Hopp til innhold

Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/143

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

131 “ Oslo og samtidig bevilgede forskjellige Privilegier for dem, som lejede Hus i denne Gaard, hvilke i 1382 fik Kong Olafs Stadfæftelse. Gaarden bestyredes i 1371 for Mariakirken af en Naadmand. Det har været antaget, at denne Gaard skulde være den samme, som den, der i det sextende Aarhundrede gaar under Benævnelsen „Smørsgaarden“ – efter den i 1482 afdøde Jon Smør eller efter et andet Medlem af denne Familie – og igjen har givet Smørs-Almenningen sit Navn. Denne Gaard brændtei 1566, men var allerede i 1568 gjenopbygget, idet Lehnsherren Kristofer Valkendorf da gjorde et stort Gjæstebud i den derværende „Sten- kjelder“, der maa være den samme, som det i 1607 omtalte „Sten- loft“ eller den i 1583 omtalte „Stenmur“; dette er da igjen vistnok den samme Gaard, som nu paa“den nedre Side danner Hjørnet af den nævnte Almenning og Strandgaden, ligesom den i 1420 om- talte „Stengaard“, der laa i Nærheden af „I:toda hu8“, vel neppe heller kan have været nogen anden. Denne Antagelse, at Auduns- gaarden og Smørsgaarden skulde være den samme Gaard, er i sig selv, efter hvad man ved om den førstes Beliggenhed, meget rime- lig. Dog bliver det da noget vanskeligt at give en tilfredsstillende Forklaring af Grunden, hvorfor en Ejendom, som denne, der maa have været meget fordelagtig, allerede i det femtende Aarhundrede var gaaet ud af Mariakirkens Besiddelse, hvilket maatte have været Tilfældet, saafremt den skulde have faaet Navn efter Jon Smør.!) Har den faaet sit Navn efter en yngre af den samme Families Medlemmer, bortfalder imidlertid denne Jndvending. 82. Stenfinsgaard en (Steinü1m8gardr) nævnes i Kong Haakon den Femtes Tid, da en Del af Gaarden af denne Konge blev skjænket til Hr. Sæbjørn Helgessøn og efter ham fik Navnet Sæbjørnsgaarden, der endnu forekommer i 1562 (ved Siden af „Holdosgaard“) som en særegen Gaard, liggende ved Siden af Stensinsgaarden. Lagthinget holdtes her i 1431.2) 0 83. Grkebiskopsgaarden (erl:iby8kup8gatör) laa paa den Grund, som nu indtages af Nykirken, og nævnes første Gang i

“) I)ipl.No1–v. II, No. 133 og 476. N. Nieolaysen, Norske Forn- levninger, S. 442 flg. med de der anførte Steder af Norske Maga- sin, (l, S. 195 og 352.) Oslos Mariakirke ejede ogsaa en anden Gaard paa Stranden, der laa paa den øvre Side af Gaden vgi 1562 af Kongen blev overdraget en Borger i Bergen Norske Nigsregistranter, l, 344 og II, 528. t) l)ipl. Nor-v. II, No. 706. N. Nicolaysen, Norske Magastn, I, 134 og 471. – 9O