tye – at selve Ionsln-len kan skrive sig fra Aarhundredets se-rfte Halvdel og ikke er lidet ældre end Stiftelsen af det dermed forbundne Kon- ve-nt„ Herfor taler i det Otindste den Ontfteen“oigheb, at man aldrig betegnede Klosteret med andet Navn end Ionskirken, hvilket saaledes sandsynligvis maa have fæstet sig i Folketnnnde, forinden sionventet blev oprettet.. Naar dette er fteet, vides ikke; det kan antages at vore foregaaet omtrent samtidig med Oprettelsen af Bergens Dom- kapitel eller med Halsne Kloster, der ogsaa tilhørte Auguftiner- vrdenen, skal vare stiftet af Erling Skatte ved hans Søns Rroning. Ionslirkens Kirkegaard omtales i 1198 og Ionslirlen i 1207.2) Klosteret var kun lidet og fattigt og fremtræder ilte hyppig i Histor- ien, da dets Bygninger tilligemed hele den da bebyggede Del af Stvandsiden asbrcendte i 1489, og det er endog sandsynligt at disses Gjenopsørelse har overfteget Konventets Krcefter, og at dette derfor har opløst sig af sig-felv. Dets Jordegods blev senere slaaet sammen med Munkelivs. Men –endnu vedbleve Ionskirkens Ruiner i lang Tid at minde om dens Tilvoerelse, uagtet de gjentagne Gange plyndredes for Stene, bl. a. af Biskop Gjeble Pederssen i Ib47 for at bruges til Domkirkens J–stands(ettelse. I 1552 blev Kirken med dens Kirkegaard og et tilsiedende Grundstykke over- draget Borgerne for at anvendes til Naadbns, men da de tilbage- staaende Levninger vare blevne end mere ødelagte ved Ildebranden 1561, blev denne Plan opgiven og i det Sted en anden Bygning indkjebt. I 1580 blev .5tirkens Taarn indrettet til et Bagttaarn for Byen og blev sandsynligvis brugt i dette Øjemed lige til den store Ildebrand i 1702, efter hvilken det gik over i privat Eje Endnu findes der iGaardsrnmmet bag det fjerde og femte Hus indenfor Snters-Almenningen nogle Levninger af Ionslirken, bestaa- ende i en Taarnfod og et-Par hvelvede Kjeldere.O) Omtrent femhnndrede Alen i Nordvest for Ionelirlen laa det støtste, ældste og riges’te, samt overhovedet mest bekjendte af3 3alle Bergens Klostere, det af Kong Gystejn Magnussen grundede
jj-
har et Diplom fra lb2l „Sancti Jobannis Wold“, I)ipl. Nor-v. VlII, No. 501. Ligeledes bruges endnu Udtrykket i „Bergens Intet-ats“ i Beretningen om Begivenhederne i I–b34. –N. Ni“eeläysen, Norske Magasin, I, s51. I et Kongebrev fra Mile nævnes ogsaa st. Hans Bold. Norske Stigsregistranter, I, S. s44. Gndnni1600 nevnes „Jonsvolben“ i de hvfaagelfle Opregnelsen N–orslLe II–agasin, II, S. 179. . – - 2) IC’llllll88sI8“’l1t, S. IV Og M: – St B Pteolaysen, Sdvrsk“e F–vante-vnin:g-er, C. M.
