Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/119

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


107 ſom ſtode indtil 1724, da det meſte„blev nedrevet ved den da fore- tagne Hovedreparation af Gaardene Bygninger Den øvre Del af det ſtore Taarn, tilligemed hele Kirkens ſsndre Side, blev da nedtaget, og der levnede-S kun den rundbnede Taarnfod og det mindre Rum paa Sydſiden af Hovedbygningen, der fremdeles’findes, og af hvilke det fsrße efter ſin Bygningsmaade maa have henhørt. til de ældſte Dele af Kloſteret, medens det andet ſandſynligvis førſt er opført henved halvandethundrede„ Aar ſenere Ved denne Lejlighed blev der ogſaa over Indgangen til den Kjelder, ſom da indrettedes i den nævnte Taarnfod, indhugget en Jndſtrift, ſom angiver D–lden, paa hvilken Taarnet tilligemed Gaardens øvrige Bygninger blev „repareret.“ Da- man i 1725 blottede et af de gamle Fuvdamenm til Kloſterets Mnre, ſtødte man ved Gravningen paa endel Menneſke- ben, ſaa at man ſandſynligvis har været inde paa den gamle Kirlegaard.1) – Søndenfor Nonneſeter laa der i Middelalderen ingen offentlige Bygninger, ligeſom det ogſaa ſelv viſtnok laa udenfor den bebyggede Del af Byens Grund. Derimod fandtes der –paa Vaagens Vtſtlk9e Side allerede tidlig en Del Kirker og Kloſtere, medens denne for øvrigt førſt ſenere hen blev mere almindelig bebygget. Naar man fra Baagsbunden inde ved Allehelgenskirle gik udøvet mod Nord-– nes (Norones), omtrent følgende den Netning, hvori nu Strand- gaden gaar, kom man ſtrax indenfor det Sted, hvor nu Smørs- Almenningen ligger, til den ſaakaldte Ionslirke (.Ion8l:irl:ja) der var indviet den hellige Johannes den Døber, tilligemed dens Kon- eent af Au3guſtinermunke. Kirlen laa opimod den nuværende Markevej, medens Kloſteret laa nedover mod Stranden, hvor det havde en Brygge, den ſaakaldte .Io118hryggfa. Efter Kloſteret havde den indenfor liggende aabne Plads Navn af Ionsvoldene (.Ians- veI1ir), et Navn, ſom allerede forekommer i 1 l35, men ſom da ſandſyn- ligvis er overført fra en yngre Tid.2) Dog er der nok Rimelighed ſor, C3–-–-s-–j-s-:–-– “) Fl. Nieolayſen, Norſke Fornlevninger, S. 440 flg. og Norſke Nagaſin, Ill, 57s, Langes .llloſterhlſtvrie, S. 315–s23. Ren- n7eſeter laa, –ſom mand riidet ind till Fane.“ I)ipl. Nor-v. V’, No. 1059. ’) Ptorkinſkinna., S. 199. P. A. Munch har i Det norſke Folks Hiſtoria 1I, 735 smtalt, at Benævnelſen Ionsvoldene førſt forekom- mer i 1135, medens der paa et andet Sted i ſamme Vert (lI, Sd6) ved en Trykfejl er kommet ind det urigtige Aarstal 1153. Dette er ogſaa gaaet over i det kronologiſke Regiſter til ſamme Del, (S. 10d6), ligeſom Fejlen gjenfindes i Norſke Fornlevninger, S. 441. Beneevnelſen Idavoldene forekommer temmelig hyppig i-–det lede Iarh. Saaledes H