Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/144

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


132 1309, da der i den omtales et „Soveherberge“. Gaarden, der ial- fald for en væſentlig Del var af Sten, nævnes oftere i Diplomer, f. Ex. 1435 og 1472 og gik ved Reformationen over i Kronens Beſiddelſe. Den brugtes derefter dels til Pakhns, dels til Beboel- ſesrum og afgav ogſaa undertiden Lokale for Lagthinget-1) Her ude ved Et-kebiſkopsgaarden var det, den ſaakaldte Haakarleſ trand tog ſin Begyndelſe, der ſtrakte ſig ud til Spidſen af Nordnes; dette Navn ſynes dog tidlig at have tabt ſig. Af Bergens middelalderſ’ke Privatbygninger er ingen i ſin .5elhed bevaret til vor Tid, idet de alle for en væſentlig Del vare af Træ og derfor ere blevne et let Bytte for de Ildebrande, ſom i Tidens Løb have hærjet Byen. Som en Følge deraf er vort Kjendſkab til deres Bygningsmaade og Jndredning væſentlig ind- ſkrænket til de ſpredte og overhovedet magre Efterretningen ſom derom indeholdes i de gamle Love, Sagaer og Diplomer Det Billede, ſom vi efter disſe kunne danne os, bliver af den Grund kun altfor ufuldſtændigt, og vilde være det i en endnu højere Grad, hvis ikke Tydſkebryggens Huſe tiltrods for de dem overgaaede Ilde- brande endnu havde bevaret væſentlige Træk af den gamle Byg- ningsmaade og derigjennem kunde give et Indblik i det middel- alderſke Bergens Udſeende Efter Bylövens Beſtemmelſer ſkulde der i hver Gaard, ſaavel paa den øvre, ſom paa den nedre Side af Stadens Hovedgade være et ſaa bredt Gaardsrum, at man derigjennem kunde bære et Skippunds Vægt. Dette har ſaaledes ikke været ſynderlig bredt og er ſandſynligvis blevet endnu ſmalere gjennem udover byggede Svalgange. Saadanne kunde ogſaa efter Byloven bygges udover Bryggen, men m“aatte dog ikke her have en ſtørre Bredde end tre Alen. For øvrigt indeholdt Byloven ingen Beſtemmelſer om Gaardenes indre Indredning, ſom dog i ſine ſtore Træk maa have været meget ensartet. Den ſte-rſte Ulighed maa have fundet Sted mellem de Gaarde, ſom laa ved Søen, og de, ſom ikke ſtødte umid- delbart ttl denne. De førſte vare altid at anſe ſom de meſt fordel- agtige og de ſornemſte; de vare alle meget dybe, idet de ſtrakte ſig fra Søen og lige op til det øvre Langſtræde, uden at ſkilles fra dette ved Havet eller foranliggende aabne Plabſe. Mange af dem “) 1)iI)I.No1–v. I, No. 122, 441 og 750;l1, No. 886; V, No. 11s4. J 1526 og 1528 var Jon Tejfte Ombndsmand paa Grkebifkopsgaarden. Smſtds. VII, No. 631 og V11l, No. 629. I 1b29 nævnes der en ærlig og fornumſtig Spend, Jørgen Jakobsſøn, Skrivere paa Et-kebtfkopens Gaard t Bergen. Smſtds. VlI, No. 669. –