Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/171

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


159“ Detaljhandel eller Haandverk, fra den yngre Kong Haakon Magnus- føns Tid.1) Oprindelig havde de norſke Stæder heller ikke nogen paa lovlige Beſtemmelſer grundet Eneret til Handel, hvilket for den indenlandſke Handels Vedkommende førſt blev dem tilſtaaet ved en Retterbod af 1299 og for den udenlandſkes endog ikke førend i 1364. En endnu videre gaaende Indſkrcenkning af Handelen blev faſt- ſlaaet i 1372, da al Handel paa Diſtrikterne mellem Stat og Helgelands Sydgrænſe blev indſkrænket til de „rette gamle Kjøb- ſtæder“, Bergen og Nidaros.2) Men disſe Beſtemmelſer vare, da de bleve givne, ſaa langt fra at virke til Fordel for de norſke Kjøb- ſtæder, og ophjælpe deres Handel, at de tværtimod bleve til mere Gavn for de tydſke Handelsmænd. Til de foranførte Omſtændigheder, der lammede de norſke Stæders Modſtandskraft mod deres tydſke Rivaler, kommer endnu den ſtærkt fremtrædende Forſkjel mellem begges politiſke Stilling og den Jndſlydelſe, ſom dette havde paa deres Indbyggeres Optræden Medens de nordtydſke Stæder, fornemlig efter det ſtore Jnterregnums Afſkutning kom i Beſiddelſe af en ſtedſe ſtørre Selvſtændighed, der ogſaa ytrede ſine Virkninger paa deres borgerlige Liv og blev af ſtor Betydning for deres Handels Udvikling, bleve de norſke helt undergivne en eentraliſerende r Styrelſe og derigjennem berøvede den bedſte Støtte, ſom de paa den Tid kunde have faaet for Ud- viklingen af en ſelvſtændig Handel, ſom kunde budt Tydſkerne Stangen Denne Mangel af ſtørre komm.unal Selvſtændighed, der igjen ſtod i den nærmeſte Forbindelſe med Mangelen af et virkeligt Borgerfamfund i dette Ords fulde Udſtrækning, gjorde det endnu vanſkeligere for de norſke Stæder at beſtaa i Konkurranſen med de livskraftige, raſkt opblomſtrende Handelsſtæder i det nordlige Tydſk- land, ſom ſelv hjemme gik i Spidſen under Beſtræbelſerne for By- kommunernes Frigjørelſe fra de almindelige Landsauktoriteters Myndighed De norſke Bykommuner vare derimod aldeles givne i Eentralſtyrelſens Hænder, og ſkjønt denne nok undertiden kunde for- ſøge at tage ſig af deres Sag, var den dog afmægtig til at ud- rette noget. I verdslig Henſeende var Bergen i Middelalderen inddelt i

s I) Norges gamle Love, 1I1, S. 211. Hermed maa dog ſammenholdes den Tvivl, der er fremſat af Olſchehoug i Norges offentlige Ret, I, 126, med Henſyn til den Udſtrækning hvori denne Beſtemmelſe kan antages at have fkullet gjælde. 2) Norges gamle Love, IIl, 4–2,184 og 190.