ls8 til de fredelige For-sikringer, hvormed de søgte at berolige ham. Derimod forsikrede han dem paa sin Side om, at han ikke ønskede noget hellere end at leve i Fred og god Forstaaelse med Lübeck og om Sommeren efter Sædvane at kunne se denne Stads –Skibe og Kjøbmænd komme til hans Rige med de for dette nødvendige Varer, hvortil han henregnede Korn og Malt, men ikke lybsk Ol, der ikke var Landet til nogen Nytte, ligesom de norske Kjøbmænd paa samme Maade kunde komme til Lübeck Det hele Brev var holdti en værdig og imødekommende Tone, der var langt fra at give ubetinget efter for de Fordringer, som Liibecks Raad kunde opstille som Betingelse for at lade sine Skibe behandle de norske Handelsmænd paa en anden Maade end hidtil. Dette fortjener saa meget mere at bemærkes, som det netop sam- tidig paa Grund af den i Norge herskende Dyrtid var af stor Vig- tighed for Kongen at sikre sit Rige den nødvendige Tilførsel ved atter at knytte en fredelig Forbindelse med Lübeck Dette have sandsynligvis de ledende Mænd i denne Stad meget vel vidst og have derfor heller ikke været særdeles imødekontmende, for paa den Maade at opnaa Indrømmelser fra norsk Side, som senere atter kunde bane Vejen for lignende og mere vidtgaaende. De svarede derfor ikke paa Kong Haakons Brev, og uagtet de norske Kjøbmænd ogsaai den følgende Tid sejlede til Lübeck, var der dog ingen Sikkerhed for, at de ikke paa Vejen derhen kunde blive opsnappede af Stadens Krydsere. Stillingen vedblev saaledes at være usikker, og dette Forhold tvang atter Kong Haakon til at vise sig imøde- kommende mod Lübeck, endskjønt han fremdeles ikke nedlod sig til andre Skridt, end de, som kunde forenes med hans egen Værdighed, som Konge over et uafhængigt Rige- Det Brev, som Kong Haakon efter dette om Sommeren 1248 skrev til Liibeck, synes for det føtste ikke at have havt nogen Virk- ning, hvorfor han henvendte sig til Kejser Fredrik I1, der viste sig saa imødekommende, som han kunde, og paalagde Lübeckerne at holde inde med sine Røverier. Men Kejseren gik endnu et Skridt videre og skal i 1250 have tilbudt Haakon at blive Lübecks Overherre. Det kan være tvivlsomt, hvorledes det hænger sammen med dette Tilbud, der kun kjendes fra Beretningen i Haakon Haakonssøns Saga, men det synes dog i ethvert Fald at maatte være sikkert, at Kejseren har foretaget et eller andet Skridt for at bevæge Lübeckerne til at vise sig mere føjelige. Som en Følge heraf have disse sand- synligvis nu endelig bekvemmet sig til at sende en Undskyldningsstriv-
