130 tales en „Arnegrund“ ved Vaags-H3lmenningen, ligesom Arnegaarden nedenfor den samme Almenning omtales i 1663.!) 77. Ivar Erlingssøns Gaard „under Bjerget paa Stranden“ nævnes i Anledning af denne Mands Bryllup i 1341.2) 7“8. Saltødegaard en (8aItebyu11ü8) var Lyseklofters egent- lige Bygaard og laa temmelig langt inde paa Stranden, paa samme Grund, hvor nu den fjerde Søgaard udenfor Torve-Almenningen er beliggeude. I 1344 sik Klosteret Privilegium paa at holde Udsalg af Drikkevarer i denne Gaard, som siden uafbrudt forblev i dets Besiddelse, indtil den i 1538 blev adskilt fra det øvrige Klostergods. Senerehen blev den dog paa ny forenet med dette, men gik i 1626 over i en Privatmands Besiddelse. Navnet forekommer, skjønt ien forvansket Form, endnu i 1687.3) – 79. P etersg aard en (FCt1’8g81’O1’), om hvilken det udtrykke- lig siges, at den laa paa Stranden, blev i I373 inddraget under Kronen, fordi der den Gang i længere Tid ikke havde været betalt nogen Afgift af den.“) 80. „Boddo hu88“ er det besynderlige Navn paa en Gaard paa Stranden, der nævnes i 1328. Sandsynligvis var den ved samme Lejlighed forekommende Thorstejn Mitas Gaard paa Stranden, hvor Fru Margrete, en Datter af .5olmfrid Erlingsdat- ter, havde sit Løsøre, en Del af denne Gaard – eller maaske om- vendt. I 1420 forekommer Gaarden under Navn af „Boda Ims““, havde da en Stenkjelder og laa paa den nedre Side af Gaden i Korskirkens Sogn i Nærheden af „Stengaarden“.8) 81. Auduns gaard en (Audunargat6r) var den mest be- kjendte af Strandsidens private Gaarde og har sandsynligvis faaet sit Navn, fordi den havde tilhørt Hr. Audun Huglejkssøn Heftakorn. Den „laa paa Stranden udenfor Ionskirken.“ Den første af Gaardens Ejere, som kjendes, er Hr. Hauk Erlendssøn, som ejede den i 1316; to Aar senere blev den kjøbt af Kong Haakon Magnus- føn, som igjen skjænkede den til sin Yndlingskirke, Mai-iakirkeni “) .OiI)I. Nor-v. ll, No. 825; IV, No. 487. Codex diIjlomaf.. monot- Munko.liv. S. 38–39. N. Nicolaysen, Norske Magasin, l, 475 og II, 324. Norske Nigsregistranter, I, 472 flg. Yngvar Niel- sen, Jens Bjelke til sdstraat, S. 73. ’) 1)iI)l. Nor-v. IV, L. 2,53. “) Lange, De norske Mestres Historie, S. 90, 355 og 358. N. Nicolaysen, Norske Magasin, l, 195 og sammes Norske Forn- levninger, S. 441. “) Norges gamle Love, lll, 193. “) I)iI)1. No1“v. Il, No. 165 og III, No. 652.
