Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/182

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


170 maatte være tilſtede af den anden Parts, biſtaa dem ſaa meget, ſom det var mnligt. De lübeckſke Borgere, ſom kom til Rorge, ſkulde der nyde ſaadanne Rettigheder og Friheder, ſom de tilnogen Tid havde nydt. Detſom det ſkulde indtrceſfe, hvad man maatte ønſke aldrig vilde ſke, at nogen gjorde Brud paa den nu afſluttede Overenslomſt, ſkulde denne ikke derfor betragtes ſom ophcevet, men blot Fredsſorſtyrrerne ſtraſſes eller give en ſyldeſtgjørende Erſtatning for den af dem voldte Skade, ſaaledes at de nu trufne Beſtemmelſer derfor ligefuldt ſkulde bevare ſin Retskraft. Disſe Forhandlinger med Lübeck og den paa dem byggede Overenskomſt blev gjennem ſine Følger af en varig Betydning for Norge-3, men fornemlig for Bergens fremtidige Udvikling. Idet nemlig Traktaten af 1250 danner det førſte retslige Grundlag for den ſiden gjennem Aarhundreder beſtaaende Forbindelſe med Lübeck betegner den et vigtigt Vendepunkt ikke alene for den norſke .5andel, men ogſaa i Rigets politiſke Hiſtorie Da den blev afſlnttet, var det imidlertid meget langt fra, at nogen af de Nordmamd, ſom deltoge i Forhandlinger-ne, havde et klart Indblik i, hvordan For- holdene kunde ſtille ſig i Fremtiden. Norge optraadte fremdeles i det ydre ikke alene, ſom den tydſke Rigsſtads fuldt berettigede Lige- mand, men endog i Formen ſom dens Overmand, og dets Konge fremſtillede ſig ſelv ſom den, der gav Lübeck de Begunſtigelſer, hvorom det i Ydmyghed havde anholdt. I –Virkeligheden ſtillede imidlertid Forholdene ſig ganſke anderledes Thi uagtet de norſke Kjøbmand endnu paa denne Tid maa have drevet en forholdsvis betydelig ſelvſtændig Handel, var dog allerede den tydſke Indflydelſe i ſtadigt Tiltagende, og navnlig kan det antages, at Traktaten af 1250 har bidraget meget til at forøge Vinterſiddernes Tal De Grnnde, ſom fremtvang den norſke Handels Henfysuen og lidt efter lidt drev den over i udenlandſke Hcender, havde allerede begyndt at virke og ſkulde i den nærmeſte Fremtid i en ſtedſe ſtigende Grad gjøre ſig gjceldende. Da Kong Haakon i 1250 afſluttede ſin Over- enskomſt med Lübeck, kunde man imidlertid ikke endnu overſkue disſe Forhold, og ſaavel Kongen, ſom hans Raadgivere kunde ikke an- tage andet, end at den vilde være ligeſaa meget til Norges ſom til Lübecks Fordel. Dertil kom fremdeles, at Forvirringen i Tydſkland endnu ikke var bleven ſaa ſ’tor, ſom den kort efter blev, da det ſtore Jnterregnnms lovløſe Tilſtand tillod de tydſke Stæder at udvide ſig efter en ganſke anden Maaleſtok end tidligere og gav den Rigs- umiddelbarhed, ſom mange af dem allerede havde vidſt at erhverve, en forøget Betydning