Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/156

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


144 melde noget herom, er dog Sagen ikke uſandſynlig, og Lilbecks ſiden ſaa betydelige Handel med det ſkandinaviſke Norden er da rimelig- vis netop bleven grundlagt af denne Fyrfte. J den ældre Tid var viſtnok Bremen den Stad i ſelve Tydſkland, der ſtod i den liv- ligſte Forbindelſe med Norge. De tydſke og overhovedet de udenlandſke Kjøbmænds Handel paa Norge var i den ældſte Tid udelukkende indſkrænket til Som- meren, eller, ſom det i en uden Tvivl meget gammel Vedtægt var angivet, til Tiden mellem de to Korsmesſer, om Vaaren, (in- ventio et-ucis 3die Maj) og om Høſten (exs.ltat.io et-uci8, 14de September.) Forſaavidt var den altſaa meget forſkjellig fra de Former, hvorunder Tydſkerne dreve Handel i ſine Faltorier paa Got- land, i Novgorod og i London, hvor de havde lovhjemlet Ret til at opholde ſig det hele Aar rundt, og hvor de havde ſine faſte Oplagsſteder, medens de i Bergen, ſom i det øvrige Norge, længe vare henviſte til kun at leje Boder af Byernes Gaardejere, hvor de kunde have Udſalg af ſine medbragte Varer. De have imidlertid viſtnok allerede tidlig ſøgt at faa disſe Forhold forandret og at ſkaffe ſig Adgang til paa den ene eller anden Maade at kunne op- holde ſig Vinteren over i Bergen ſom „Vinterſiddere.“ De op- traadte derigjennem i alle Henſeender ſom Konkurrenter af de ind- fødte Kjøbmænd, hvis Misfornøjelſe over disſe ubelejlige Gjæſter na- turligvis ikke alene rettede ſig mod det mindre Tal af Tydſkere, ſom indlod ſig paa at blive Vinterſiddere, men mod ſamtlige Kjøb- mænd af denne Nation overhovedet, og neppe blev formindſket ved den Maade, hvorpaa disſe optraadte. De nordtydſke Handelsſtæder befandt ſig i det tolvte Aarhundrede i en raſk Udvikling, der hos deres Borgere maatte fremkalde en berettiget Selvfølelfe, ſom lige over for Fremmede let kunde gaa over til Over-mod. I et Land, ſom Norge, hvor de ſelv maatte mærke, at deres Indflydelſe be- fandt ſig iftadig Stigning, og at de bleve mere og mere uund- værlige, var der ſaa meget mindre Grund for dem til at tage Hen- ſyn, hvis de mærkede, at deres Over-trædelſer af de almindelige Regler for Udlændiges Handel kunde gaa upaatalte hen. En ſaadan Optræden fra deres Side maatte naturligvis igjen ægge den ind- fødte Befolkning og fremkalde Rivninger mellem de to Nationali- teter, ſom gav ſig Luft i voldſomme Optrin. Et ſaadant Optrin forefaldt iBergen om Sommeren 1237. De Tydſkere, ſom da vare i Byen, havde lagt ſine Kogger ind til Bryggen, hvor imidlertid Bymændene ikke vilde“ have dem. Da desuden Tydſkerne med ſine„Kogger havde gjort Skade paa nogle