Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/143

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


131 “ Oslo og ſamtidig bevilgede forſkjellige Privilegier for dem, ſom lejede Hus i denne Gaard, hvilke i 1382 fik Kong Olafs Stadfæftelſe. Gaarden beſtyredes i 1371 for Mariakirken af en Naadmand. Det har været antaget, at denne Gaard ſkulde være den ſamme, ſom den, der i det ſextende Aarhundrede gaar under Benævnelſen „Smørsgaarden“ – efter den i 1482 afdøde Jon Smør eller efter et andet Medlem af denne Familie – og igjen har givet Smørs-Almenningen ſit Navn. Denne Gaard brændtei 1566, men var allerede i 1568 gjenopbygget, idet Lehnsherren Kriſtofer Valkendorf da gjorde et ſtort Gjæſtebud i den derværende „Sten- kjelder“, der maa være den ſamme, ſom det i 1607 omtalte „Sten- loft“ eller den i 1583 omtalte „Stenmur“; dette er da igjen viſtnok den ſamme Gaard, ſom nu paa“den nedre Side danner Hjørnet af den nævnte Almenning og Strandgaden, ligeſom den i 1420 om- talte „Stengaard“, der laa i Nærheden af „I:toda hu8“, vel neppe heller kan have været nogen anden. Denne Antagelſe, at Auduns- gaarden og Smørsgaarden ſkulde være den ſamme Gaard, er i ſig ſelv, efter hvad man ved om den førſtes Beliggenhed, meget rime- lig. Dog bliver det da noget vanſkeligt at give en tilfredsſtillende Forklaring af Grunden, hvorfor en Ejendom, ſom denne, der maa have været meget fordelagtig, allerede i det femtende Aarhundrede var gaaet ud af Mariakirkens Beſiddelſe, hvilket maatte have været Tilfældet, ſaafremt den ſkulde have faaet Navn efter Jon Smør.!) Har den faaet ſit Navn efter en yngre af den ſamme Families Medlemmer, bortfalder imidlertid denne Jndvending. 82. Stenfinsgaard en (Steinü1m8gardr) nævnes i Kong Haakon den Femtes Tid, da en Del af Gaarden af denne Konge blev ſkjænket til Hr. Sæbjørn Helgesſøn og efter ham fik Navnet Sæbjørnsgaarden, der endnu forekommer i 1562 (ved Siden af „Holdosgaard“) ſom en ſæregen Gaard, liggende ved Siden af Stenſinsgaarden. Lagthinget holdtes her i 1431.2) 0 83. Grkebiſkopsgaarden (erl:iby8kup8gatör) laa paa den Grund, ſom nu indtages af Nykirken, og nævnes førſte Gang i

“) I)ipl.No1–v. II, No. 133 og 476. N. Nieolayſen, Norſke Forn- levninger, S. 442 flg. med de der anførte Steder af Norſke Maga- ſin, (l, S. 195 og 352.) Oslos Mariakirke ejede ogſaa en anden Gaard paa Stranden, der laa paa den øvre Side af Gaden vgi 1562 af Kongen blev overdraget en Borger i Bergen Norſke Nigsregiſtranter, l, 344 og II, 528. t) l)ipl. Nor-v. II, No. 706. N. Nicolayſen, Norſke Magaſtn, I, 134 og 471. – 9O