Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/137

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


125 58. Kaaren (I(örinn) laa ligeledes ved Siden af Skalle- gaarden, næſt indenfor denne og nævnes for førſte Gang i 1418. J 1479 var der en Tviſt om denne Gaard mellem en Kvinde i Lübeck og Mariakirken i Bergen, til hvis Højalter den ſkulde være lagt.!) 59. Bn81ctnmnnna8ardt nævnes i 1413, da den ſtore Ildebrand, ſom i dette Aar hjemſøgte Bergen, tog ſin Begyndelſe i denne Gaard. Da Ilden derfra forplantede ſig til Garpe- ſ tr æd et, hvorved vel menes den med Bryggen parallelt løbende Hovedgade, maa den have ligget i Nærheden af denne, ved Vaags- bunden. Eſter ſit Navn har den været beboet af de engelſke Kjøbmænd.2) 60. Kjoſen (H„j(38S) nævnes i 1311, ſom en af Bergens Gaarde, hvori der boede en Mand, ved Navn Amund; og ligeſaa 61. „Tnft“, hvori der ſamtidig boede en Sigurd.3) 62. Olafshuſ ene (0laf811ü8) nævnes i 1369, da der boede en Raadmand ved Navn Nikolas Thorſteinsſøn.C) Foruden disſe her opregnede Gaarde, ſom ialfald bevarede ſine faſte Navne gjennem en længere Række Aar, nævnes der endnu i Middelalderen lejlighedsvis forſkjellige andre Gaarde og Lokali- teter, der dels have havt ſine faſte Navne, – dels (for Gaardenes Vedkommende) blot benævnes efter ſine Ejere, og derfor ſandſyn- ligvis i mange Tilfælde ere at ſøge mellem de allerede nævnte. Saaledes eri det foregaaende omtalt Lagmands gaard en, der laa i Byens nordligſte Del, nordenfor Gaarden Skjeggen og ikke langt fra Mariakirken,3) i hvis Nærhed der ogſaa nævnes en Klokke r- g aard (kIolc1caragorör), der laa paa den øvre Side af Gaden oven- for Brynjnlfsgaarden. Opunder Fjeldet laa de ſaakaldte Smede- boder (8mioadübir), ſom omtalesi 1155, og maaſke ere de ſamme, ſom de Boder, deri 1232 forekomme under Benævnelſen, Svarte- boderne (8vartabúdir). Disſe maa enten have været Verkſteder I)Coc1ex c1ipl. monoSt. Mut1lcnliv. S. 145. N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, l, 574. ’) Annales Isla11dioi, S. 390. “) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, l,.565. Begge disſe Navneklinge for Reſten noget mistænkelige, hvorfor man ſnarere kunde formode, at begge de nævnte Mænd have været kaldte efter ſine Gaarde paa Landet (Kjos og Tuft), uagtet de tillige vare Husbønder i Bergen. Det ſamme gjælder maaſke ogſaa Gaarden 1–II–rer. (No. 30.) “) I)ipl. Nor-v. IV, No. 480. s) Lagmanden har dog neppe beſtandig boet paa dette Sted. Smlgn. ovenfor S. 104. –