langt man kan se, og fra yderst paa Nordnes, i Gunhildsaaen.“ De her nævnte Lokaliteter lade sig med Lethed bestemme, saa at altsaa det gamle Bergens Omraade nøjagtig kan paavises. Gunhildsaaen er den lille Sandvikselv, Vaapnadalen kaldes nu Skrædderdalen, og Aalreksstadvandet er det samme, som nu gaar under Navn af Svartediket. Korsbroen er Broen i Fløen, og de øvrige Steder have endnu (undtagen Bredemyren) bevaret sine gamle Navne. Byen har saaledes indbefattet en betydelig Strækning, nemlig hele den lange Skraaning fra Fjeldet ned til Vaagens østlige Bred, lige fra Svartediket til Sandvikselven og hele Halvøen mellem Vaagen, Lungegaardsvandet og Puddefjorden. Dette Terræn var dog den Gang af en ganske anden Beskaffenhed end nu, og navnlig maa det erindres, at Vaagen gik meget længere mod Syd, saaledes at den kun ved en smal Ryg var adskilt fra Aalreksstadvaagen, og den saakaldte Vaagsbund omtrent var der, hvor nu Korskirken ligger. Ligeledes var paa Vaagens Østside den nordligste Pynt, der nu indtages af Bergenhus Fæstning, endnu paa Olaf Kyrres Tid, om just ikke fuldstændig omflydt, saa dog en virkelig Halvø, som derfor meget godt svarede til sit Navn Holmen. Den adskiltes fra det faste Land ved en Indskjæring af Vandet eller en sumpig Indsænkning, som gik under Navn af Veisan, og hvorover der førte en Bro, den saakaldte Sandbro (Sandbrù — Sandbrú litla).
Denne Holme blev af Kong Olaf udseet til der at grundlægge det vestenfjeldske Norges fremtidige Kathedralkirke, den siden saakaldte store Kristkirke, hvis Opførelse han selv paabegyndte, men som først henimod hundrede Aar senere blev fuldstændig færdig. I Forbindelse dermed maa han ogsaa have bestemt Bergen til Sæde for den under ham oprettede Biskopsstol over Gulathingslagen, saasnart Kathedralkirken blev færdig, medens Biskopen foreløbig fik sig anvist Bolig paa Sælø, hvor det vestenfjeldske Norges Helgeninde, Sunnivas Levninger indtil videre opbevaredes. De første Biskoper i Gulathingslagen kaldtes derfor ogsaa „Biskoper paa Sælø“, efter det Sted, der skulde betragtes som deres Sæde; men dette forhindrede ikke, at de for det meste opholdt sig i Bergen, der som Biskopsresidents frembød mange Fordele fremfor det i en Udkant liggende Sælø, fornemlig i den første Tid, da det til denne Biskop henlagte Distrikt indbefattede den hele Gulathingslag, ogsaa den Del, som senere blev Stavanger Stift. Allerede den første Biskop, Bernhard den Saxlandske, flyttede til Bergen, hvor ogsaa hans Eftermand forekommer. Formodentlig have de første Biskoper boet i Nærheden
