Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/123

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


1ll Det bebyggede Parti:af-Bergen, hvor den meſte Handel fore- gil, var, ſom alle-rede forhen omtalt, i den ſtøtte Del af Middel- alderen væſentlig indſkrænket til Baagens Øſtſide, medens Beſtſiden, Sttanden, (St1–ønc1), førſt efterhaanden, ſom Rummet i den gamle By blev for trangt, .blev Gjenſtand for Bebyggelſe. Endnu i Slutningen af det tretteude Aarhundrede betragtedes Stranden, ſom Kongens Almenning, hvor det var forbudt at opſætte Huſe, med- mindre man dertil havde erhvervet udtrykkelig Tilladelſe af Kongen, Ved en Retterbod. af 1295, der ſærlig angik Forholdene i Bergen, blev det endog beſtemt, at der med Henſyn til de allerede paa Stranden opførte Huſe ſkulde anſtilles Underſøgelſer om, hvorledes deres Ejere vare komne i Beſiddelſe af dem, for at de kunde blive dem fratagne, der ikke kunde beviſe ſin lovlige Adkomſt Alle, ſom ſolgte eller bortgave Almenningen, ſkulde derhos efter den ſamme Beſtem- melſe være Landraademænd, ſom de, der havde villet berøve Kongen hans Fædrenearv Imidlertid ſynes disſe ſtrenge Bud ſnart at være gaaede i Glemme, og i Løbet af det fjortende Aarhundrede tiltog Strandſidens Bebyggelſe temmelig raſk, ſaaat ogſaa Stranden blev en virkelig Bydel med ikke ringe Rørelſe. Den ſtore Hovedpulsaare-i den egentlige By var det forhen (S. 98) omtalte øvre Langſtræde, ſom paa det nær-meſte ſvarede til den nuværende Øvregade, der har bevaret dets Navn, men ikke dets Betydning Mellem denne lange Gade og Bi-yggerne laa Stadens Handelsgaarde der gjerne havde ſine ſærſkilte Navne af hvilke enkelte ere bevarede fra Middelalderen lige ned til vor Tid. I den ældſte Tid har det dog ſandſynligvis været det almindelige at- Saarden denævnedes efter ſin Ejer og ſaaledes ſkiftede Navn, naar den gik over ei nye Hænder Den Gaard, i hvilken Kong Sigurd Mund blev dræbt i 1155, bar ſaaledes viſtnok Navn efter ſin da-’ værende Ejerinde: Sigrid S–et“as Gaard,“og paa ſamme Maade har vel ogſaa den Gaard, ſom omtales ved Kale Kolsſøns- Ophold i Bergen l127, efter ſin Gjerindue, Husfruen Unn,’været kaldt Unne- gaarden. Den førſte af disſe Gaarde laa ſtrax indenfor Sand- Doem by dem Srhlate geweſsn. 7. Slpoſtel Praweſt. S. Sanete Hatten Capelle. 9. Smerte Laurentius Kercke. 10. Bryder Leuen Frmven Kercken. 11. Sanrte Ymers M–rrkenn. 12. Stein Kercke Edder Holumb L. 13. Sunte Martens .llerrke. 14. Sunte Nicol.au.S Kercke. 15. Szmte Michaels .lkercke. 16. Sunte Catarinen Fruwen Spittal. 17. Alter Helligen Maas Spittal. 18. Crily Kereke. Ill. Sancte Oleff ſlet-cke. 20. Sanete Klemens Kercke Bp dem Biſrhopsgarden. 21. Sancte Nat-gareta Bp dem Nordnesſe.“ St Halvards Kirke nævnes ikke i denne Fortegnelſe “