Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/174

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


l62 den i dem herſkende Tone, ligeſom vel ogſaa Kvindernes Nærværelſe maa have øvet ſin Indflydelſe paa Medlemmerne og forhindret Udſkejelſer J denne Henſeende maa Gilderne have havt en meget ſtor Betydning endſijønt de naturligvis ikke formaaede at udrydde Tidens Raahed og Voldſomhed, ſom tiltrods for dem vedblev at trives og ſnarere tiltog end formindfkedes. I en By, ſom Bergen, hvor ſaa mange, ſaavel fremmede, ſom Landets egne Børn kom ſammen, ſynes nemlig Livet i Middelalderen at have artet ſig paa en lidet tiltalende Maade, og de Eſter- retninger, ſom man nu har om Forholdene, ere i denne Henſeende meget overensſtemmende. Det meſt fremtrædende Træk er den ſtærke Drukkenſkab, ſom maa have herſket her, i en maaſke endnu ſtørre Grad end i de øvrige norſke Byer Det var iſæriSkytningsſtuerne, hvor ſaavel Indbyggerne ſom de Fremmede nød denne megen Drik, der fornemlig var Øl Af den Grund er det et ſtaaende Udtryk, naar nogen beſøgte en Skytningsſtue, at han „ſad og drak.“ Paa Grund af al denne Drikken var der ogſaa i hver Gaard et Bryggerhns og en Ølbod, ligeſom det er et betegnende Træk, at der næſten altid, hvor der forhandles om Salget af en Bygaard, tilføjes, at den ſælges med alle dertil hørende Olkar (meo øllmn ølgøgnum.) Ifølge en Retterbod af 1282 var det tilladt ſamtlige Ejere eller Lejere af Huſe, der beſad ſaadanne Ølkar, at have Øl- udſalg, om de havde Lyſt, medens det var forbudt for alle, „ſom ſade i Lofter og Boder“, ligeſom der var faſtſat nøjagtige Priſer. Denne Beſtemmelſe blev i 1302 nærmere bektæftet.!) Drukkenſkaben maa overhovedet have været overordentlig ſtor og hyppig foranlediget Slagsmaal, ſom viſtnok ofte toge en blodig Gnde. Optrin af denne voldſomme Art omtales ikke ſjelden i vor gamle Hiſtorie, og de ſtørre Slagsmaal, ſom ikke ere nævnte i Sagaer eller Diplomer, maa have været overmaade hyppige De enkelte, ſom omtales, viſe i tilſtrækkelig Grad, hvorledes Sæderne have været.2) Et endnu mørkere Træk ved Forholdene i det gamle Bergen er den der herſkende Ufædelighed, ſom maa have været ganſke overordentlig. Vort eget Folks Sædelighedstilſtand var i Middelaldereni det hele taget ikke den bedſte; men der er dog Grund til at antage, at dei -–-j-::–s3l-s “) Norges gamle Love, III, 16 og 43. ’) To ſaadanne meget karakteriſtiſke Slagsmaal omtales i 1339 og i 139S. l)jpl. Nat-v. I, No. 562 og I?c, No. 117 flg. Smſtds. IV, No. 66 om Degnen Basſes Mishandlingi 1306. Ogſaa den ſtore Strid mellem Kapelgejſtligheden og Domkapitlet i 1320 er meget betegnende ſor Sæd- ettkes Tilſtand l)ipl. Nor-ti VlII, No. 51–68.