Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/142

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


130 tales en „Arnegrund“ ved Vaags-H3lmenningen, ligeſom Arnegaarden nedenfor den ſamme Almenning omtales i 1663.!) 77. Ivar Erlingsſøns Gaard „under Bjerget paa Stranden“ nævnes i Anledning af denne Mands Bryllup i 1341.2) 7“8. Saltødegaard en (8aItebyu11ü8) var Lyſeklofters egent- lige Bygaard og laa temmelig langt inde paa Stranden, paa ſamme Grund, hvor nu den fjerde Søgaard udenfor Torve-Almenningen er beliggeude. I 1344 ſik Kloſteret Privilegium paa at holde Udſalg af Drikkevarer i denne Gaard, ſom ſiden uafbrudt forblev i dets Beſiddelſe, indtil den i 1538 blev adſkilt fra det øvrige Kloſtergods. Senerehen blev den dog paa ny forenet med dette, men gik i 1626 over i en Privatmands Beſiddelſe. Navnet forekommer, ſkjønt ien forvanſket Form, endnu i 1687.3) – 79. P etersg aard en (FCt1’8g81’O1’), om hvilken det udtrykke- lig ſiges, at den laa paa Stranden, blev i I373 inddraget under Kronen, fordi der den Gang i længere Tid ikke havde været betalt nogen Afgift af den.“) 80. „Boddo hu88“ er det beſynderlige Navn paa en Gaard paa Stranden, der nævnes i 1328. Sandſynligvis var den ved ſamme Lejlighed forekommende Thorſtejn Mitas Gaard paa Stranden, hvor Fru Margrete, en Datter af .5olmfrid Erlingsdat- ter, havde ſit Løsøre, en Del af denne Gaard – eller maaſke om- vendt. I 1420 forekommer Gaarden under Navn af „Boda Ims““, havde da en Stenkjelder og laa paa den nedre Side af Gaden i Korskirkens Sogn i Nærheden af „Stengaarden“.8) 81. Auduns gaard en (Audunargat6r) var den meſt be- kjendte af Strandſidens private Gaarde og har ſandſynligvis faaet ſit Navn, fordi den havde tilhørt Hr. Audun Huglejksſøn Heftakorn. Den „laa paa Stranden udenfor Ionskirken.“ Den førſte af Gaardens Ejere, ſom kjendes, er Hr. Hauk Erlendsſøn, ſom ejede den i 1316; to Aar ſenere blev den kjøbt af Kong Haakon Magnus- føn, ſom igjen ſkjænkede den til ſin Yndlingskirke, Mai-iakirkeni “) .OiI)I. Nor-v. ll, No. 825; IV, No. 487. Codex diIjlomaf.. monot- Munko.liv. S. 38–39. N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, l, 475 og II, 324. Norſke Nigsregiſtranter, I, 472 flg. Yngvar Niel- ſen, Jens Bjelke til ſdſtraat, S. 73. ’) 1)iI)l. Nor-v. IV, L. 2,53. “) Lange, De norſke Meſtres Hiſtorie, S. 90, 355 og 358. N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, l, 195 og ſammes Norſke Forn- levninger, S. 441. “) Norges gamle Love, lll, 193. “) I)iI)1. No1“v. Il, No. 165 og III, No. 652.