Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/179

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


167 med ham forbundne Greve af Holſtejn og derefter havde erhvervet Rigsumiddelbarhed. Stadens Handel udvidedes med raſke Skridt, og efterat den allerede længe havde havt en livlig Forbindelſe med Danmark, kom den kort efter for førſte Gang i politiſk Berøring med Norge Da den nemlig var kommen i Fejde med den danſke Konge, Erik Plogpenning, og havde taget Parti med dennes mod ham ſiendtlige Brødre, foranledigede dette ogſaa et Brud med den norſke Konge ved de Kaperier, ſom Liibecks ſaavel- ſom Danmarks Qrlogsſkibe foretoge, og ſom ogſaa gik ud over de norſke Skibe, ſom ſejlede til Øſterſøen, dels for at fiſke under Skaanes Kyſter, dels for at drive Handel paa Bisby, Lübeck eller andre af de derliggende Stæder. Forbitret over dette Uvæſen, ſom det dog maaſke ikke en Gang havde været muligt at hindre for ſelve de ledende Mænd i Lübeck, beſluttede Kong Haakon Haakonsſøn om Sommeren 1247 at beſlaglægge alle de tydſke og danſke Skibe, ſom da laa i Bergen. Dette blev ogſaa udført, og det ombordværende Gods taget i Forvaring. Dette indtraf netop, medens Kardinal Vilhelm af Sabina var i Bergen, og Gjerne af det beſlaglagte Gods henvendte ſig derfor til ham, forat han ſkulde gaa i Forbøn for dem hos Kongen og anvende ſin Indflydelſe til at ſkaffe dem deres Varer tilbage. Kardinalen gjorde, hvad de havde anmodet ham om, og bad Kongen viſe dem Naade, idet han tilføjede, at disſe Mænd ikke kunde have nogen Skyld i, at Volds- mænd i Danmark eller Lübeck havde ranet norſke Skibe. Dertil ſvarede Kongen, at han for Kardinalens Skyld vilde lade dem faa ſit Gods tilbage, men at ingen maatte vente, at han rolig vilde finde ſig i den Uret, ſom var tilføjet de norſke Kjøbmænd. I Anledning af disſe Begivenheder blev der ſenere hen ført en Brevvexling mellem Kong Haakon og Liibecks Raad, ſom endnu tildels er bevaret.!) Denne blev, ſom det kan ſees, førſt begyndt fra Raadets Side, idet dette, formodentlig, efterat de Kjøbmænd, hvis Varer vare frigivne, vare komne hjem, havde ſkrevet en Und- ſkyldningsſkrivelſe til Kong Haakon for de Plyndringer, hvorfor norſke Kjøbmænd havde været udſatte. Hertil ſvarede Kongen be- ſtemt, at hans Underſaatter ikke derved havde faaet den tilſtrækkelige Oprejsning, men at Lilbeckerne maatte lade ſine Handlinger ſvare “)1)ipl. Nat-v. V, No. 1–S. Urkundenbueh der Stadt L.iibeek, l, No. Cl-lll. seqv. Jvſr. L. O1. Muneh, Det norſke Folks Hiſtorie, 1V, 1, S. M flg. .