Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/134

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


. 122 39. Kalkhus (!), ſom Raadmanden Erik Svejnsſøn Roſtung i 1486 lejede til Skinderne.!) 40. Kringen laa i Mikaelskirkens Sogn ognævnesi 1444, da den ejedes af Halsnø Klofter, ſom udlejede den til Skrædderne mod en aarlig Afgift af 8 Pund Engelſk.“) De to her nævnte Smaagader, gu118n1ioa8treeti og Skippere- strætj laa begge paa den øvre Side af Hovedgaden og i Mar- tejnskir-kens Sogn, hvor Guldſmedenes og Skindernes Kvarterer ſtødte ſammen. De ved dem liggende Gaarde have imidlertid neppe været ſynderlig ſtore og heller ikke meget anſeede. Skinderne boede ialfald her ud det femtende Aarhundrede, medens Guldſmedene maaſke endnu i 1564 holdt til ved det efter dem benævnte Stræde.8) Endnu forekommer der i de middelalderſke Kilder to Gaarde, hvis Beliggenhed angives efter Gaden, men uden Oplysning om det Sogn, hvortil de hørte- 41. Samfongaarden (Sam8onagaror),der nævnesi1370 og atter i 1398, da der udenfor den forefaldt et Slagsmaal, laa ved Skræddergaden. Dette 8l:ræddara 8ttæti eller 8Im3eddara gale er muligens ikke den famme Gade, fom ſenere forekommer under dette Navn i Byens ſydlige Del, da den kanſke ſnarere har ligget udimod Mariakirken, fra hvis Kirkegaard man, efter hvad der oplyſes i Anledning af det omtalte Slagsmaal, gik indover og „op paa Skræddergaden.“ Da Skrædderne havde ſine Pladſe mellem Bua- Almenningen og Peterskirken, maa den ældre Skræddergade i det Tilfælde ſøges i dette Strøg.“) 42. Bjarnegaarden (B„jarna8arðr) laa i 8üt,a.ra8treeti og var opført af og opkaldt efter Bjarne Erlingsſøn, ſom i 1307 mage- ſkiftede den til Kriſtkirkens Maria-Alter mod en Fjerdepart af Fat- ten. Gaarden blev paa den Tid ogſaa kaldt „Nygaarden“ og er den eneſte af Bergens gamle Gaarde, hvis Opførelfestid omtrentlig kan beſtemmes. Til den hørte der en Badſtue og en Kaalgaard, der ogſaa fulgte med i det nævnte Mageſkifte. Sütara8ttæti er maaſke ikke ganſke den famme Gade, ſom endnu benævnes Sko- ſtrædet, og har i ethvert Fald i Middelalderen ſtrukket ſig længere op mod Øſt (S. 120.) En Formodning, der.har været fremſat om, at -–;j-–-:–-–-O “) N. Nirolayſen, Norſke Magafin, 1, 575 flg. 2) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, l, 571. I ſin Beſkrivelſe over Norge i Middelalderen, S. 37 nævner P. A. Munch en Gaard Ijrjnglan i Peterskirkens Sogn, – formodentlig den ſamme. “)1)iI)l. Nor-v. VI, No. 730. Norſke Magaſin, I, 254. “) 1)ipl. Norv. I, No. 413 og 562. “