dog ſin naturlige Forklaring deri, at Aalreksſtads Nærhed foreløbig gjorde det mindre nødvendigt, at man ogſaa havde en kongelig Reſidents inden den nye By. Forholdene vare i denne Henſeende forſkjellige fra, hvad de vare i Oslo, Sarpsborg og Nidaros, hvor der ikke laa noget gammelt Kongeſæde i Nærheden, og hvor ſaaledes Opførelſen af en Kongsgaard maatte høre med til de førſte Behov, der gjorde ſig gjældende. Derimod var der en anden By, nemlig Tunsberg, hvor Forholdene mere lignede Bergens, da her Kongsgaarden Sæm laa ganſke i Nærheden, og derfor hørte ogſaa Tunsbergs Kongsgaard til Byens yngſte offentlige Bygninger Bergen fik paa ſamme Maade førſt under en af de paafølgende Regenter ſin egen Kongsgaard, ſaaledes ſom ſtrax nedenfor nærmere vil blive omtalt.

Naar der til de ovenfor nævnte Foranſtaltninger endnu føjes den, at Kong Olaf viſtnok førſt har ordnet den nye Kjøbſtads kommunale Forhold, har man under Et ſamlet, hvad han i ſin Regjeringstid kan have gjort for Bergen, ſom derigjennem var bleven en virkelig Stad i dette Ords fulde Betydning. Om ogſaa Traditionen temmelig hurtig tabte alle disſe Enkeltheder, bevarede den dog altid Erindringen om, at det var Olaf Kyrre, hvem det hele Anlæg ſkyldtes. Derimod ſavnes der i de forſkjellige Beretninger, ſom derom indeholdes i Sagaerne, en beſtemt Angivelſe af, naar det foregik, og man er ſaaledes ogſaa her henviſt til Gjætninger. Dog er der, ſom P. A. Munch[1] har antaget, ſtørſt Sandſynlighed for, at det maa blive at henføre til et af Aarene imellem 1070 og 1075, og i ethvert Fald kan man ikke komme den rette Tid nærmere. I nogle hiſtoriſke Skrifter fra den anden Halvdel af det 16de Aarhundrede anføres ogſaa Aaret 1070, ſom det, hvori Bergen er grundlagt, i Forbindelſe med det mærkelige gamle Sagn, ſom der fortælles, og ſom, uagtet det ikke er nedſkrevet førend for omtrent 300 Aar ſiden, dog ſikkerlig har en meget betydelig Ælde. Det ene af disſe Skrifter er den ſaakaldte „Bergens Rimkrønike“, hvor Sagnet gjengives i følgende Form:[2]

Udi Konning Magnus Olafsſøns Tid hin Gode
Paa Aalreksſtad da bo’de

  1. Det norſke Folks Hiſtorie, II, 437 flg.
  2. N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I, 11 flg.