Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/125

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


113 til Huſtru Lucia Pedersdatter, ved hvilken Lejlighed det omtales, at den laa „næſt udenfor Dreggen.““) 2. Gaalgen (Giá1gtinn) laa i Marialirkens Sogn og ved Søen. Dens „Søhufe“ havde førſt tilhørt Svale Nømer og vare i 1389 i Otte Nømers Beſiddelfe. Denne kjøbte derhos i 1405 af Inge- bjørg Sigurdsdatter de „Hufe“ i Gaalgen, fom hun havde arvet. I 1539 var der Tviſt om denne og flere andre Gaarde mellemFru Inger Ottesdatter og Herr Truid Ulfstand. Da Gaalgen laa ved Søen ogi Mariakirkens Sogn, har den formodentlig ligget mellem Brynjulfsgaarden og Skjeggen eller Lagmandsgaarden, men kan dog ogfaa have havt ſin Plads noget længere inde.2) 3. Sljeggen (Sl:eggrinn) laa „næſt ſønden op til Lagmands- gaarden“, fom maa have ligget i Strøget mellem denne Gaard og Brynjulfsgaarden. Den nævnes førſte Gang i 1334, da der forekommer en Gudbrand i Skjeggen. Den har viſtnok neppe, fom det har været formodet, faaet ſit Navn efter Haakon Herdebrejds Gjaldlere i Bergen, Nikolas Skegg, da Gaardsnavnene vel endnu ilte faa tidlig havde begyndt at fæſte flg. I 1497 blev en Del af Skjeggen af en Frederik Kønig folgt til Hartvig Krumme- dile, og i 1524 gav Ridderen Gaute Galle „en Tomt, liggendes ved Bi-yggen udi Bergen, fom kaldes Skjeggen“, til St. Olafs Alter i Throndhjems Domkirke. En anden Del af Gaarden tilhørte i 1334 Brødrealteret iBergens Kriftkirke og ligeſaa i 1336, da der i den foretoges Byggeardejder. s) . 4. Dregg en (l)reggtin), der har givet hele det Strøg, hvori den laa, dets nuværende Navn og ligeledes Dregs-Almenningen, nævnes førſte Gang i 1411, fom liggende i Marialirlens Sogn, og blev i 1472 „med Hus og Tomt“ af den ovenfor omtalte Fru Philippa fkjænket Herr Alf Knutsſøn. I l530 nævnes en Morten Pranges Bod i Dreggen, og i 1539 var der Tvift om Dreggen med flere andre Gaarde mellem Fru Inger Ottesdatter og Herr Truid Ulfs- tand. Den kan ſaaledes ikke, fom det har været antaget, allerede i det femtende Aarhundrede med de nær-meſt tilſtødende Gaarde have været udlagt til Almenning.4) . “)1)iI)l. Nat-v. 11I, No. 862 og 1V, No. 973, Norges gamle Love, Ill, 44. Sandbroen maa have ligget ved Øſtenden af Brynjulfsgaarden. ’) I)jI)l. Nor-v. I, No. 518 og 602; Il, No. 1131. “) 1)ipl. Nor-v. I, No. 989; 1I, No. 207, 215, 305; VI No. 1027. “) 1)ipl. Nor-v. I, No. 900; II, No. 1131; III No. 603 og VlII, No. 622. N. Nicolavfen, Norſke Magafin, I,133. Navnet Dreggen har maafle allerede før 1500 været i Brug om det hele Sit-øg. „ s-Hs. 9lielfen: dem-. S , .