160 Fjerdinger, en Inddeling, hvorom der for øvrigt ikke er noget nærmere bekjendt Derimod haves der om den gejstlige Inddeling flere Oplysninger Saaledes har man først og fremst den allerede i det fore- gaaende omtalte Bestemmelse om Sogneinddelingen i Bergen, der under 27de Marts 1320 blev fattet-af Biskop Audfinn,!) og som lyder faaledes: „Alle bordfafte Mænd, alle Arbejdsfolk og de, som hørte til i Kongsgaarden, skulle være i den lille Kriftkirkes Sogn, den, som ligger foran Bifkopsgaarden; men hele Stranden søndenfor Vaagen skal være i Korskirkens Sogn i Vaagsbunden; alle Sko- magere ovenfor Strædet skulle være i Halvardskirkens Sogn og (o: eller) høre til Mikaelskirken i Vaagsbunden.“ Dette var, efter hvad Biskopen selv udtalte i Brevet, en Fornyelse af den Ordning, som kort efter Byens Anlæg var trussen med Hensyn til den gejst- lige Inddeling (uI11 endiIne1–III lcirlcjusolcva). Imidlertid ere disse Bestemmelser ingenlunde udtømmende, idet det med Vished vides, at der har været flere Sognekirker i Bergen, end de her opregnede,2) nemlig Mariakirken, Peterskirken, Martejnskirken og Allehelgens- kirken og maaske endnu flere. Deraf var Peterskirken tillige med den lille Kriftkirke og Korskirken henlagte til Domkapitlet, hvis Kanniker saaledes havde Indtægterne af dem og sandsynligvis be- sørgede Gudstjenesten ved sine Kapellaner,3) hvorimod Mariakirken, Martejnslirken og Halvardskirken ikke stode i noget saadant Af- hængighedsforhold til Kapitlet. Dertil kommer endnu Apostelkirken, som den kongelige Families Sognekirke i Bergen, men som neppe for øvrigt har havt nogen særegen Menighed. Om Katharinakirken, Lafrantskirken, Nikolaskirken og Columbakirken vides ikke, hvorvidt de have været Sognekirker eller ikke; da hele Strandsiden synes at have hørt til Korskirkens Sogn, kunne ingen af de derliggende Kirker -j “) 1)iI)l. Nor-v. VII, No. 89 ’) Presterne kaldes i de latinske Diplomer dels rootoros eller I)r0ouro.t,ot-os ved vedkommende Kirker (det sidste og maaske det første dog kun, naar en Kannik var Sogneprest), dels vjoerij, dels oapol1cmi (ved de kongelige Kapeller.) Viaorius svarer vistnok fuldstændig til det oldnorske loigu- prestr, der bl. a. bruges som Kot-skirkens Prest i 1339. 1)ipl. Nor-v. l1, No. 117. “) I)ip1. Nor-v. V, No. 7 og S. J et af Biskop Audfmns Breve fra ls19 omtales canonioi uostri et I)l’0cll1’8t0kss Iooolooia1–om snnCtos er-naiv et heati Michaolis de vügsbotn, neonon et I)roonrator eoolesiC I)oo.tj Hslvordi in civitate Borgensci. I)ipl. Nor-v. lV, No. 130.
