Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/165

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


153 mende Anliggender, ſamt føre Tilſyn med, at Bryggerne vare ien forſvarlig Tilſtand, og fornemlig, at de havde en jævn Højde over Bandet. Der kjendes ialfald et Diplom, der viſer, at Beſtemmel- ſerne om denne Bygning-skommisſion have været overholdte.1) Det ſaakaldte b(Bjs.1’lllHt„ ſammenkaldtes ved en Bytjener (l:allari eller rennari), der blæſte i Horn, og kunde dels ſamles efter Gjaldkerens egen Beſtemmelſe, dels naar nogen i et eller andet Ærinde anmodede ham derom (lcre1Ia Yo.1olcyra horvs, V1I, 13 o. fl. St.) Det kunde i Regelen kun holdes om Dagen, om Natten derimod blot, naar Ilden var løs, eller naar en ſiendtlig Hær ryk- kede imod Staden. J de to ſidſte Tilfælde var enhver, der hørte Hornet blæſe eller Klokken ringe, forpligtet til at give Møde, men for øvrigt kun de husfaſte Mænd, de, ſom enten ſelv ejede Gaard eller paa et halvt eller helt Aar havde lejet en hel, halv eller fjerdedels Gaard, ſom de atter udlejede Bymødets væſentligſte Forretninger vare de ſamme, ſom paa Landet tilkom Herredsthingene. Det ſkulde regelmæsſig holdes tre Gange om Aaret, førſt inden ſyv Dage efter Bylagthingets Slut- ning i Januar (I, 5), da Sysſelmanden og Gjaldkeren der ſkulde lyſe, hvad der var forhandlet (tolat) paa dette, og iſær, hvilken Afgjørelſe der var falden paa de der behandlede Sager (mal.) Det andet Møde var Vaabenthinget (voImoI)ing), ſom ſkulde holdes Mandag efter Midfaſte Søndag (11I, 13), og hvor enhver Karl under Bøder maatte møde frem for at viſe ſine Vaaben for Gjaldkeren, Sysſelmanden og Raadmændene. Endelig ſkulde det holdes tredie Gang paa Thomasdagen (21de December), da Iulefreden lyftes og da Sysſelmanden eller Gjaldkeren ſkulde udnævne de Lagrettesmænd, ſom ſkulde forrette ved det kommende Lagthing (I, I og VI, 1.) For Reſten holdtes Bymødet, ligeſom det fra gammel Tid af havde været brugeligt, ſaa ofte Omſtændighederne gjorde dets Sammen- kaldelſe nødvendig.2) Saadanne tilfældige Bymøder-have viſtnok været meget hyppige, da det bl. a. var paa dem Gjaldkeren be- kjendtgjorde, hvad han havde at meddele Byens Borgere Foruden “) 1)ipl. Nor-v. ll, No. 215. Ifølge en Retterl-od af 9de Februar 1302 ſkulde Almenninger og Brygger i Bergen,–jaknau rnc1d vor-o..“ Norges gamle Lov e, 1II, 4–S. – De ældſte Raadmænd i Bergen, ſom nævnes ved Navn, ere viſtnok den Bi-ious djctus Se-hedc1a og den Halc1rodus, der omtales ſom consules Borgonsoo i et latinſk Diplom fra 1294. I)iI)l. Nor-v. V, No. 27. “) Smlgn. Fr. Brandt, om Norges dommende Inſtitutioner igjennem Middelaflderen, i Langes Tidsfkrift, V, S. 111 flg.