Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/15

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
3

det ovenfor omtalte Navn, Fagervik eller Haſlevik (om det overhovedet nogenſinde har været benyttet) i Tidens Løb aldeles forſvundet. Det Vær eller Strandſted, ſom man ſaaledes kan antage lidt efter lidt har dannet ſig paa Aalreksſtads Grund, omtales tre Gange i islandſke Sagaer, dog ſaaledes, at deraf ikke kan erholdes nogen nærmere Oplysning, ja, ſelv uden at det kan afgjøres, hvorvidt det ikke er ſenere Tiders Forhold, ſom derved have foreſvævet Sagaſkriveren. Paa det ene af disſe Steder er det endog ſandſynligt, at Navnet kun er indkommet gjennem en Forvexling med en af det øſtlige Norges Byer.[1]

Idet der ſaaledes af ſig ſelv i Løbet af det tiende eller maaſke ſnareſt det ellevte Aarhundrede var fremvoxet et Strandſted ved Bugten ved Aalreksſtad, der ſøgtes af Omegnens Beboere ſom Handelsplads — nærmeſt i Lighed med de mange Vær, ſom endnu findes langs Veſtkyſten —, var dermed ogſaa den førſte Betingelſe given for, at der i Fremtiden kunde opſtaa en formelig Kjøbſtad paa dette bekvemt beliggende Sted, der forenede ſaa mange Betingelſer for at blive et Midtpunkt for hele det veſtenfjeldſke Norges Handel, ſaaſnart denne begyndte at udvikle ſig paa de nye Baner, ſom den maatte følge efter Vikingetidens fuldſtændige Ophør. Det laa omtrent midt imellem Hardanger og Sogn, Buknfjorden og Nordfjord, Stat og Lindesnæs, havde til enhver Tid uhindret Forbindelſe med alle Punkter inden dette ſtore Diſtrikt og var kun ved en mindre Afſtand

  1. Hvad her er udtalt om, at Bergen allerede længe før Olaf Kyrres Tid har været en Handelsplads, ſtøtter ſig med Undtagelſe af de omtalte Steder i islandſke Sagaer (Laxdøla Saga, Kap. 11, Vigaſtyrs og Heidarv. Saga,Kap.12 og Hørd Grimkjellsſøns Saga, Kap. 12 flg.) kun paa Formodninger. Disſe have imidlertid i høj Grad Sandſynligheden for ſig og ere forhen fremſatte af baade ældre og nyere Forfattere, der have ſkrevet om Bergens Anlæg. Se ſaaledes Sagen og Foſs, Bergens Beſkrivelſe, S. 1 flg. P. A. Munch, Det norſke Folks Hiſtorie, I, 2, S. 43 og II, 4—33 flg. N. Nicolayſen i Langes Tidsſkrift for Videnſkab og Literatur, II, 8 flg.