176 have Vi tilftaaet; at ingen af dem, naar han tilbyder eller siiller Borgen for, at han vil indfinde sig for Retten og adlyde Dommen, maa for nogensomhelst Gjæld eller Forseelse kastes i Fængsel eller Lænker, medmindre hans Forbrydelse er saa stor, at den efter Loven maa straffes med Livets Fortabelse eller Hændernes Af- hugning. Da for øvrigt (8) Kjærligheden lærer, at de,– som ere underkastede de fleste Farer, af en større Naade bør befries for de øvrige, have Vi til Tegn paa Vor særdeles Medfølelse og Kjær- lighed bestemt, at alle, som lide Skibbrud, saasremt de ikke med sine egne Kræfter kunne hjælpe sig, skulle have Tilladelse til at tilkalde inden det Distrikt, som almindelig kaldes en Skibrede, saa mange Mænd, som de anse fornødne, hvilke, naar de komme og yde Hjælp, skulle erholde for enhver Læst, der reddes ved deres Arbejde, sex Øre norsk Disse skulle ogsaa, saasremt det er dem muligt, være forpligtede til at hjælpe ved Redningen af Skibet og dets Redskad mod en Godtgjørelse, der skal faftsættes af fornuftige Mænd, der ikke have nogen Interesse i Sagen; men den, som ikke indsinder sig, naar han lovlig kaldes, skal underkastes Løvens Straf Da Bi altsaa (9) ville, at alt dette skal forblive fast og ikke overttædes af nogen, saalænge den vante Troskab overholdes mod Os og Vore, foreskrive Vi samtlige Vore Sysselmænd og Tjenestemænd, at de ikke, saafremt de ville undgaa Vor Vrede, maa understaa sig til at gjøre Brud paa de fornævnte, af Os i Oprigtighed tilftaaede Fri- heder. For at dernæst (10) de, hvem Vi omfatte med særegen Be- vaagenhed, ogsaa hos Vore Undersaatter skulle finde en saa meget hæderligere og omhyggeligere Modtagelse, have Vi„befalet og be- stemt paalagt Dommerne i Vort Rige, at de med en vis Forkjær- lighed skulle behandle og hædre de Lübeckske Borgere og deres Varer, som komme til Norges Rige, ved uden at gjøre Vanskelig- heder at skaffe dem Ret, naar de klage, ved strengt at straffe deres Undertrykkere og ved at vise dem al mulig Gunst og Velvilje, hvor- somhelst de kunne det med Retfærdighed og Ærlighed. Men forat denne Vor venskabelige Indrømmelse og Naade skal faa Fasthed og bestandig Kraft, have Vi villet give nærværende Blad Gyldighed med Vort Segls Bekræftelse Givet i Tunsberg, Guds Aar, Tolv- hundrede og otte og sytti, den attende Dag i Juli, i Vor Regjer- ings femtende Aar.“ Lignende Fribreve ere sandsynligvis ogsaa udfærdigede enten samtidig eller kort efter for de øvrige tydske .5andelsstæder, som vare interesserede i Handelen paa Norge. Der kjendes imidlertid kun et saadant, nemlig det, der er udstedt i Bergen 7de August
