Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/16

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
4

fjærnet fra dets vigtigſte Dele, ſaa at allerede af denne Grund ikke vel noget andet Sted paa den hele Veſtkyſt kunde gjøre det Rangen ſtridig ſom dennes naturlige Handelscentrum, hvad det ogſaa ſenere uantaſtet er forblevet gjennem en lang Række af Aarhundreder. Efterhaanden ſom i Løbet af det ellevte Aarhundrede Handelspladſen ved Aalreksſtad tog et ſtedſe ſtærkere Opſving, maa den derigjennem endmere have tiltrukket ſig Kongernes Opmærkſomhed. En af disſe, Olaf Kyrre, der i det Hele udmærkede ſig ved ſin Omſorg for Kjøbſtædernes Opkomſt, tog ſig med ſærlig Omhu af dette Sted, der viſtnok netop i hans Regjeringstid har havt megen Betydning paa Grund af det da i Nærheden indtrufne rige Fiſke, ſom omtales i gamle Sagn. Han hævede den gjennem ſine Foranſtaltninger op til at blive en virkelig Kjøbſtad, ſom fra hans Tid gaar under Navn af Bjørgvin. Det er forſaavidt med fuld Ret, at man har kaldt denne fredſæle Konge Bergens Grundlægger, paa ſamme Maade, ſom hans Fader, Harald Haarderaade, kan fortjene Navn af Oslos Grundlægger.

Det heder i Kongeſagaerne, at Olaf Kyrreſatte Kjøbſtaden i Bjørgvin,“ hvorved han altſaa betegnes ſom dens førſte Grunder,[1] men uden at det (paa en enkelt Undtagelſe nær) antydes, hvad det egentlig var, ſom han ſaaledes havde gjort for Byen. Det kan imidlertid ad andre Veje paaviſes, hvori dette maa have beſtaaet. Førſt og fremſt kan det med en høj Grad af Sikkerhed antages, at Olaf Kyrre, for at fremme Byens Opkomſt har overladt de fornødne Grunde til Bebyggelſe og Bymark af Aalreksſtad, her have udſtukket Gader og Tomter, opført Brygger langs Søen og beſtemt Grænſerne eller „Takmarkerne“ for Byens Omraade. Disſe angives tohundrede Aar ſenere i Magnus Lagabøters Bylov paa følgende Maade:[2]Gunhildsaaen danner Grænſen mod Nord; fra Gunhildsaaen og i Varden paa Fjeldet oppe i Vaapnadal, og ſaa mod Syd nordenom Bredemyren, og ſaa ned i Aalreksſtadvandet og ſaa ned i Korsbroen, og ſaa over i Strømmen og hele Sydnes og Nordnes, og indenfjords ſaa

  1. De forſkjellige Udtryk, hvori Olaf Kyrres Virkſomhed ved Anlægget af Bergen omtales i de forſkjellige Bearbejdelſer af Kongeſagaerne, ville findes anførte i P. A. Munchs Norſke Folks Hiſtorie, II, 433 flg. Noten, (nemlig: Morkinſkinna, S. 125, Fagrſkinna, S. 149, og Hejmskringla (Ungers Udgave), S. 629.) — Da disſe Skrifter nu ere let tilgjængelige, er det ſaa meget mindre nødvendigt her at meddele deres Beretninger med disſes forſkjellige Afvigelſer.
  2. Norges gamle Love, II, 265.