Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/175

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


’l63 Bergen værende Tydſkere have bidraget til, at Forholdene i denne Henſeende netop her ſkulde ſtille ſig ſaa ugnnſtig. Disſe hørte visſe- lig ofte ikke til de bedſte Folk i ſit eget Land og have ſand- ſynligvis, naar de befandt ſig udenfor dette, troet at kunne ſætte ſig ud over alle Henſyn Fra en meget ſenere Tid haves der Be- retninger om det Liv, de tydſke Kjøbmænd og deres Fruentimmer levede, og hvorledes dette var fremkaldt ved det Forbud, ſom da var givet mod, at de indgik Ægteſkab, medens de opholdt ſig i Norge. Den ſamme Skildring pasſer viſt ogſaa meget godt paa Forholdene allerede i den førſte Tid, da Tydſkerne ſloge ſig ned i Bergen, og navnlig havde de allerede meget tidlig vakt Forargelſe ved ſit Frillelevnet. I Lovgivningen forudſattes det endog imod Slutningen af det 14de Aarhundrede, ſom givet, at de tydſke Kjøb- mænd havde ſine Friller, uagtet det kun faa Aar tidligere var for- budt at have løſe Kvinder, Tyve, Menedere og lignende Folk i ſit Hus. En meget mørk Skildring af disſe Forhold findes ogſaa i Biſkop Iakobs Hyrdebrev til Bergens Indbyggere af 1390.k) Et ikke ſtort lyſere Træk var fremdeles Tidsalderens Overtro, hvoraf Rum fra 1325 har bevaret en ganſke interesſant Prøve iden Hexe- proces, ſom da blev indledet mod en Kvinde fra Fuſe, ved Navn Ragnhild Tregagaas, ſom havde anvendt forſkjellige Troldomsmidler, derimellem ogſaa en hedenſk Trylleformular, for at ſkille en Mand fra hans Huſtru Til hendes Held var dog ikke Biſkop Audſinn beſjælet af den ſamme Aand, ſom de ſenere Inkviſitorer, og hun ſlap ſaaledes med en forholdsvis mild Dom.2) . Om den daglige Levemaade, Huſenes indre Udſtyr og, hvad dermed ſtaar i Forbindelſe, gives der for Bergens Vedkommende i Middelalderen ikke mange Oplysninger. For ſire, fem og ſexhnndrede Aar omgav man ſig overhovedet ikke med mange Lnxusgjenſtande, ligeſom Begreberne om, hvad der hørte med til Livets forſkjellige Behageligheder, vare vidt for-ſkjellige fra, hvad de nu ere. En Bruds Udſtyr kan maaſke i denne Henſeende regnes for den bedſte Maaleſtok ſor, hvad man den Gang anſaa hørende til et velordnet Hus. J et Diplom fra 1341 omtales, hvor meget Fru Margrete Thorbergsdatter i ſin Tid havde faaet paa ſin Bryllupsdag, da hun ægtede Ivar Erlingsſøn, nemlig Klæder, Korn og „bü“ for hundrede forngilde Mai-k, omfram ti Øre i forarbejdet rent Guld og halv- 7) Norges gamle Love, III, 199 flg. og 211. I)ipl.No1–v. lll, No. 487. ’) Samlinger til det norſke Folks Sprog og Hiſtorie, V,479ſlg. I)iI)l. Nor-v. 1R, No. 93 og 94. 11–