Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/148

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


136 Udſeende Idet „de væſentlig beſtode af Nøgſtuer og manglede Glasvinduer, ſamt viſtnok i Regelen kun vare tjærebredte eller rød- malede, kunde de ikke ſe meget indbydende ud. De trange Gaards- rum, der ogſaa hyppig vare opfyldte af Barer, ſkulde ikke bidrage til at gjøre dem hyggeligere. Selv da det i Løbet af det ſjortende Aarhundrede blev mere almindeligt at bygge af Sten, havde dette kun en ringe Indflydelſe paa Bergens Ydre, da Stenbygningerne i Almindelighed indſkrænkede ſig til Underrummene, medens Over- rummene fremdeles i Almindelighed vedbleve at være af Træ og ſandſynligvis næſten beſtandig vare Nøgſtuer. Gaderne vare trange og havde formodentlig et meget uregelmæsſigt Løb, og de Vejtet, ſom førte ned til Søen, have neppe heller været meget indbydende at vandre i. Det eneſte, ſom afbrød de private Huſes arkitektonifke Gnsformighed, var Stadens Kirker og Kloftre, ſom ved denne Mod- ſætning maa have faaet ſin Skjønhed endnu mere fremhævet Om ogſaa flere af dem kun have været ſmaa og uanſeelige, vare dog de fleſte virkelige Prydelſer for Byen. Men fornemlig maa disſe Kirker og Kloſtre have gjort en for- trinlig Virkning med ſine ſvære Bygningsmasſer og ſlanke Taarne, naar man betragtede Staden i Afſtand. Her maa Bergen i Mid- delalderen’ have gjort et i Sandhed ſtorartet Indtryk Holmens gejſtlige Bygninger, Kongsgaarden med dens Stenhal, dens Ring- mur og Taarne og ſaa hele den Række af Kirker, der ſtrakte ſig l-ndover langs det øvre Langſtræde og lige ned til Nonneſeter, maatte tage ſig glimrende ud for den, ſom kom ſejlende ind paa Vaagen, medens de gejſtlige Bygninger paa Nordnes og Strand- ſiden dannede et værdigt Sideſtykke til dem, der laa inde iden egentlige By.