Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/165

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

153 mende Anliggender, samt føre Tilsyn med, at Bryggerne vare ien forsvarlig Tilstand, og fornemlig, at de havde en jævn Højde over Bandet. Der kjendes ialfald et Diplom, der viser, at Bestemmel- serne om denne Bygning-skommission have været overholdte.1) Det saakaldte b(Bjs.1’lllHt„ sammenkaldtes ved en Bytjener (l:allari eller rennari), der blæste i Horn, og kunde dels samles efter Gjaldkerens egen Bestemmelse, dels naar nogen i et eller andet Ærinde anmodede ham derom (lcre1Ia Yo.1olcyra horvs, V1I, 13 o. fl. St.) Det kunde i Regelen kun holdes om Dagen, om Natten derimod blot, naar Ilden var løs, eller naar en siendtlig Hær ryk- kede imod Staden. J de to sidste Tilfælde var enhver, der hørte Hornet blæse eller Klokken ringe, forpligtet til at give Møde, men for øvrigt kun de husfaste Mænd, de, som enten selv ejede Gaard eller paa et halvt eller helt Aar havde lejet en hel, halv eller fjerdedels Gaard, som de atter udlejede Bymødets væsentligste Forretninger vare de samme, som paa Landet tilkom Herredsthingene. Det skulde regelmæssig holdes tre Gange om Aaret, først inden syv Dage efter Bylagthingets Slut- ning i Januar (I, 5), da Sysselmanden og Gjaldkeren der skulde lyse, hvad der var forhandlet (tolat) paa dette, og især, hvilken Afgjørelse der var falden paa de der behandlede Sager (mal.) Det andet Møde var Vaabenthinget (voImoI)ing), som skulde holdes Mandag efter Midfaste Søndag (11I, 13), og hvor enhver Karl under Bøder maatte møde frem for at vise sine Vaaben for Gjaldkeren, Sysselmanden og Raadmændene. Endelig skulde det holdes tredie Gang paa Thomasdagen (21de December), da Iulefreden lyftes og da Sysselmanden eller Gjaldkeren skulde udnævne de Lagrettesmænd, som skulde forrette ved det kommende Lagthing (I, I og VI, 1.) For Resten holdtes Bymødet, ligesom det fra gammel Tid af havde været brugeligt, saa ofte Omstændighederne gjorde dets Sammen- kaldelse nødvendig.2) Saadanne tilfældige Bymøder-have vistnok været meget hyppige, da det bl. a. var paa dem Gjaldkeren be- kjendtgjorde, hvad han havde at meddele Byens Borgere Foruden “) 1)ipl. Nor-v. ll, No. 215. Ifølge en Retterl-od af 9de Februar 1302 skulde Almenninger og Brygger i Bergen,–jaknau rnc1d vor-o..“ Norges gamle Lov e, 1II, 4–S. – De ældste Raadmænd i Bergen, som nævnes ved Navn, ere vistnok den Bi-ious djctus Se-hedc1a og den Halc1rodus, der omtales som consules Borgonsoo i et latinsk Diplom fra 1294. I)iI)l. Nor-v. V, No. 27. “) Smlgn. Fr. Brandt, om Norges dommende Institutioner igjennem Middelaflderen, i Langes Tidsfkrift, V, S. 111 flg.