Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/149

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


137 IV. C 4– Gfter en gammel Beretning, ſom rigtignok førſt er nedſkreven i det ſextende Aarhundrede,“) men ſom i ſig ſelv lyder meget tro- værdig, ſkal den førſte fremmede Nation, med hvilken Olaf kkyrres nye Stad traadte i .Handelsforbindelſe, have været den engelſke. Ikke alene begge Landes naturlige Beliggenhed, men ogſaa andre Omſtændigheder gjøre det ſandſynligt, at Norge, og da ſornemlig Gulathingslagen i Kong Olafs Tid har ſtaaet i en levende For- bindelſe med Gngland, og at denne Handel i det opvoxende Bergen har havt et af ſine Hovedſteder, ſelv om der ikke er nogen Grund til med den nævnte Beretning at antage, at Kong Olaf ogſaa ſkulde have tildelt Englænderne ſæregne Privilegier Inden kort Tids Forløb maa ogſaa de nordtydſke Stæders Handelsmænd have fundet Vejen til Bergen, ſom de maaſke nærmeſt have lært af dem blandt deres Landsmænd, der allerede tidligere have dannet en faſt Koloni i London.’) Denne Handelsforbindelſe mellem Bergen og Tydſkland udvidede ſig i den følgende Tid meget hurtig og havde allerede inden Udgangen af det tolvte Aarhundrede antaget et meget betydeligt Omfang. Ved Siden af denne Handel paa Eng- land og Stæderne i det nordlige Tydſkland, maa Bergen ogſaa !) „Bergens Rimkrønike“ i N. Nicolayſens Norſke Magaſin, I, S. 14 flg. ſammenlignet med tldgiverens Bemærkninger S. 89, Note 4 og 521, Note 1. Samlinger til det norſke Folks Sprog og Hiſtorie, V, 596 flg. 8) Allerede fra Begyndelſen af det ellevte Aarhundrede og maaſke endnu tidligere fandtes der i London et tydſk Handelsfaktori, der dannede den førſte Grundvold for den bekjendte hanſeatiſke „Stahlhof“, ſom efter op- rindelig udelukkende at have været i Kølns Beſiddelſe ſenere gik over til at være et fælles Kontor for alle nordtydſke Handelsſtæder. Denne „Stahlhof“ betragtedes lige til 1853 ſom de tre daværende Hanſeſtæders Gjendom og blev førſt i dette Aar ſolgt af dem for en betydelig Sum. Ivfr. Netnhold,„Pau.li, Bilder ans Alt-Gngland, S. 148–173 (V’I, Der Hanſiſche Stahlhof in London.) – J Slutningen af det 13de Aarh. omtales det udtrykkelig, at de Kjøbmænd, ſom fra de tydſke Øſtetſp- ſtæder ſejlede til Gngland, ogſaa beſøgte Norge. Lilbecks tlrknnden- buch, II1, No. K.1V11I; Hanſerecesſe, I, No. tZ8, S. 18. Saafremt der er Sandhed i Beretningen om, at Kylns Borgere hentede Bjyrneſktnd fra Norge (Barthold, Geſchichte der Hanſa I, 166), maa dette nærmeſt have været over deres Faktori i London. For yvrigt har der naturligvis længe ſer denne Tid været Handelsforbindelfer mellem Norge og Tydſkland