Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/124

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


E ud broen (kyri1– ivnss Sandhed 1it.la. !) Omtrent ſamtidig med Sigrid Setas Gaard omtales- ogſaa i Kongeſagaerne Httdrnanden Harald den Vilverſles Gaard i Bergen . . I 1232 nædnes“P„aal Baagaſkalms’Gaard, hvilken altſaa maa have tilhørt denne Høvding,“) og paa ſamme Maade fore- kommer i 1155 en Gaard, ſom tilhørte Aslak Erlendsſøn af Herdla.O) Ved Jldebranden i 1199 nævnes ligeledes Finn For- mands Gaard omtrent midt i Byen ved „Fanfkeb“ryggen“; i 1239 omtales Halvardsgaarden, der tilhørte Hirdmanden Halvard Svarte, og i dennes Nærhed laa Aaron Hjørlejfsſens Gaard.“–) . Denne Maade at benævne Gaardene paa gik egentlig aldrig af Brug, idet det ikke alene i Middelalderen, men ogſaa langt efter Reformationen var almindeligt at kalde Gaardene efter deres Ejere Dog var dette viſtnok iſær Tilfældet i de Dele af Byen, hvor der vedblev at bygges nye Gaarde, medens der efterhaanden ved de gamle Gaarde, der laa i den længſt bebyggede Del, fæſtede ſig beſtemte Navne, der bl. a. ofte vare laante fra bekjendte Perſonligheder, ſom havde ejet dem. Dette foregik navnlig i„Løbet af det trettende og fjortende Aarhundrede men var dog allerede begyndt i det tolvte. De Gaarde med faſte Navne, ſom nu kjendes, vare følgende: 1. Brynjnlfsgaard en (B1ynja1t’8go.rdr) var den nordligſte af alle private Gaarde i det gamle Bergen, idet dens Tamt ſtødte umiddelbart ov til Apoftelkirkens Grund Den ſtrakte ſig „fra Strædet og ned til Matbaflen“ og laa i Mariakirtens Sogn, ſom det ſiges, nedenfor .Klaklergaarden. Den omtales ferſte Gang i 1302 og blev i 1463 af ſin daværende Gjer, Morten Iensſøn, overdraget til Fra Philippa, Grev Hans af Eberſtejns Datter, ſom Afbetaling paa Gjeld til hendes Mand, Hr Sigurd Ionsſen. J 1472 blev en Del af Bi-ynjnlfsgaardens Tamt med de derpaa ſtaaende Bygninger ſolgt af Raadmand Anders Nilsſøn eg Huſtru jH: I) Fagrs“lcinnn, S. 172. J ſin Beſkrivelſe over Norge i Middel- alderen ſiger P. I. Munch (S.s9), at Sigtid Setas Gaard laa „om- ttent midt i Byens men har formodentlig derved ment „8tnnmrtrm.“ ’) Flatebogen, l1l, S.105. Nygbs Overſættelſe af Kongeſagaerne . har her: Ture-Paals Gaatd. O) Heimslringl„a, S, 751. – “) Faren Hjerlejfsſens Sagen Kan 19iBisl:nI)assg1n“, 1, 6s4.