“t61 have havt en egen Menighed, medmindre det efter en Antydning fra Reformationstiden skulde have været Jonskirken.!) Den egent- lig bebyggede Del af Byen har saaledes været delt imellem Maria- kirken, Peterskirken, Mai-tejnskirken, Halvardskirken, Allehelgens- kirken og Mikaelskirken, af hvilke den sidstes Menighed. i 1440 blev slaaet sammen med Halvardskirkens.2) J nær Forbindelse med Gejstligheden stod den ejendommelige middelalderske,religiøs-politiske Institution, Gilderne, som allerede under Olaf Kyrre vare indførte i Norge og heller ikke savnedes i Bergen I den ældste Tid synes der endog ikke at- have været ganske faa saadanne Gilder i denne By, indtil Antallet ved en Retterbod af Kong Erik Magnussøn af 1295 indskrænkedes til tre, Mariagildet, Nikolasgildet og Iatmundsgildet. Af disse synes det sidste, der holdtes i det øvre Stokverk faf Apostelkirken, sat have været det aristokratiske Gilde “Dertil kom endnu, sandsynligvis først- fra en meget senere Tid, et Annagilde; ligesom maaske- det Vor Frues og Mikaels Gilde, som nævnes imod Slutningen af det femtende Aarhundrede, kan have været et fra ’ Mariagildet forskjelligt Gilde. “) De øvrige Gilder, som ved den nævnte Retterbod bleve nedlagte, vare Foreninger af Haandverkere eller Handel-8mænd, der havde den samme Syssel, saasom af Guldsmede, Jernsmede og Englandsfarere; Grunden til denne strenge Forholdsregel maa formodentlig søges deri, at disse Gilder have forsøgt at spille en politisk Rolle, eller ogsaa i de Udskejelser, som kunne have fundet Sted i deres Sammenkomster, der af den Grund ogsaa sammenstilles med de da ligeledes forbudne Drikkelag (8amdryI:lcjnr), hvortil forskjellige Personer kunde slaa sig sammen. Ved at indskrænke Gildernes An- tal til enkelte større, der søgtes af alle Borgere i Almindelighed, havde Øvrigheden større Sikkerhed for, at alt gik ordentlig og hemmelig til, medens man i de mindre og friere Gilder ikke havde nogen Vished for, hvortil de kunde udarte. Da desuden disse store Gilder stode i den nøjeste Forbindelse med. Gejstligheden, og deres Medlemmer vare bundne ved deres Skraaer (Klublove), laa der heri en end mere forøget Sillerhed for
!) Allehelgenöklrkens Sogn (puroohia) nævnes 1310. 1)iI)l. Nor-v.1V, No. 83. Smlgn. N. Keyser, Den norske Kirkes Historie, ll, S. 151. Smlgn ovenfor S. 126 om Udstrækningen afMartejnskirkens Sogn. ’) „St. Hans Sogn“ nævnes nemlig i 1538. N. Nieolaysen, Norske Foenleoninger, S. 441. “) Norges gamle Love, lll, S. 25. N. Nicolaysen, Norske Mag- asin, I, 32 og 574 flg. .Jvfr. ovenfor S. 99 Note L. O–c-. inat-H sergen. 11
