I54 Gjaldkeren vare alle Naadmænd, Sysselmanden og Lagmanden for- pligtede til at indfinde sig ved Bymødet. Sandsynligvis har der allerede fra gammel Tid af været et Lagrette ved disse Møder, uagtet det først omtales trehnndrede Aar efter Udfærdigelsen af den nyere Bylov. Naar man var misfornøjet med en Afgjørelse af Lagmanden, kunde man indanke denne for Bymødet og derfra videre for Lagthinget, fra hvilket Sagen igjen kunde gaa til Kongen (VlI, 15.) Medens Bergen tidligere, ligesom de øvrige af Landets større Byer, iHenseende til Jurisdiktion havde hørt under et af de almindelige Lag- thing, nemlig det for det vestenfjeldfke Norge, Gulathinget, fikz den ved Magnus Lagabøters Lovgivning fit særegne Lagthing, der skulde holdes Søndag efter Trettende Dag Iul paa det rette Thingsted, der i Bergen oprindelig var Mai-ias Gildeskaale, efterat Syssel- manden eller Gjaldkeren paa den nærmest foregaaende Thomasdag havde udnævnt tolv Mænd fra hver af Byens fire Fjerdinger, af hvilke tolv tillige med de tolv Naadmænd skulde udgjøre Lagrettet. Disse Nævndemænd skulde den første Gang, de mødte paa Lagthinget, aflægge en foreskreven Ed, (I, I og 3.) Lagretten adskiltes fra de øvrige tilstedeværende ved vebønd (I, 3). Foruden Gjaldkeren og Raadmændene vare ogsaa Byens Lagmand, Sysselmanden og Kongens og Biskopens Ombudsmand ved Loven forpligtede til at være nærværende. Alle skulde fare fastende til Thinget og blive der, til det ringede til Nons i Kristkirken. Naar Lagmanden vilde gaa til Thinget for at oplæse Lovbogen, da lod han i Bergen ringe med den saakaldte „Ildslukningsklokke“ i Nikolaskirken, med hvilken der da, saalænge Thinget varede, ikke maatte ringes uden i Til- fælde af Ildløs. Hvis Nogen nød Mad eller Øl og „ænsede dette mere end Thinget“, skulde han døde og ikke faa sin Sag fremmet den Dag, og heller ikke maatte Nogen bringe fpisende Sager til Thinget for at falbyde dem. Naadmændenes Antal opgives i Byloven (I, 3) til tolv. De synes i den første Tid efter Bylovens Udstedelse ikke at have vist sig særdeles villige til at opfylde sine Pligter, hvorfor det allerede ved en Retterbod af 9de Marts 1295 var nødvendigt at indskjærpe og nærmere bestemme disfe. De skulde nu aflægge Ed paa, at de vilde styrke Loven og Stadens Ret og ikke trænge nogen imod Loven, at de vilde komme til Stevne, naar Gjaldkeren eller Lag- manden lod dem kalde, og styrke og følge de kongelige Ombuds- mænd til al Retfærdighed, samt at de ikke vilde forlade Byen, saa- længe de vare Raadmænd, uden at have Tilladelse af Gjaldkeren.
