14S benytte-dem, og derfor var den største Del af den Jndtægt, som deres Ejere havde, netop de Afgifter, som de oppebare for de til Handelsmænd og Haandverkere udlejede Rum. Dog var dette vist- nok et sjeldent Tilfælde, at en norsk Kjøbmand i Bergen ejede det Sted, hvor han drev sin Handel Eftersom Vintersiddernes Tal voxede, maa Bergens selvftændige Handel paa de nordtydske Stæder være aftaget i samme Forhold. Dens Kjøbmænd havde der ikke saadanne Forbindelser, som deres Konkurrenter, og fremfor alt savnede de det Sammenhold, som ud- mærkede disse og gav dem deres væsentligste Styrke. Overalt, hvor i Middelalderen de tydske Kjøbmænd optraadte udenfor sit Fædreland, viste de praktifk, at de havde forstaaet, hvilken Magt der laa i Enighed, og det var netop denne deres Sammenslutning i Udlandet, der blev Spiren til og Forbil1edet for det berømte Hanfeforbund. Skjønt’der ikke er levnet udtrykkelige Vidnesbyrd derom, kan man dog ikke antage, at de i Bergen skulde være op- traadt paa anden Maade, end i London, Visby og andre Steder, og selv om det først senere lykkedes dem at organisere sig i en fast afsluttet og offentlig anerkjendt Korporation, kan der ikke vel være Tvivl om, at de sig imellem lige fra den første Tid, de optraadte i Norge, have betragtet hverandre, som forenede gjennem det fuld- siændigste Fællesskab i Jnteresser, og at de have handlet i Overens- stemmelse dermed. Paa denne Maade fik de en afgjørende Over- vægt over de norske Kjøbmænd, som iTidens Løb stedse blev mere følelig. Kystfarten fra Bergen maa allerede tidlig have været meget betydelig, saavidt det kan sluttes fra de faa og forholdsvis magre Efterretninger, som derom findes i de gamle Kilden Tildels synes denne Fart at være dreven af de norske Skibe, som kom fra Ud- landet, og hvis de ikke fik afsat sine Varer i Bergen, fortsatte sin Fart nordover til Nidaros, for der at udbyde dem paa ny. Dette har saaledes vistnok været Tilfældet i 1161, da Erling Skakke ned- lagde Forbud mod, at de Skibe, som da laa i Bergen, sejlede til Nidaros I 1184 omtales der ligeledes Fragtemænd, som kom fra Bergen og formodentlig skulde til Agder eller Viken; af dem fik Magnus Erlingssøn, da han i dette Aar foretog sit sidste Tog mod Sverre, Efterretninger om sin Fiende, da han i Dagene fra den 8de til lode Juni laa i Karmsund. Sandsynligvis have de samt- lige været Nordmænd. De Varer, som disse .ktystfarere bragte til Bergen, have, forsaavidt de ikke kom fra Udlandet, naturligvis været Produkter fra de Egne, hvor de hørte hjemme, eller som de besøste,
