Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/170

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


I58 egentlige Kjøbmænd, der vare en meget uensartet Skare og imange Tilfælde udgjorde en temmelig løs Beftanddel af Befolkningen Eſter en Beſtemmelſe i Kjøbebolkens ſjette Kapitel ſkulde enhver Mand eller Kvinde (de ſidſte dog kun med ſin Husbondes eller Arving-S Tilladelſe) frit kunne drive Handel i Bergen, og at denne Tilladelſe er bleven benyttet, kan man, om ikke af andet, ſaa dog alene ſlutte af, hvad man ved om den Tilbøjelighed til at drive Handel og fare i I:anpkero, ſom paa den Tid var et Særkjende for Nordmændene og endog gjorde det meget vanſkeligt at faa Arbejdere paa Landet Dette fremkaldte ogſaa et Forbud mod, at nogen, der ejede mindre end tre vejede Mark, maatte fare om ſom Handelskarl i Tiden mellem Paaſke og Mikkelsmesſe, medens det – betegnende nok – ikke anſaaes nødvendigt, at gjøre en lignende Jndſkrænkning for Vinteren, da enhver fremdeles frit kunde drive Handel.!) Det udenlandſke Begreb, B orgere, var derimod endnu i Slutningen af det 13de Aarhundrede og længe ſenere aldeles ukjendt i Norge, hvor Bybefolkningen derfor ogſaa ſavnede det afſluttede og ensartede Præg, ſom den da allerede havde erhvervet ide Lande, hvormed Norge ſtod i Handelsſamkvem. De Nordmænd, ſom dreve Handel, heller ingenlunde altid ſtadig boſatte i en By, men flakkede om fra Sted til andet og lejede ſig, naar de kom til Bergen, Hus og Pakrum for ſine Varer af Stadens Gaardejere. Disſe Forhold gjorde det ſaa meget vanſkeligere for de indfødte Kjøbmænd at konkurrere med de udenlandſke, idet der ingen mægtig indfødt Borgerſtand var til at hævde ſine Interesſer paa en kraftig Maade imod de indtrængende fremmede, medens disſe paa ſin Side tilhørte et mægtigt Borgerſamfund, hvis Medlemmer ogſaa i merkantil Dygtighed ſtode afgjort over de mere primitive norſke Kjøbmænd, og ſom i paakommende Tilfælde kunde give dem et kraftigt Rygftød, ſom Nordmændene aldeles ſavnede. I de her antydede Forhold har man Forudſætningerne for den følgende Udvikling, hvilken man fra norſk Side førſt ſøgte at modarbejde, da det allerede var for ſent. Saaledes er den ældſte Beſtemmelſe om Nødvendigheden af at have taget Borgerſkab, ſværge Staden Troſkabsed og lade ſit Navn indſkrive i Stadsbogen, forinden man i Bergen kunde drive j- “) Naar der (FIatoyarbólc lI, 663)i Bergen tales om bœndr Ole lcavI)men11, er det muligt, at der ved det førſte Udtryk i Modſætning til det ſidſte for- ſtaaes de i Bergen boſatte Gaardsbønder eller Husbønder, og ikke Bønder i den almindelige Betydning Det omtalte Minimum af, hvad den maatte eje, der vilde være Kjødmand, blev i 1364 forandret til 15 forngilde Mark Norges gamle Love, lII,184.