113 til Hustru Lucia Pedersdatter, ved hvilken Lejlighed det omtales, at den laa „næst udenfor Dreggen.““) 2. Gaalgen (Giá1gtinn) laa i Marialirkens Sogn og ved Søen. Dens „Søhufe“ havde først tilhørt Svale Nømer og vare i 1389 i Otte Nømers Besiddelfe. Denne kjøbte derhos i 1405 af Inge- bjørg Sigurdsdatter de „Hufe“ i Gaalgen, fom hun havde arvet. I 1539 var der Tvist om denne og flere andre Gaarde mellemFru Inger Ottesdatter og Herr Truid Ulfstand. Da Gaalgen laa ved Søen ogi Mariakirkens Sogn, har den formodentlig ligget mellem Brynjulfsgaarden og Skjeggen eller Lagmandsgaarden, men kan dog ogfaa have havt sin Plads noget længere inde.2) 3. Sljeggen (Sl:eggrinn) laa „næst sønden op til Lagmands- gaarden“, fom maa have ligget i Strøget mellem denne Gaard og Brynjulfsgaarden. Den nævnes første Gang i 1334, da der forekommer en Gudbrand i Skjeggen. Den har vistnok neppe, fom det har været formodet, faaet sit Navn efter Haakon Herdebrejds Gjaldlere i Bergen, Nikolas Skegg, da Gaardsnavnene vel endnu ilte faa tidlig havde begyndt at fæste flg. I 1497 blev en Del af Skjeggen af en Frederik Kønig folgt til Hartvig Krumme- dile, og i 1524 gav Ridderen Gaute Galle „en Tomt, liggendes ved Bi-yggen udi Bergen, fom kaldes Skjeggen“, til St. Olafs Alter i Throndhjems Domkirke. En anden Del af Gaarden tilhørte i 1334 Brødrealteret iBergens Kriftkirke og ligesaa i 1336, da der i den foretoges Byggeardejder. s) . 4. Dregg en (l)reggtin), der har givet hele det Strøg, hvori den laa, dets nuværende Navn og ligeledes Dregs-Almenningen, nævnes første Gang i 1411, fom liggende i Marialirlens Sogn, og blev i 1472 „med Hus og Tomt“ af den ovenfor omtalte Fru Philippa fkjænket Herr Alf Knutssøn. I l530 nævnes en Morten Pranges Bod i Dreggen, og i 1539 var der Tvift om Dreggen med flere andre Gaarde mellem Fru Inger Ottesdatter og Herr Truid Ulfs- tand. Den kan saaledes ikke, fom det har været antaget, allerede i det femtende Aarhundrede med de nær-mest tilstødende Gaarde have været udlagt til Almenning.4) . “)1)iI)l. Nat-v. 11I, No. 862 og 1V, No. 973, Norges gamle Love, Ill, 44. Sandbroen maa have ligget ved Østenden af Brynjulfsgaarden. ’) I)jI)l. Nor-v. I, No. 518 og 602; Il, No. 1131. “) 1)ipl. Nor-v. I, No. 989; 1I, No. 207, 215, 305; VI No. 1027. “) 1)ipl. Nor-v. I, No. 900; II, No. 1131; III No. 603 og VlII, No. 622. N. Nicolavfen, Norske Magafin, I,133. Navnet Dreggen har maafle allerede før 1500 været i Brug om det hele Sit-øg. „ s-Hs. 9lielfen: dem-. S , .
