Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/147

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


135 – Udſalgsboder (düdir, 8tl’Et-I8bljCil“)– ſom benyttedes af Haandverkere og Smaahandlere Her var ogſaa en overbygget t’o1–dyrt eller gard8hliö,1) „hoorover der var en Loftſtue, der maaſke var den ſamme, ſom den ſaakaldte b1;jo8t.8toka.2) Ved denne Port var der ligeledes en Forſtue(kot8t,afa.)3) Til hver Gaard har der formodentlig hørt en egen gnrdbüd, hvori ſandſynligvis Maden har været opbeoaret, en 8ildüd, hvori Ollet kunde gjære, og en ølbüö, der enten maa have været Brygger- hus eller Oplagsfted for det Øl, ſom behøvedes til Gaardsfolkets Fornødenhed eller til Udſalg. Det ſaakaldte hei1ualconu1oI)t maa have været beſtemt for de kvindelige Tjenere. Kogningen af Maden foregik i ſærſkilte Ildhuſe (eldhü8), der undertiden, ſom f. Ex. i Brødregaarden kunde være fælles for alle Beboere af en Gaard, og formodentlig i Regelen have været benyttede af flere Husholdninger i Forening Gaardene paa Strandſiden langs den nordøſtlige Side af Al- menningsgaden, vare aldeles byggede paa ſamme Maade, ſom de paa Bryggeſiden, kun med den ovenfor (S. 28) fremhævede For- ſkjel, at man paa Stranden byggede lige ud i Vandet. De øvrige Gaarde, der dels laa paa den øvre Side af de to lange Gader, dels ved de til disſe ſtødende Smaagader, vare viſtnok i det hele taget meget mindre, men dog ſaavidt muligt i ſine Hovedtræk med en lignende Indredning, med Skytningsſtuer, Setſtuer o. ſ. v. Ved Siden deraf har der naturligvis ogſaa paa flere Steder, fornemlig i Byens Udkanter været mange enkelte Huſe, der ikke vare ſammen- byggede i ſtore Gaarde, og hvori Byens fattigere Befolkning har boet. Saadanne have maaſke iſær ligget paa Kopren og paa Nord- nes, ſamt i den ſydligſte Del af Byen; men ogſaa disſe Strøg var trangt og uordentlig bebyggede og vare ligeſaa udſatte for at ødelægges af Jldsvaade, ſom de ſtore Gaarde, der i denne Hen- ſeende med ſine ſvære, tæt ſammenbyggede Tømmermasſer kun ydede liden Sikkerhed. Derfor anrettede ogſaa Ilden Gang efter Gang voldſomme Ødelæggelſen uden at Borgerne for Fremtiden bleve mere forſigtige, og Bergen rejſte ſig ſtadig af ſin Aſke for atter at blive Ildens Bytte. Førſt i det ſextende Aarhundrede begyndte man at tænke paa Foranftaltninger, ſom kunde hindre Ilden fra at faa et altfor ſtort Raaderum. . Det gamle Bergens Huſe kunne ikke have frembudt noget ſmukt 1) I)jp1. Nor-v. I, No. 146. ’) I)ipl. Nor-v. II, No. 223. “) Norges gamle Love, 1I, 240,