Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/18

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
6

af det Sted, hvor den fremtidige Kathedralkirke ſtod under Bygning, og hvor længere ned i Tiden Biſkopsgaarden virkelig laa. Dog kunne de maaſke, ſom det ogſaa har været antaget, ialfald efter Opførelſen af Mikaelskirken paa Nordnes, have havt ſin Bolig ved denne.[1] Ligeledes ſørgede Kong Olaf ved Opførelſen af en mindre Kirke (af Træ, ſandſynligvis Stavverk), kaldet den lille Kriſtkirke, for at tilvejebringe en midlertidig Kathedralkirke for Biſkopen, naar denne opholdt ſig i Bergen, hvilken da tillige kunde tjene ſom Byens Sognekirke. Denne blev ſiden ſtaaende og blev førſt nedtagen faa Aar før Reformationen efter at have været benyttet ſom Gudshus i henved 450 Aar. Da Biſkopen flyttede til Bergen, maatte den lille Kriſtkirke indtil Fuldførelſen af den ſtore gjøre Tjeneſte ſom Kathedralkirke.

Medens Kong Olaf paa denne Maade i ſin nyanlagte Kjøbſtad ſørgede for Borgernes og Gejſtlighedens Bedſte, gjorde han deri-

  1. Om de ældſte Biſkoper i Bergen og Sælø kan henviſes til P. A. Munchs Afhandling „om de ældſte kirkelige Forhold i Norge“ i Langes Tidsſkrift for Videnſkab og Literatur, V, 1—45, og Det norſke Folks Hiſtorie, II, 427 flg., 437 flg. og 609. Paa det ſidſte Sted har Munch udtalt den Formodning, at Olaf Kyrre kan have anviſt Biſkopen Bolig paa Nordnes, paa det ſamme Sted, hvor ſenere Mikaelskirken blev opført af hans Sønneſøn, idet han antager, at den Beretning om, at Olaf Kyrre ſkulde have grundlagt denne Kirke med dertilhørende Kloſter, ſom findes i en omkring 1560 nedſkreven Afhandling om de norſke Kloſtre (Langebek, Script. rer. Danic. IV, S. 413), kunde bero paa en Misforſtaaelſe af, at han der havde anlagt en midlertidig Biſpegaard. Dette ſynes dog mindre rimeligt. For Øvrigt findes der i Hungrvakas Beretning (Kap. 3), der er Kilden for, hvad man ved om Biſkop Bernhards Flytning til Bergen, Intet, ſom antyder, at denne er foregaaet under Olaf Kyrre, idet der kun ſiges, at denne Konge fatte ham til Biſkop paa Sælø, hvorfra han ſiden flyttede til Bergen. Kunde man nu antage, at Bernhard (der i det Fald maatte være bleven meget gammel, da han allerede før 1047 var i Norge), førſt havde flyttet under Magnus Barfods Sønners Regjering, vilde der altſaa ikke i Hungrvakas Ord ligge nogen Hindring for at antage, at den Beretning, ſom findes i Bergens Rimkrønike (N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I, 16 flg.), hvorefter Kong Eyſtejn Magnusſøn førſt oprettede Biſkopsſtolen i Bergen, kan være grundet paa ældre, nu tabte Kilder. Den ene af de Redaktioner, i hvilke dette Skrift er bevaret, nævner endog udtrykkelig Biſkop Bernhard i det Tillæg, ſom den leverer til den bekjendte Mandjævning, hvori Oprettelſen af de faſte Biſkopsſtole henføres til Magnus Barfods Sønners Tid. Tiltrods for de aabenbare Urigtigheder, hvoraf denne Redaktion lider, kunde den dog maaſke i enkelte Henſeender fortjene Opmærkſomhed, ſom en hidtil upaaagtet Kilde til Oplysning om Landets ældſte kirkelige Forhold.