126 for Smedene eller for Guldfmedene og laa sandsynligvis paa den øvre Side af den Husrælke, der mod Øst begrænsede den lange Hoved- gade. Ligeledes oppe under Fjeldet laa den store Bergsbadstue (Berg8ba2l8toka), som forekommer gjentagne Gange i Diplomer fra det femtende Aarhundrede. Den laa i Martejnskirkens Sogn, men, som det ogsaa udtrykkelig siges, ovenfor Halvardskirken; der var flere Lodsejere i den.!) Af andre Badstuer, hvoraf der vistnok i Middelalderen ikke fandtes saa faa i Bergen, er i det Foregaaende allerede nævnt den, som fandtes ved Bjarnegaarden, da denne kom iKristkirkens Besiddelse. Sandsynligvis var ogsaa den Badstne, som ved Midten af det l6ds Aarhundrede fandtes ved Katharina- kirken, af en meget ældre Oprindelse.2) For øvrigt var det efter Byloven forbudt at have Badstuer inde i den egentlige By, men kun paa de Steder, hvor der blev anvist Plads for dem af Gjald- keren og Raadmændene. Den sydlige Ende af Bryggerne kaldtes Bryggesporden (bryggju8poroiu), som dog i Middelalderen laa noget mere sydlig end det Sted, som senere hen har været benævnt med det samme Navn og nævnes 1484. Ordet betyder ligefrem: Bryggens Hale eller Ende, og har derfor vistnok ikke kunnet være brugt om andre Lokaliteter end en, som virkelig svarede dertil. Bryggesporden regnedes derfor endnu.i 1562 for at ligge ved Hollænderstrædet.s) Sydligere, udenfor den bebyggede By, laa der en jævn Vold, som tilhørte Nonneseter Kloster, hvilken i 1497 af Bergens Biskop blev overdraget de tydske Haandverkere, forat de der kunde have sin Skydebane, eller som det i Tidens Sprog kaldtes, P ap e g øje. Et Sted i Nærheden gik under Navn af Ierusalem. Denne Skydebane gav senere i Tiden det hele Strøg Navn af Skiven.“) “) 1)ipl. N0rv. II, No. 581, 601, 604, 938; V, No. 609, 740, 936, 962. 2) N. Nicolaysen, Norske Magasin, I, 599. Urda, lI, S. 281. “)1)jp1. Nor-v. lV, No. 998. N. Nicolaysen, Norske Magasin, I, 464. “)1)ipl. Nor-v. Il, No. 994. Norske Samlinger (8vo), I, 260 flg. N. Nicolayfen, Norske Magazin, 1l, 176. Efter Gdvard Edvardsson (Part 1, Bog 2, Kap. 3) stod Papegøjen indtil 1651 „paa St. Jakobs Kirkegaard i Marken“, men blev da flyttet til Nordnes. Jvfr. N. Mag. 1I, 169 og 215. Den smstds. S. 179 indførte Notits af 16de Aug. 1600 om Kaalhaverne gjenfindes i en plattydsk Oversættelse af „Bergens Fundats“ (Bremens Llrkiv – ad C. 7. a.) i følgende Form: „Anvo I)0i11ini 1600 den 16 Aag-t1sti, do skudt de Kolhoue (so Aa 1595. den 20 M8ji von den Juncker vp den Lunggarden – mit Namen Knut Vildt – der Platz, dar thouorn der Papegoyen stange stundt, Vth gemeten sindt
