Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/172

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


160 Fjerdinger, en Inddeling, hvorom der for øvrigt ikke er noget nærmere bekjendt Derimod haves der om den gejſtlige Inddeling flere Oplysninger Saaledes har man førſt og fremſt den allerede i det fore- gaaende omtalte Beſtemmelſe om Sogneinddelingen i Bergen, der under 27de Marts 1320 blev fattet-af Biſkop Audfinn,!) og ſom lyder faaledes: „Alle bordfafte Mænd, alle Arbejdsfolk og de, ſom hørte til i Kongsgaarden, ſkulle være i den lille Kriftkirkes Sogn, den, ſom ligger foran Bifkopsgaarden; men hele Stranden ſøndenfor Vaagen ſkal være i Korskirkens Sogn i Vaagsbunden; alle Sko- magere ovenfor Strædet ſkulle være i Halvardskirkens Sogn og (o: eller) høre til Mikaelskirken i Vaagsbunden.“ Dette var, efter hvad Biſkopen ſelv udtalte i Brevet, en Fornyelſe af den Ordning, ſom kort efter Byens Anlæg var truſſen med Henſyn til den gejſt- lige Inddeling (uI11 endiIne1–III lcirlcjusolcva). Imidlertid ere disſe Beſtemmelſer ingenlunde udtømmende, idet det med Vished vides, at der har været flere Sognekirker i Bergen, end de her opregnede,2) nemlig Mariakirken, Peterskirken, Martejnskirken og Allehelgens- kirken og maaſke endnu flere. Deraf var Peterskirken tillige med den lille Kriftkirke og Korskirken henlagte til Domkapitlet, hvis Kanniker ſaaledes havde Indtægterne af dem og ſandſynligvis be- ſørgede Gudstjeneſten ved ſine Kapellaner,3) hvorimod Mariakirken, Martejnslirken og Halvardskirken ikke ſtode i noget ſaadant Af- hængighedsforhold til Kapitlet. Dertil kommer endnu Apoſtelkirken, ſom den kongelige Families Sognekirke i Bergen, men ſom neppe for øvrigt har havt nogen ſæregen Menighed. Om Katharinakirken, Lafrantskirken, Nikolaskirken og Columbakirken vides ikke, hvorvidt de have været Sognekirker eller ikke; da hele Strandſiden ſynes at have hørt til Korskirkens Sogn, kunne ingen af de derliggende Kirker -j “) 1)iI)l. Nor-v. VII, No. 89 ’) Preſterne kaldes i de latinſke Diplomer dels rootoros eller I)r0ouro.t,ot-os ved vedkommende Kirker (det ſidſte og maaſke det førſte dog kun, naar en Kannik var Sognepreſt), dels vjoerij, dels oapol1cmi (ved de kongelige Kapeller.) Viaorius ſvarer viſtnok fuldſtændig til det oldnorſke loigu- prestr, der bl. a. bruges ſom Kot-skirkens Preſt i 1339. 1)ipl. Nor-v. l1, No. 117. “) I)ip1. Nor-v. V, No. 7 og S. J et af Biſkop Audfmns Breve fra ls19 omtales canonioi uostri et I)l’0cll1’8t0kss Iooolooia1–om snnCtos er-naiv et heati Michaolis de vügsbotn, neonon et I)roonrator eoolesiC I)oo.tj Hslvordi in civitate Borgensci. I)ipl. Nor-v. lV, No. 130.