145 Sktbe, som i Forvejen laa ved Bryggen, soranledigede dette et Udbrud af den allerede forud gjærende Forbitrelse mod Udlændingerne. By- mændene overfaldt disse, dræbte nogle af dem og jagede andre ud i Vandet, og kunde vistnok have gaaet endnu videre, hvis ikke Sagen var bleven mindelig bilagt af Kong Haakon og Skule,Jarl, der kom til Bergen strax efter Opløbet. Paa hvad Tid det begyndte at blive almindeligt, at Tydskerne opholdt sig Vinteren over i Bergen, kan ikke nøjagtig angives; fra de sidste Aar af Haakon Haakonssvns Regjering har man imidlertid ftkre Vidnesbyrd for, at der da var tydske Bintersiddere i Bergen. J 1259 eller endnu tidligere boede der saaledes Tydskere i Engel- gaarden hele Aaret igjennem, og Haakon Haakonssøn havde selv bestemt, at en Tydsker, som lejede Hus Aaret rundt i Ejnars- gaarden, skulde svare Tiende til Kirken, ligesom de øvrige Personer, der boede i denne Gaard.!) Sandsynligvis har da allerede Vinter- siddernes Tal været temmelig stort, saaat de vistnok maa have forekommet meget tidligere, maaske endog lige fra Aarhundredets Begyndelse. Dog kom det endnu ikke paa lang Tid saa vidt, at Tydskerne selv ejede Huse i Bergen. De maatte fremdeles leje sig ind hos de Nordmænd, der ejede Gaarde, og betale dem den sæd- vanlige Afgift for Benyttelsen af sine Stuer og Bøder tillige med de øvrige Asgifter, som ellers vare almindelige, deriblandt ogsaa „Lysing og Jlding.“ Men paa denne Maade blev de tydske Vintersidderes Ophold til Fordel for de bergenske Gaardejere, og derved bleve disse ogsaa snart interesserede i deres Nærværelse Hvis de store Handels- gaarde udelukkende havde været i norske Kjøbmænds Besiddelse, vilde de derigjennem havt en fortrinlig Anledning til at sætte en Stopper for sine ubehagelige Rivaler. Men uheldigvis for dem var dette ikke Tilfældet, og for de fornemme Slægter, som ejede Gaarde i Byen, var det temmelig ligegyldigt, hvem der boede i disse, naar de kun gave gode Indtægter Endnu mindre Grund kunde der være for Bestyrerne af de gejstlige Stistelser, der ejede Handelsgaarde, til at gjøre Ophævelser over, hvem der benyttede disse. Selv naar en af Byens egne Kjøbmænd ejede en Gaard, maatte det saaledes, siden Tydskerne nu en Gang havde faaet Ind- pas som Vintersiddere, blive meget friftende at drage Fordel deraf ved at leje dem Rum. Gaardene vare nemlig i Regelen saa store, at der ikke var Tale om, at en Handelsmand alene kunde
s) 1)ip1. Nor-y. I, No. 122. snsV. Melsen: snsen. 10
