137 IV. C 4– Gfter en gammel Beretning, som rigtignok først er nedskreven i det sextende Aarhundrede,“) men som i sig selv lyder meget tro- værdig, skal den første fremmede Nation, med hvilken Olaf kkyrres nye Stad traadte i .Handelsforbindelse, have været den engelske. Ikke alene begge Landes naturlige Beliggenhed, men ogsaa andre Omstændigheder gjøre det sandsynligt, at Norge, og da sornemlig Gulathingslagen i Kong Olafs Tid har staaet i en levende For- bindelse med Gngland, og at denne Handel i det opvoxende Bergen har havt et af sine Hovedsteder, selv om der ikke er nogen Grund til med den nævnte Beretning at antage, at Kong Olaf ogsaa skulde have tildelt Englænderne særegne Privilegier Inden kort Tids Forløb maa ogsaa de nordtydske Stæders Handelsmænd have fundet Vejen til Bergen, som de maaske nærmest have lært af dem blandt deres Landsmænd, der allerede tidligere have dannet en fast Koloni i London.’) Denne Handelsforbindelse mellem Bergen og Tydskland udvidede sig i den følgende Tid meget hurtig og havde allerede inden Udgangen af det tolvte Aarhundrede antaget et meget betydeligt Omfang. Ved Siden af denne Handel paa Eng- land og Stæderne i det nordlige Tydskland, maa Bergen ogsaa !) „Bergens Rimkrønike“ i N. Nicolaysens Norske Magasin, I, S. 14 flg. sammenlignet med tldgiverens Bemærkninger S. 89, Note 4 og 521, Note 1. Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie, V, 596 flg. 8) Allerede fra Begyndelsen af det ellevte Aarhundrede og maaske endnu tidligere fandtes der i London et tydsk Handelsfaktori, der dannede den første Grundvold for den bekjendte hanseatiske „Stahlhof“, som efter op- rindelig udelukkende at have været i Kølns Besiddelse senere gik over til at være et fælles Kontor for alle nordtydske Handelsstæder. Denne „Stahlhof“ betragtedes lige til 1853 som de tre daværende Hansestæders Gjendom og blev først i dette Aar solgt af dem for en betydelig Sum. Ivfr. Netnhold,„Pau.li, Bilder ans Alt-Gngland, S. 148–173 (V’I, Der Hansische Stahlhof in London.) – J Slutningen af det 13de Aarh. omtales det udtrykkelig, at de Kjøbmænd, som fra de tydske Østetsp- stæder sejlede til Gngland, ogsaa besøgte Norge. Lilbecks tlrknnden- buch, II1, No. K.1V11I; Hanserecesse, I, No. tZ8, S. 18. Saafremt der er Sandhed i Beretningen om, at Kylns Borgere hentede Bjyrnesktnd fra Norge (Barthold, Geschichte der Hansa I, 166), maa dette nærmest have været over deres Faktori i London. For yvrigt har der naturligvis længe ser denne Tid været Handelsforbindelfer mellem Norge og Tydskland
