l29 sandsynligvis er bleven opkaldt. Gaarden havde Kjeldere af Sten, ovenpaa hvilke Husene vare opførte saaledes, at de hang udøvet Vandet. Den var aldeles indbygget, og midt i den var der en Brønd.1) 73. Seljehusene, som omtales i det under Ceeiliegaarden omtalte Diplom, maa have tilhørt Albanusklostret paa Sælø, hvis Konveut altsaa her har havt sin Bygaard. 74. Arvidsgaarden (Arvid8gnrðr) laa„paa Stranden neden- for Almenningsgaden“ og nævnes i 148l. Den tilhørte da, ialfald for en Del, Munkelivs Kloster, hvis Abbedisse og Konfessor da bortbygslede en Tamt i denne Gaard til en norsk Mand og hans Hustru for deres egen og deres Børns Levetid mod en aarlig Tomteleje af to Gylden. Denne Gaard er vistnok forskjellig fra den, som i et Diplom fra 1495 kaldes Arvid- Svejnssøns Gaard og da laa „nædhnn fore dnlctm8et“2) 75. Destingen (l)e8ting1ino) nævnes i 1389 og laa „næst nede ved Søen i Korskirkens Sogn i Bergen over paa Stranden.“ Den var da pantsat af en Mand, ved Navn Sigurd Iostejnssøn Desting, efter hvem den vistnok var bleven opkaldt J 1539 var der Tvist mellem Fru Inger Ottesdatter og Hr Truid Ulfstand om „den yderste Del næst Stranden“ i denne Gaard.O) 76.“ Arnegaard en (Arnn8nrdr) nævnes i 1369 og flere Gange senere. J 1458 synes den ogsaa at gaa under Navn af Arne Ivarssøns Gaard. Gaarden laa i Korskirkens Sogn og grænfede paa den indre Side op til en Tomt, der tilhørte Munkeliv og i 1458 blev bortbygslet til en tydsk Kjøbmand For øvrigt havde dette Kloster allerede tidligere erhvervet nogle Parter af Arnegaarden. I 1402 fik det saaledes ved Ejlif Arnessøns Testamente et Par Huse i „Wildorghn lntv,nom i arme gnrdhe“, der laa nærmest oven- for Søhusene, som han havde skjænket til Jonskirken. I 1412 overdrog Orm Ivarssøn i sit Testamente Muukeliv „det bedste Par Hnse“ i denne Gaard, liggende ved Søen paa den ytre Side, de samme, som Jon „1copo nothe“ havde havt, tillige med den Grund, hvorpaa de vare opførte I 1565 omtales ’en „indre At-negaard paa Stranden“, som tidligere skulde være skjænket til Lysekloster af Erik Rosenkraus’s Forsædre, men som denne da erholdt tilbage. Navnet blev imidlertid bevaret endnu længerC idet deri 1617 om-
–
!)1)iI)l. Nor-v. II, No. 4–98. 2) 1)iI)l. Nor-v. s1, No. 930 og 98L. “) I)ipl. Norv. I1, No. 513 og 1131. Om-. ni-1fm om-sk. S s
