Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/120

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


tye – at ſelve Ionsln-len kan ſkrive ſig fra Aarhundredets ſe-rfte Halvdel og ikke er lidet ældre end Stiftelſen af det dermed forbundne Kon- ve-nt„ Herfor taler i det Otindſte den Ontfteen“oigheb, at man aldrig betegnede Kloſteret med andet Navn end Ionskirken, hvilket ſaaledes ſandſynligvis maa have fæſtet ſig i Folketnnnde, forinden sionventet blev oprettet.. Naar dette er fteet, vides ikke; det kan antages at vore foregaaet omtrent ſamtidig med Oprettelſen af Bergens Dom- kapitel eller med Halsne Kloſter, der ogſaa tilhørte Auguftiner- vrdenen, ſkal vare ſtiftet af Erling Skatte ved hans Søns Rroning. Ionslirkens Kirkegaard omtales i 1198 og Ionslirlen i 1207.2) Kloſteret var kun lidet og fattigt og fremtræder ilte hyppig i Hiſtor- ien, da dets Bygninger tilligemed hele den da bebyggede Del af Stvandſiden aſbrcendte i 1489, og det er endog ſandſynligt at disſes Gjenopſørelſe har overfteget Konventets Krcefter, og at dette derfor har opløſt ſig af ſig-felv. Dets Jordegods blev ſenere ſlaaet ſammen med Munkelivs. Men –endnu vedbleve Ionskirkens Ruiner i lang Tid at minde om dens Tilvoerelſe, uagtet de gjentagne Gange plyndredes for Stene, bl. a. af Biſkop Gjeble Pedersſen i Ib47 for at bruges til Domkirkens J–ſtandſ(ettelſe. I 1552 blev Kirken med dens Kirkegaard og et tilſiedende Grundſtykke over- draget Borgerne for at anvendes til Naadbns, men da de tilbage- ſtaaende Levninger vare blevne end mere ødelagte ved Ildebranden 1561, blev denne Plan opgiven og i det Sted en anden Bygning indkjebt. I 1580 blev .5tirkens Taarn indrettet til et Bagttaarn for Byen og blev ſandſynligvis brugt i dette Øjemed lige til den ſtore Ildebrand i 1702, efter hvilken det gik over i privat Eje Endnu findes der iGaardsrnmmet bag det fjerde og femte Hus indenfor Snters-Almenningen nogle Levninger af Ionslirken, beſtaa- ende i en Taarnfod og et-Par hvelvede Kjeldere.O) Omtrent femhnndrede Alen i Nordveſt for Ionelirlen laa det ſtøtſte, ældſte og rigeſ’te, ſamt overhovedet meſt bekjendte af3 3alle Bergens Kloſtere, det af Kong Gyſtejn Magnusſen grundede

jj-

har et Diplom fra lb2l „Sancti Jobannis Wold“, I)ipl. Nor-v. VlII, No. 501. Ligeledes bruges endnu Udtrykket i „Bergens Intet-ats“ i Beretningen om Begivenhederne i I–b34. –N. Ni“eeläyſen, Norſke Magasin, I, s51. I et Kongebrev fra Mile nævnes ogſaa st. Hans Bold. Norſke Stigsregiſtranter, I, S. s44. Gndnni1600 nevnes „Jonsvolben“ i de hvfaagelfle Opregnelſen N–orſlLe II–agaſin, II, S. 179. . – - 2) IC’llllll88sI8“’l1t, S. IV Og M: – St B Pteolayſen, Sdvrſk“e F–vante-vnin:g-er, C. M.