144 melde noget herom, er dog Sagen ikke usandsynlig, og Lilbecks siden saa betydelige Handel med det skandinaviske Norden er da rimelig- vis netop bleven grundlagt af denne Fyrfte. J den ældre Tid var vistnok Bremen den Stad i selve Tydskland, der stod i den liv- ligste Forbindelse med Norge. De tydske og overhovedet de udenlandske Kjøbmænds Handel paa Norge var i den ældste Tid udelukkende indskrænket til Som- meren, eller, som det i en uden Tvivl meget gammel Vedtægt var angivet, til Tiden mellem de to Korsmesser, om Vaaren, (in- ventio et-ucis 3die Maj) og om Høsten (exs.ltat.io et-uci8, 14de September.) Forsaavidt var den altsaa meget forskjellig fra de Former, hvorunder Tydskerne dreve Handel i sine Faltorier paa Got- land, i Novgorod og i London, hvor de havde lovhjemlet Ret til at opholde sig det hele Aar rundt, og hvor de havde sine faste Oplagssteder, medens de i Bergen, som i det øvrige Norge, længe vare henviste til kun at leje Boder af Byernes Gaardejere, hvor de kunde have Udsalg af sine medbragte Varer. De have imidlertid vistnok allerede tidlig søgt at faa disse Forhold forandret og at skaffe sig Adgang til paa den ene eller anden Maade at kunne op- holde sig Vinteren over i Bergen som „Vintersiddere.“ De op- traadte derigjennem i alle Henseender som Konkurrenter af de ind- fødte Kjøbmænd, hvis Misfornøjelse over disse ubelejlige Gjæster na- turligvis ikke alene rettede sig mod det mindre Tal af Tydskere, som indlod sig paa at blive Vintersiddere, men mod samtlige Kjøb- mænd af denne Nation overhovedet, og neppe blev formindsket ved den Maade, hvorpaa disse optraadte. De nordtydske Handelsstæder befandt sig i det tolvte Aarhundrede i en rask Udvikling, der hos deres Borgere maatte fremkalde en berettiget Selvfølelfe, som lige over for Fremmede let kunde gaa over til Over-mod. I et Land, som Norge, hvor de selv maatte mærke, at deres Indflydelse be- fandt sig iftadig Stigning, og at de bleve mere og mere uund- værlige, var der saa meget mindre Grund for dem til at tage Hen- syn, hvis de mærkede, at deres Over-trædelser af de almindelige Regler for Udlændiges Handel kunde gaa upaatalte hen. En saadan Optræden fra deres Side maatte naturligvis igjen ægge den ind- fødte Befolkning og fremkalde Rivninger mellem de to Nationali- teter, som gav sig Luft i voldsomme Optrin. Et saadant Optrin forefaldt iBergen om Sommeren 1237. De Tydskere, som da vare i Byen, havde lagt sine Kogger ind til Bryggen, hvor imidlertid Bymændene ikke vilde“ have dem. Da desuden Tydskerne med sine„Kogger havde gjort Skade paa nogle
