Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/138

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


126 for Smedene eller for Guldfmedene og laa ſandſynligvis paa den øvre Side af den Husrælke, der mod Øſt begrænſede den lange Hoved- gade. Ligeledes oppe under Fjeldet laa den ſtore Bergsbadſtue (Berg8ba2l8toka), ſom forekommer gjentagne Gange i Diplomer fra det femtende Aarhundrede. Den laa i Martejnskirkens Sogn, men, ſom det ogſaa udtrykkelig ſiges, ovenfor Halvardskirken; der var flere Lodsejere i den.!) Af andre Badſtuer, hvoraf der viſtnok i Middelalderen ikke fandtes ſaa faa i Bergen, er i det Foregaaende allerede nævnt den, ſom fandtes ved Bjarnegaarden, da denne kom iKriſtkirkens Beſiddelſe. Sandſynligvis var ogſaa den Badſtne, ſom ved Midten af det l6ds Aarhundrede fandtes ved Katharina- kirken, af en meget ældre Oprindelſe.2) For øvrigt var det efter Byloven forbudt at have Badſtuer inde i den egentlige By, men kun paa de Steder, hvor der blev anviſt Plads for dem af Gjald- keren og Raadmændene. Den ſydlige Ende af Bryggerne kaldtes Bryggeſporden (bryggju8poroiu), ſom dog i Middelalderen laa noget mere ſydlig end det Sted, ſom ſenere hen har været benævnt med det ſamme Navn og nævnes 1484. Ordet betyder ligefrem: Bryggens Hale eller Ende, og har derfor viſtnok ikke kunnet være brugt om andre Lokaliteter end en, ſom virkelig ſvarede dertil. Bryggeſporden regnedes derfor endnu.i 1562 for at ligge ved Hollænderſtrædet.s) Sydligere, udenfor den bebyggede By, laa der en jævn Vold, ſom tilhørte Nonneſeter Kloſter, hvilken i 1497 af Bergens Biſkop blev overdraget de tydſke Haandverkere, forat de der kunde have ſin Skydebane, eller ſom det i Tidens Sprog kaldtes, P ap e g øje. Et Sted i Nærheden gik under Navn af Ieruſalem. Denne Skydebane gav ſenere i Tiden det hele Strøg Navn af Skiven.“) “) 1)ipl. N0rv. II, No. 581, 601, 604, 938; V, No. 609, 740, 936, 962. 2) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I, 599. Urda, lI, S. 281. “)1)jp1. Nor-v. lV, No. 998. N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I, 464. “)1)ipl. Nor-v. Il, No. 994. Norſke Samlinger (8vo), I, 260 flg. N. Nicolayfen, Norſke Magazin, 1l, 176. Efter Gdvard Edvardsſon (Part 1, Bog 2, Kap. 3) ſtod Papegøjen indtil 1651 „paa St. Jakobs Kirkegaard i Marken“, men blev da flyttet til Nordnes. Jvfr. N. Mag. 1I, 169 og 215. Den ſmſtds. S. 179 indførte Notits af 16de Aug. 1600 om Kaalhaverne gjenfindes i en plattydſk Overſættelſe af „Bergens Fundats“ (Bremens Llrkiv – ad C. 7. a.) i følgende Form: „Anvo I)0i11ini 1600 den 16 Aag-t1sti, do ſkudt de Kolhoue (ſo Aa 1595. den 20 M8ji von den Juncker vp den Lunggarden – mit Namen Knut Vildt – der Platz, dar thouorn der Papegoyen ſtange ſtundt, Vth gemeten ſindt