l62 den i dem herskende Tone, ligesom vel ogsaa Kvindernes Nærværelse maa have øvet sin Indflydelse paa Medlemmerne og forhindret Udskejelser J denne Henseende maa Gilderne have havt en meget stor Betydning endsijønt de naturligvis ikke formaaede at udrydde Tidens Raahed og Voldsomhed, som tiltrods for dem vedblev at trives og snarere tiltog end formindfkedes. I en By, som Bergen, hvor saa mange, saavel fremmede, som Landets egne Børn kom sammen, synes nemlig Livet i Middelalderen at have artet sig paa en lidet tiltalende Maade, og de Ester- retninger, som man nu har om Forholdene, ere i denne Henseende meget overensstemmende. Det mest fremtrædende Træk er den stærke Drukkenskab, som maa have hersket her, i en maaske endnu større Grad end i de øvrige norske Byer Det var isæriSkytningsstuerne, hvor saavel Indbyggerne som de Fremmede nød denne megen Drik, der fornemlig var Øl Af den Grund er det et staaende Udtryk, naar nogen besøgte en Skytningsstue, at han „sad og drak.“ Paa Grund af al denne Drikken var der ogsaa i hver Gaard et Bryggerhns og en Ølbod, ligesom det er et betegnende Træk, at der næsten altid, hvor der forhandles om Salget af en Bygaard, tilføjes, at den sælges med alle dertil hørende Olkar (meo øllmn ølgøgnum.) Ifølge en Retterbod af 1282 var det tilladt samtlige Ejere eller Lejere af Huse, der besad saadanne Ølkar, at have Øl- udsalg, om de havde Lyst, medens det var forbudt for alle, „som sade i Lofter og Boder“, ligesom der var fastsat nøjagtige Priser. Denne Bestemmelse blev i 1302 nærmere bektæftet.!) Drukkenskaben maa overhovedet have været overordentlig stor og hyppig foranlediget Slagsmaal, som vistnok ofte toge en blodig Gnde. Optrin af denne voldsomme Art omtales ikke sjelden i vor gamle Historie, og de større Slagsmaal, som ikke ere nævnte i Sagaer eller Diplomer, maa have været overmaade hyppige De enkelte, som omtales, vise i tilstrækkelig Grad, hvorledes Sæderne have været.2) Et endnu mørkere Træk ved Forholdene i det gamle Bergen er den der herskende Ufædelighed, som maa have været ganske overordentlig. Vort eget Folks Sædelighedstilstand var i Middelaldereni det hele taget ikke den bedste; men der er dog Grund til at antage, at dei -–-j-::–s3l-s “) Norges gamle Love, III, 16 og 43. ’) To saadanne meget karakteristiske Slagsmaal omtales i 1339 og i 139S. l)jpl. Nat-v. I, No. 562 og I?c, No. 117 flg. Smstds. IV, No. 66 om Degnen Basses Mishandlingi 1306. Ogsaa den store Strid mellem Kapelgejstligheden og Domkapitlet i 1320 er meget betegnende sor Sæd- ettkes Tilstand l)ipl. Nor-ti VlII, No. 51–68.
