Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/144

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

132 1309, da der i den omtales et „Soveherberge“. Gaarden, der ial- fald for en væsentlig Del var af Sten, nævnes oftere i Diplomer, f. Ex. 1435 og 1472 og gik ved Reformationen over i Kronens Besiddelse. Den brugtes derefter dels til Pakhns, dels til Beboel- sesrum og afgav ogsaa undertiden Lokale for Lagthinget-1) Her ude ved Et-kebiskopsgaarden var det, den saakaldte Haakarles trand tog sin Begyndelse, der strakte sig ud til Spidsen af Nordnes; dette Navn synes dog tidlig at have tabt sig. Af Bergens middelalders’ke Privatbygninger er ingen i sin .5elhed bevaret til vor Tid, idet de alle for en væsentlig Del vare af Træ og derfor ere blevne et let Bytte for de Ildebrande, som i Tidens Løb have hærjet Byen. Som en Følge deraf er vort Kjendskab til deres Bygningsmaade og Jndredning væsentlig ind- skrænket til de spredte og overhovedet magre Efterretningen som derom indeholdes i de gamle Love, Sagaer og Diplomer Det Billede, som vi efter disse kunne danne os, bliver af den Grund kun altfor ufuldstændigt, og vilde være det i en endnu højere Grad, hvis ikke Tydskebryggens Huse tiltrods for de dem overgaaede Ilde- brande endnu havde bevaret væsentlige Træk af den gamle Byg- ningsmaade og derigjennem kunde give et Indblik i det middel- alderske Bergens Udseende Efter Bylövens Bestemmelser skulde der i hver Gaard, saavel paa den øvre, som paa den nedre Side af Stadens Hovedgade være et saa bredt Gaardsrum, at man derigjennem kunde bære et Skippunds Vægt. Dette har saaledes ikke været synderlig bredt og er sandsynligvis blevet endnu smalere gjennem udover byggede Svalgange. Saadanne kunde ogsaa efter Byloven bygges udover Bryggen, men m“aatte dog ikke her have en større Bredde end tre Alen. For øvrigt indeholdt Byloven ingen Bestemmelser om Gaardenes indre Indredning, som dog i sine store Træk maa have været meget ensartet. Den ste-rste Ulighed maa have fundet Sted mellem de Gaarde, som laa ved Søen, og de, som ikke stødte umid- delbart ttl denne. De første vare altid at anse som de mest fordel- agtige og de sornemste; de vare alle meget dybe, idet de strakte sig fra Søen og lige op til det øvre Langstræde, uden at skilles fra dette ved Havet eller foranliggende aabne Plabse. Mange af dem “) 1)iI)I.No1–v. I, No. 122, 441 og 750;l1, No. 886; V, No. 11s4. J 1526 og 1528 var Jon Tejfte Ombndsmand paa Grkebifkopsgaarden. Smstds. VII, No. 631 og V11l, No. 629. I 1b29 nævnes der en ærlig og fornumstig Spend, Jørgen Jakobssøn, Skrivere paa Et-kebtfkopens Gaard t Bergen. Smstds. VlI, No. 669. –