Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/17

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
5

langt man kan ſe, og fra yderſt paa Nordnes, i Gunhildsaaen.“ De her nævnte Lokaliteter lade ſig med Lethed beſtemme, ſaa at altſaa det gamle Bergens Omraade nøjagtig kan paaviſes. Gunhildsaaen er den lille Sandvikselv, Vaapnadalen kaldes nu Skrædderdalen, og Aalreksſtadvandet er det ſamme, ſom nu gaar under Navn af Svartediket. Korsbroen er Broen i Fløen, og de øvrige Steder have endnu (undtagen Bredemyren) bevaret ſine gamle Navne. Byen har ſaaledes indbefattet en betydelig Strækning, nemlig hele den lange Skraaning fra Fjeldet ned til Vaagens øſtlige Bred, lige fra Svartediket til Sandvikselven og hele Halvøen mellem Vaagen, Lungegaardsvandet og Puddefjorden. Dette Terræn var dog den Gang af en ganſke anden Beſkaffenhed end nu, og navnlig maa det erindres, at Vaagen gik meget længere mod Syd, ſaaledes at den kun ved en ſmal Ryg var adſkilt fra Aalreksſtadvaagen, og den ſaakaldte Vaagsbund omtrent var der, hvor nu Korskirken ligger. Ligeledes var paa Vaagens Øſtſide den nordligſte Pynt, der nu indtages af Bergenhus Fæſtning, endnu paa Olaf Kyrres Tid, om juſt ikke fuldſtændig omflydt, ſaa dog en virkelig Halvø, ſom derfor meget godt ſvarede til ſit Navn Holmen. Den adſkiltes fra det faſte Land ved en Indſkjæring af Vandet eller en ſumpig Indſænkning, ſom gik under Navn af Veiſan, og hvorover der førte en Bro, den ſaakaldte Sandbro (Sandbrù — Sandbrú litla).

Denne Holme blev af Kong Olaf udſeet til der at grundlægge det veſtenfjeldſke Norges fremtidige Kathedralkirke, den ſiden ſaakaldte ſtore Kriſtkirke, hvis Opførelſe han ſelv paabegyndte, men ſom førſt henimod hundrede Aar ſenere blev fuldſtændig færdig. I Forbindelſe dermed maa han ogſaa have beſtemt Bergen til Sæde for den under ham oprettede Biſkopsſtol over Gulathingslagen, ſaaſnart Kathedralkirken blev færdig, medens Biſkopen foreløbig fik ſig anviſt Bolig paa Sælø, hvor det veſtenfjeldſke Norges Helgeninde, Sunnivas Levninger indtil videre opbevaredes. De førſte Biſkoper i Gulathingslagen kaldtes derfor ogſaa „Biſkoper paa Sælø“, efter det Sted, der ſkulde betragtes ſom deres Sæde; men dette forhindrede ikke, at de for det meſte opholdt ſig i Bergen, der ſom Biſkopsreſidents frembød mange Fordele fremfor det i en Udkant liggende Sælø, fornemlig i den førſte Tid, da det til denne Biſkop henlagte Diſtrikt indbefattede den hele Gulathingslag, ogſaa den Del, ſom ſenere blev Stavanger Stift. Allerede den førſte Biſkop, Bernhard den Saxlandſke, flyttede til Bergen, hvor ogſaa hans Eftermand forekommer. Formodentlig have de førſte Biſkoper boet i Nærheden