Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/157

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


145 Sktbe, ſom i Forvejen laa ved Bryggen, ſoranledigede dette et Udbrud af den allerede forud gjærende Forbitrelſe mod Udlændingerne. By- mændene overfaldt disſe, dræbte nogle af dem og jagede andre ud i Vandet, og kunde viſtnok have gaaet endnu videre, hvis ikke Sagen var bleven mindelig bilagt af Kong Haakon og Skule,Jarl, der kom til Bergen ſtrax efter Opløbet. Paa hvad Tid det begyndte at blive almindeligt, at Tydſkerne opholdt ſig Vinteren over i Bergen, kan ikke nøjagtig angives; fra de ſidſte Aar af Haakon Haakonsſvns Regjering har man imidlertid ftkre Vidnesbyrd for, at der da var tydſke Binterſiddere i Bergen. J 1259 eller endnu tidligere boede der ſaaledes Tydſkere i Engel- gaarden hele Aaret igjennem, og Haakon Haakonsſøn havde ſelv beſtemt, at en Tydſker, ſom lejede Hus Aaret rundt i Ejnars- gaarden, ſkulde ſvare Tiende til Kirken, ligeſom de øvrige Perſoner, der boede i denne Gaard.!) Sandſynligvis har da allerede Vinter- ſiddernes Tal været temmelig ſtort, ſaaat de viſtnok maa have forekommet meget tidligere, maaſke endog lige fra Aarhundredets Begyndelſe. Dog kom det endnu ikke paa lang Tid ſaa vidt, at Tydſkerne ſelv ejede Huſe i Bergen. De maatte fremdeles leje ſig ind hos de Nordmænd, der ejede Gaarde, og betale dem den ſæd- vanlige Afgift for Benyttelſen af ſine Stuer og Bøder tillige med de øvrige Aſgifter, ſom ellers vare almindelige, deriblandt ogſaa „Lysing og Jlding.“ Men paa denne Maade blev de tydſke Vinterſidderes Ophold til Fordel for de bergenſke Gaardejere, og derved bleve disſe ogſaa ſnart interesſerede i deres Nærværelſe Hvis de ſtore Handels- gaarde udelukkende havde været i norſke Kjøbmænds Beſiddelſe, vilde de derigjennem havt en fortrinlig Anledning til at ſætte en Stopper for ſine ubehagelige Rivaler. Men uheldigvis for dem var dette ikke Tilfældet, og for de fornemme Slægter, ſom ejede Gaarde i Byen, var det temmelig ligegyldigt, hvem der boede i disſe, naar de kun gave gode Indtægter Endnu mindre Grund kunde der være for Beſtyrerne af de gejſtlige Stiſtelſer, der ejede Handelsgaarde, til at gjøre Ophævelſer over, hvem der benyttede disſe. Selv naar en af Byens egne Kjøbmænd ejede en Gaard, maatte det ſaaledes, ſiden Tydſkerne nu en Gang havde faaet Ind- pas ſom Vinterſiddere, blive meget friftende at drage Fordel deraf ved at leje dem Rum. Gaardene vare nemlig i Regelen ſaa ſtore, at der ikke var Tale om, at en Handelsmand alene kunde

s) 1)ip1. Nor-y. I, No. 122. snsV. Melſen: snsen. 10