114 5, s. Bremersgaarden er formodentlig den samme, som den saakaldte Miklegaard, og laa søndenfor Dreggen, rimeligvis ved Mariakirlens Almenning Dens Grund er senere hen udlagt til Almenning Navnet er vistnok af forholdsvis ny Oprindelse, maaske fra den senere Middelalder, og forekommer neppe i noget Diplom.“) 5,b. Miklegaard en (Mik1j8ardr) omtales iKongesagaerne ved Aar 1183 og 1206, ligesom i et Diplom fra I282, i“hvilket der nævnes en Sigurd i Miklegaarden.2) Den laa umiddelbart neden- for Mariakirken, til hvilken man, efter hvad der fortælles om Kampen i 1183, kunde gaa lige op fra Miklegaarden. Paa samme Maade fortælles det i 1206, at de Bagler, som flygtede ned fra Laurentius- kirken, paa sin videre Flugt passerede igjennem denne Gaard, hvor der i Gaardsporten blev en voldsom Trængsel. De her opregnede sex eller vel rettere fem Gaarde optogeformo- dentlig tillige med Mariakirkens Almenning og den omtalte Lag- mandsgaard den største Del af Strøget nordenfor Guldstoen, men uden at man paa Grund af de store F–orandringer, som dette i Tid- ernes Løb har været under-kastet, med Bestemthed kan paavise, hvor- ledes de have ligget. Maaske har Miklegaarden (Bremersgaarden) fulgt umiddelbart efter Guldskoen, paa den nordre Side af Almen- ningen, saa Dreggen, Skjeggen, Lagmanden-S Gaard, Gaalgen og Brynjulfsgaarden. Miklegaarden (Bremersgaarden), Almenningen og Dreggen have sandsynligvis ligget paa den Grund, som nu indtages af Dregs-Almenningen. Da der efter dette bliver vel faa Gaarde igjen til hele den øvrige Strækning nordover indtil Apostel- kirlens Grund, har der vistnok her ligget endnu nogle flere, hvis Navne ikke længere kjendes, eller som ogsaa kunne have været imellem de nedenfor omtalte, ved Søen liggende Gaarde, hvis Be- liggenhed ikke nøjagtig kan bestemmes Saaledes kunne Knaus“en, Vilingsgaarden og Fatten have havt sin Plads i dette Strøg, idet her mindst har været Rum til en eller to af dem, eller ogsaa kan man tænke paa de nedenfor omtalte Gaarde, der laa i Mariakirkens Sogn, maaske fornemlig Ottegaarden.3) Alle disse nordligste Gaarde ere imidlertid forlængst forsvundne, - – “) N. Rieolaysen, Norske Magasin, II1, 507 og samme Forfatter i Langes Tidsskrift, Il, 18. 2) I“’latoyarböl:, II, 602; Codex dipl. MunIeal. S. 132 og –Ryshs Oversættelse af Kongesagaerne (lI), S. 22’7 flg. “) Sigtid Setas Gaard har formodentlig været en af disse Gaarde mellem Sandheden og Gutdskoen.
