Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/126

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


114 5, s. Bremersgaarden er formodentlig den ſamme, ſom den ſaakaldte Miklegaard, og laa ſøndenfor Dreggen, rimeligvis ved Mariakirlens Almenning Dens Grund er ſenere hen udlagt til Almenning Navnet er viſtnok af forholdsvis ny Oprindelſe, maaſke fra den ſenere Middelalder, og forekommer neppe i noget Diplom.“) 5,b. Miklegaard en (Mik1j8ardr) omtales iKongeſagaerne ved Aar 1183 og 1206, ligeſom i et Diplom fra I282, i“hvilket der nævnes en Sigurd i Miklegaarden.2) Den laa umiddelbart neden- for Mariakirken, til hvilken man, efter hvad der fortælles om Kampen i 1183, kunde gaa lige op fra Miklegaarden. Paa ſamme Maade fortælles det i 1206, at de Bagler, ſom flygtede ned fra Laurentius- kirken, paa ſin videre Flugt pasſerede igjennem denne Gaard, hvor der i Gaardsporten blev en voldſom Trængſel. De her opregnede ſex eller vel rettere fem Gaarde optogeformo- dentlig tillige med Mariakirkens Almenning og den omtalte Lag- mandsgaard den ſtørſte Del af Strøget nordenfor Guldſtoen, men uden at man paa Grund af de ſtore F–orandringer, ſom dette i Tid- ernes Løb har været under-kaſtet, med Beſtemthed kan paaviſe, hvor- ledes de have ligget. Maaſke har Miklegaarden (Bremersgaarden) fulgt umiddelbart efter Guldſkoen, paa den nordre Side af Almen- ningen, ſaa Dreggen, Skjeggen, Lagmanden-S Gaard, Gaalgen og Brynjulfsgaarden. Miklegaarden (Bremersgaarden), Almenningen og Dreggen have ſandſynligvis ligget paa den Grund, ſom nu indtages af Dregs-Almenningen. Da der efter dette bliver vel faa Gaarde igjen til hele den øvrige Strækning nordover indtil Apoſtel- kirlens Grund, har der viſtnok her ligget endnu nogle flere, hvis Navne ikke længere kjendes, eller ſom ogſaa kunne have været imellem de nedenfor omtalte, ved Søen liggende Gaarde, hvis Be- liggenhed ikke nøjagtig kan beſtemmes Saaledes kunne Knauſ“en, Vilingsgaarden og Fatten have havt ſin Plads i dette Strøg, idet her mindſt har været Rum til en eller to af dem, eller ogſaa kan man tænke paa de nedenfor omtalte Gaarde, der laa i Mariakirkens Sogn, maaſke fornemlig Ottegaarden.3) Alle disſe nordligſte Gaarde ere imidlertid forlængſt forſvundne, - – “) N. Rieolayſen, Norſke Magaſin, II1, 507 og ſamme Forfatter i Langes Tidsſkrift, Il, 18. 2) I“’latoyarböl:, II, 602; Codex dipl. MunIeal. S. 132 og –Ryshs Overſættelſe af Kongeſagaerne (lI), S. 22’7 flg. “) Sigtid Setas Gaard har formodentlig været en af disſe Gaarde mellem Sandheden og Gutdſkoen.