. 122 39. Kalkhus (!), som Raadmanden Erik Svejnssøn Rostung i 1486 lejede til Skinderne.!) 40. Kringen laa i Mikaelskirkens Sogn ognævnesi 1444, da den ejedes af Halsnø Klofter, som udlejede den til Skrædderne mod en aarlig Afgift af 8 Pund Engelsk.“) De to her nævnte Smaagader, gu118n1ioa8treeti og Skippere- strætj laa begge paa den øvre Side af Hovedgaden og i Mar- tejnskir-kens Sogn, hvor Guldsmedenes og Skindernes Kvarterer stødte sammen. De ved dem liggende Gaarde have imidlertid neppe været synderlig store og heller ikke meget anseede. Skinderne boede ialfald her ud det femtende Aarhundrede, medens Guldsmedene maaske endnu i 1564 holdt til ved det efter dem benævnte Stræde.8) Endnu forekommer der i de middelalderske Kilder to Gaarde, hvis Beliggenhed angives efter Gaden, men uden Oplysning om det Sogn, hvortil de hørte- 41. Samfongaarden (Sam8onagaror),der nævnesi1370 og atter i 1398, da der udenfor den forefaldt et Slagsmaal, laa ved Skræddergaden. Dette 8l:ræddara 8ttæti eller 8Im3eddara gale er muligens ikke den famme Gade, fom senere forekommer under dette Navn i Byens sydlige Del, da den kanske snarere har ligget udimod Mariakirken, fra hvis Kirkegaard man, efter hvad der oplyses i Anledning af det omtalte Slagsmaal, gik indover og „op paa Skræddergaden.“ Da Skrædderne havde sine Pladse mellem Bua- Almenningen og Peterskirken, maa den ældre Skræddergade i det Tilfælde søges i dette Strøg.“) 42. Bjarnegaarden (B„jarna8arðr) laa i 8üt,a.ra8treeti og var opført af og opkaldt efter Bjarne Erlingssøn, som i 1307 mage- skiftede den til Kristkirkens Maria-Alter mod en Fjerdepart af Fat- ten. Gaarden blev paa den Tid ogsaa kaldt „Nygaarden“ og er den eneste af Bergens gamle Gaarde, hvis Opførelfestid omtrentlig kan bestemmes. Til den hørte der en Badstue og en Kaalgaard, der ogsaa fulgte med i det nævnte Mageskifte. Sütara8ttæti er maaske ikke ganske den famme Gade, som endnu benævnes Sko- strædet, og har i ethvert Fald i Middelalderen strukket sig længere op mod Øst (S. 120.) En Formodning, der.har været fremsat om, at -–;j-–-:–-–-O “) N. Nirolaysen, Norske Magafin, 1, 575 flg. 2) N. Nicolaysen, Norske Magasin, l, 571. I sin Beskrivelse over Norge i Middelalderen, S. 37 nævner P. A. Munch en Gaard Ijrjnglan i Peterskirkens Sogn, – formodentlig den samme. “)1)iI)l. Nor-v. VI, No. 730. Norske Magasin, I, 254. “) 1)ipl. Norv. I, No. 413 og 562. “
