Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/173

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


“t61 have havt en egen Menighed, medmindre det efter en Antydning fra Reformationstiden ſkulde have været Jonskirken.!) Den egent- lig bebyggede Del af Byen har ſaaledes været delt imellem Maria- kirken, Peterskirken, Mai-tejnskirken, Halvardskirken, Allehelgens- kirken og Mikaelskirken, af hvilke den ſidſtes Menighed. i 1440 blev ſlaaet ſammen med Halvardskirkens.2) J nær Forbindelſe med Gejſtligheden ſtod den ejendommelige middelalderſke,religiøs-politiſke Inſtitution, Gilderne, ſom allerede under Olaf Kyrre vare indførte i Norge og heller ikke ſavnedes i Bergen I den ældſte Tid ſynes der endog ikke at- have været ganſke faa ſaadanne Gilder i denne By, indtil Antallet ved en Retterbod af Kong Erik Magnusſøn af 1295 indſkrænkedes til tre, Mariagildet, Nikolasgildet og Iatmundsgildet. Af disſe ſynes det ſidſte, der holdtes i det øvre Stokverk faf Apoſtelkirken, ſat have været det ariſtokratiſke Gilde “Dertil kom endnu, ſandſynligvis førſt- fra en meget ſenere Tid, et Annagilde; ligeſom maaſke- det Vor Frues og Mikaels Gilde, ſom nævnes imod Slutningen af det femtende Aarhundrede, kan have været et fra ’ Mariagildet forſkjelligt Gilde. “) De øvrige Gilder, ſom ved den nævnte Retterbod bleve nedlagte, vare Foreninger af Haandverkere eller Handel-8mænd, der havde den ſamme Sysſel, ſaaſom af Guldſmede, Jernſmede og Englandsfarere; Grunden til denne ſtrenge Forholdsregel maa formodentlig ſøges deri, at disſe Gilder have forſøgt at ſpille en politiſk Rolle, eller ogſaa i de Udſkejelſer, ſom kunne have fundet Sted i deres Sammenkomſter, der af den Grund ogſaa ſammenſtilles med de da ligeledes forbudne Drikkelag (8amdryI:lcjnr), hvortil forſkjellige Perſoner kunde ſlaa ſig ſammen. Ved at indſkrænke Gildernes An- tal til enkelte ſtørre, der ſøgtes af alle Borgere i Almindelighed, havde Øvrigheden ſtørre Sikkerhed for, at alt gik ordentlig og hemmelig til, medens man i de mindre og friere Gilder ikke havde nogen Vished for, hvortil de kunde udarte. Da desuden disſe ſtore Gilder ſtode i den nøjeſte Forbindelſe med. Gejſtligheden, og deres Medlemmer vare bundne ved deres Skraaer (Klublove), laa der heri en end mere forøget Sillerhed for

!) Allehelgenöklrkens Sogn (puroohia) nævnes 1310. 1)iI)l. Nor-v.1V, No. 83. Smlgn. N. Keyſer, Den norſke Kirkes Hiſtorie, ll, S. 151. Smlgn ovenfor S. 126 om Udſtrækningen afMartejnskirkens Sogn. ’) „St. Hans Sogn“ nævnes nemlig i 1538. N. Nieolayſen, Norſke Foenleoninger, S. 441. “) Norges gamle Love, lll, S. 25. N. Nicolayſen, Norſke Mag- aſin, I, 32 og 574 flg. .Jvfr. ovenfor S. 99 Note L. O–c-. inat-H sergen. 11