Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/188

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


176 have Vi tilftaaet; at ingen af dem, naar han tilbyder eller ſiiller Borgen for, at han vil indfinde ſig for Retten og adlyde Dommen, maa for nogenſomhelſt Gjæld eller Forſeelſe kaſtes i Fængſel eller Lænker, medmindre hans Forbrydelſe er ſaa ſtor, at den efter Loven maa ſtraffes med Livets Fortabelſe eller Hændernes Af- hugning. Da for øvrigt (8) Kjærligheden lærer, at de,– ſom ere underkaſtede de fleſte Farer, af en ſtørre Naade bør befries for de øvrige, have Vi til Tegn paa Vor ſærdeles Medfølelſe og Kjær- lighed beſtemt, at alle, ſom lide Skibbrud, ſaaſremt de ikke med ſine egne Kræfter kunne hjælpe ſig, ſkulle have Tilladelſe til at tilkalde inden det Diſtrikt, ſom almindelig kaldes en Skibrede, ſaa mange Mænd, ſom de anſe fornødne, hvilke, naar de komme og yde Hjælp, ſkulle erholde for enhver Læſt, der reddes ved deres Arbejde, ſex Øre norſk Disſe ſkulle ogſaa, ſaaſremt det er dem muligt, være forpligtede til at hjælpe ved Redningen af Skibet og dets Redſkad mod en Godtgjørelſe, der ſkal faftſættes af fornuftige Mænd, der ikke have nogen Interesſe i Sagen; men den, ſom ikke indſinder ſig, naar han lovlig kaldes, ſkal underkaſtes Løvens Straf Da Bi altſaa (9) ville, at alt dette ſkal forblive faſt og ikke overttædes af nogen, ſaalænge den vante Troſkab overholdes mod Os og Vore, foreſkrive Vi ſamtlige Vore Sysſelmænd og Tjeneſtemænd, at de ikke, ſaafremt de ville undgaa Vor Vrede, maa underſtaa ſig til at gjøre Brud paa de fornævnte, af Os i Oprigtighed tilftaaede Fri- heder. For at dernæſt (10) de, hvem Vi omfatte med ſæregen Be- vaagenhed, ogſaa hos Vore Underſaatter ſkulle finde en ſaa meget hæderligere og omhyggeligere Modtagelſe, have Vi„befalet og be- ſtemt paalagt Dommerne i Vort Rige, at de med en vis Forkjær- lighed ſkulle behandle og hædre de Lübeckſke Borgere og deres Varer, ſom komme til Norges Rige, ved uden at gjøre Vanſkelig- heder at ſkaffe dem Ret, naar de klage, ved ſtrengt at ſtraffe deres Undertrykkere og ved at viſe dem al mulig Gunſt og Velvilje, hvor- ſomhelſt de kunne det med Retfærdighed og Ærlighed. Men forat denne Vor venſkabelige Indrømmelſe og Naade ſkal faa Faſthed og beſtandig Kraft, have Vi villet give nærværende Blad Gyldighed med Vort Segls Bekræftelſe Givet i Tunsberg, Guds Aar, Tolv- hundrede og otte og ſytti, den attende Dag i Juli, i Vor Regjer- ings femtende Aar.“ Lignende Fribreve ere ſandſynligvis ogſaa udfærdigede enten ſamtidig eller kort efter for de øvrige tydſke .5andelsſtæder, ſom vare interesſerede i Handelen paa Norge. Der kjendes imidlertid kun et ſaadant, nemlig det, der er udſtedt i Bergen 7de Auguſt