138 meget tidlig have staaet i livlig Forbindelse ikke alene med de norske Besiddelser vestenfor Nordsøen, men sandsynligvis ogsaa som en umiddelbar Følge deraf med Skotland. Derhos var der ogsaa paa den gamle Handelsvej til Østersølandene en livlig Samfærsel mel- lem Bergen og de derværende Handelspladse, og Byen var saa- ledes virkelig et af den nordeuropæiske Handels Midtpunkter allerede paa en Tid, der kun laa forholdsvis faa Aar efter dens formelige Anlæg. Herom mangler det ikke paa Vidnesbyrd Hvad Ordrik Vitalis og Orkneyingasaga fortælle om den Handel og Rørelse, som allerede i Begyndelsen af det tolvte. Aarhundrede sandt Sted i Bergen, er omtalt i et af de foregaaende Afsnit (S. 12). Omtrent 60 Aar efter den Tid blev Bergen (1191) besøgt af de danske Korsfarere, som da tilsøs droge til det hellige Land, ogi den gamle Beskrivelse, som er forfattet over .denne Rejse (l-iber de pr0t’eeti0ue I)a11orm:n in terram sanetanj), ere ogsaa flere Kapitler ofrede paa Omtalen af deres Ophold i Bergen. Det fortælles her først,„hvorledes de kom til Bergen efter at have fejlet langs Kysten fra Tunsberg af og i Paasyn af mange Folk lagde til Bryggen med Skibenes Stævn, hvorpaa der efter Landets Skik (ut mo8 C8t1’SgI0l1j8) kom raske Folk til, som med Touge trak Skibene til et bekvemt Bryggeleje og der fortøjede dem. Derpaa heder det videre: „Bergen er ved sin fremragende Magt (e1ujnen- tiorj poteutia) den mest anseede Stad (eivjtao) i dette Land, prydet med en kongelig Borg og forherliget ved Nelikvier af hellige Jom- fruer, og der hviler den hellige Sunniva, skrinlagt med sit hele Legeme i Kathedralkirken. Den er meget folkerig, og der findes Klostre baade for Munke og Noriner. Den er rig og har Overflod paa mange Hjælpemidler. Af tørre Fiske, som kaldes Skrejd, er der en saadan Mængde, at den ooergaar Maal og Tal. Man kan der, hvis man har Lyst, se en Tilstrømning af Skibe og Folk, som komme fra alle Kanter, Jslændinger, Grønlændere, Englændere, Tydskere, Danske, Svenske og Gotlændere med andre FHlkeslag, som det her vilde være vidtløftigt at opregne. Der“er en stor Mængde Honning, Hvede, gode Klceder, Sølv og andre Handelsgjenstande, og man kan gjerne faa kjøbe af hver enkelt Ting. I alle Stæder i dette Rige er der den samme, stadige Drukkensk„ab, en meget ska- delig Vane, som hyppig fremkalder Brud paa venskabelige For- hold, da den ophidser de mest sagtmodige Mennesker til skjrendige og grusomme Gjerninger (ad liagitia crudeljtatj8) og de i Drukkenskaben begaaede Forbrydelser ansees kun som Spøg. Dette gjør ogsaa hin umaadelige Nedskyllen af Drikke, at Borgere og -
