Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/152

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


I40 Foruden Tørſiſken kan det veſtenfjeldfke Norge paa den Tid neppe have leveret andre Produkter til Udføtfel end Skindvarer, Smør og andre Fedevarer. Landet havde en Rigdom paa vilde Dyr, hvis Skind paa de ſtore europæiſke Markeder godt kunde konkurrere med det, ſom udførtes fra det tydſke Faktori i Novgorod.“) Produktionen af Fedevarer har ſandſynligvis været ſaa betydelig, at den har leveret et forholdsvis ſtort Overſkud til Udførſel. Men Bergen var med Henſyn til ſin Udførſel ikke alene henvift til Norges egne Produkter, da den tillige var det vigtigſte Stapelſted for den islandſke og grønlandſke Handel.s) Denne erſandſynligvis i Almindelighed bleven drevet paa den Maade, at disſe Landes egne Beboere bragte ſine Barer til Bergen, afſatte dem der og hentede andre hjem igjen. Men det.var dog ogſaa hyppig Til- fældet, at norſke Kjøbmænd fore derhen med egne Skibe. Ved et Pavebrev af 1198 blev det ſaaledes indſljærpet, at de Kjøbmænd i Bergens Stift, ſom handlede paa Island, ikke maatte unddrage ſig fra at betale den ſkyldige Tiende.“) De Skibe, ſom beſørgede den islandſke Handel, kaldtes „Jslandsfarere“, og af ſaadanne nævnes der i 1188 et, ved Navn .,Stangarfolen“ ſom hørte hjemme paa Island og i dette Aar beſøgte Bergen.“) De paa Bergen ſejlende Skibe gik paa ſamme Maade under Navn af „England sfarere“, hvilke flere Gange omtales, ſom bringende rige Ladninger af Honning, Hvede, Klædevarer og Bin til Bergen, af hvilke Varer Vinen dog formodentlig meſt er kommen fra Rhin- egnene og Frankrige. Derimod kan det ikke ſees, hvorvidt disſe have tilhørt norſke eller engelſke Kjøbmænd, ſkjønt dog Sandſynligheden er for, at begge Dele have fundet Sted. Overhovedet har den norſke Handel i den ældre Del af Middelalderen været meget mere ſelvſtændig end ſenere, uagtet det paa Grund af de hiſtoriſke Kilders Beſkaffenhed ikke er muligt at tilvejebringe nærmere Oplysninger herom. Ogſaa den øſterſøiſke Handel maa for en væſentlig Del have været beſørget af norſke Skibe, der bl. a. toge virkſom !) Sammenlign hvad ovenfor (S. 137 Note 2) er anført om, atder fra Norge ſkal være ført Bjørnefkind til Køln. 2) At Olaf Kyrre ſkulde have givet Bergen et Monopol paa denne Handel, ſom det fortælles i „Bergens Nimkrønike“, er naturligvis en Umulighed- N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, 1, 14 flg. ſammenholdt med den ſidſtanførte Bariant paa den foregaaende Side. – “) I)iI)l. Nor-v. VI1, No. 1. “)HO11I1l18s,sl38u1’, S. 114. Bisltnpusøgnr, I, 433 flg. Stutlunga- ſaga, II1, 6–7 (I, S 127 flg.)