Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/186

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


174 lige Sindelag imod dem, viſte det ſig, da Byloven blev udſærdiget, at den norſke Konge alligevel ikke havde befriet dem for de Byrder, ſom paalagdes Borgerne Dette har maaſke derfor været en ſaa meget ſtørre Sluffelſe for Litbecks Borgere, ſom da ogſaa ſnart ſatte ſig i Bevægelſe for at udvirke en Forandring. I 1278 blev der ſaaledes afſendt to Raadsherrer til Kong Magnus, hvem de traf i Tunsberg De opnaaede et Fribrev, det førſte af denne Art, der har været tilſtaaet tydſke Kjøbmænd i Norge, og hvorved der tilſikredes dem ikke ubetydelige Rettigheder, der tildels gik langt udover, hvad Byloven hjemlede. Det ſynes vanſkeligt at forklare, hvorledes Kong Magnus kunde lade ſig bevæge til at indgaa paa Udſtedelſen af et ſaadant Doknment, ſom dette, paa en Tid, da Riget endnu i det ydre paa det nærmeſte havde bevaret ſin gamle Magt, og det maa derfor antages, at der netop paa den Tid har været ſæregne Grunde tilſtede, ſom have foranlediget dette. Der- imellem er da førſt at tænke paa, at de norſke Stormænd, der under disſe Forhandlinger ſtode ved Kongens Side, ſom hans Raadgivere, vare perſonlig interesſerede i, at der blev viſt de fremmede den ſtørſt mulige Imødekommen, ligeſom desforuden ogſaa et andet Henſyn kan have gjort ſig gjældende, idet nemlig Kongen netop paa den Tid befandt ſig paa en ſpændt Fod med Danmark, og Udbruddet af en Krig med dette Land ikke hørte til de fjærneſte Muligheden i hvilket Tilfælde det var af Vigtighed for Norge at have ſikret ſig, ſaavidt mnligt, mod at de nordtydſke Stæder under Krigen ſkulde tage Danmarks Parti Fribrevet af 18de Juli 1278I) lyder i Overſættelſe fra Latin ſaaledes: Magnus, af Guds Naade Norges Konge, ſender alle Chriſti trofaſte, til hvem dette Brev maatte komme, ſin beſtandige Hilſen i Herren Det ſømmer ſig den kongelige Majeſtæt at hædre dem med ſæregne Velgjerninger, hvis Troſkab, prøvet ved lang Erfaring, med ſtørſte Omhu attraaer og ſørget for Kongens Hæder og Un- derſaatternes Nytte. Derfor have Vi efter Andragende og Bøn sj: “) Lilbecks Urkunderbuch, I, No. CCCI(0VlI. 1)ipl. Nor-v. V, No. 10. Dateringen er Qvint.o (1ecimo Halevdas Aag-nst.i, hvilket givet 18de .Juli, men iLüb. Urk.buch urigtig er betegnet ſom 16de Iuli. Denne Fejl er efter førſt at være paaviſt af P. A. Munch, (Norſke Folks Hiſtorie 1V, 1, 667) rettet i 1)ipl. Nor-v. anf. St. men derimod ikke i Bremens .Urkundenbuch, I, S. 429, ſkjønt dette Verk er udkommet ſenere end femte Bind af Diplomatariet.