Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/187

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


175 fra de viſe Mænd, Naadmændene og Borgerſkabeti mange af Tydſk- lands Søftæder, men iſær efter ydmyge Anmodninger fra vore ſær- deles Venner, Borgermeſter, Raad og Borgerſkab i Staden Litbeck,„ der ere fremførte til Os gjennem de fornuftige og hæderlige Mænd, Henrik Steneken og Alexander, Raadmænd i fornævnte Stad, der ogſaa dertil ere ſærlig beſtemte fra den ſamme Stad, Litbecks Side, anſeet det pasſende af vor Naade til Guds Ære og til deres egen Nytte at tilſtaa nogle Friheder til de Kjøbmænd af den tydſke Tu3tge, Gjæſter og Tilrejfende, ſom med ſine Varer beſøge vort Nige: Førſt have Vi af ſærdeles Naade, efter Raad af Vort Riges viſe Mænd, tilſtaaet, at de for-nævnte Kjøbmænd, Gjæſter og Tilrejſende, ſom ikke leje Hnsrum paa et helt eller et halvt Aar ikke ſkulle tvinges til at holde Nattevagt. Ligeledes (2) tilſige Vi og bifalde, at Menedere eller andre æreløfe Perſoner aldeles ikke maa fremføres imod dem ſom Vidner i Retsſager Desforuden (3) have Vi til Tegn paa Vor rigelige Naade og Gunſt tilſtaaet, at de frit ſlulle kunne kjøbe paa Brygger, Guder eller i Baade alle Gjenſtande i ſmaat, ſom i Almindelighed benævnes 8mavarningr, ogſaa Hader af enhver Sort, naar de blot tilſammen ikke udgjøre et Deker, og Smør, ſaalænge det ikke er mere end ni Løber, hele Tiden mellem St. Halvards og den førſte Mai-iamesſe (o: fra 15de Maj til I5de Auguſt.) (4) Vi have ogſaa tilſtaaet, at de fornævnte Kjøbmænd, Gjæſter og Tilrejſende ſkulle være fritagne for at være med ved Skibenes Optrækning, medmindre disſe ere ſaa ſtore, at deres egen og andres Hjælp med Rette forlanges, i hvilket Til- fælde de dog blot maa opfordres hertil i Venſkabelighed og uden Anvendelſe af Tvang. Derhos (5) have Vi tilftaaet og tilladt, at Vore Sysſelmænd og andre Tjeneſtemænd ikke over tre Dage maa forbyde Kjøbmændene at ſælge fine Varer, til hvem de vilIe, hvilke tre Dage ſkulle regnes fra den Tid, de nævnte Kjøbmænd have forkyndt for Vore Sysſelmænd og Tjeneſtemænd, at de have ſaa- danne Varer tilfals, og disſe maa ogſaa inden de ſamme Dage have underrettet Kjøbmændene om, hvad de for en beſtemt Pris vilde holde tilbage for Kongens Brug. Dette ſkal finde Sted, ſaa ſtemt der ikke udſtedes et almindeligt Forbud om at føre eller ikke føre Varer fra et Sted til et andet. Derhos (6) have Vi bevilget, hvad Vi ogſaa have foreſkrevet ſtrengt ſkal overholdes, at alle Tydſk- ere, ſom lide Skibbrud, frit ſkulle beholde ſit Gods, ſom de med Guds Hjælp og ſine egne Anſtrengelſer kunne erholde og redde. Og heller ikke ſkal nogen dumdriſtigen Vove at tilegne ſig disfe, ſaalænge de ikke af dem ſelv betragtes ſom forladte. Ligeledes (7)