Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/119

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

107 som stode indtil 1724, da det meste„blev nedrevet ved den da fore- tagne Hovedreparation af Gaardene Bygninger Den øvre Del af det store Taarn, tilligemed hele Kirkens ssndre Side, blev da nedtaget, og der levnede-S kun den rundbnede Taarnfod og det mindre Rum paa Sydsiden af Hovedbygningen, der fremdeles’findes, og af hvilke det fsrße efter sin Bygningsmaade maa have henhørt. til de ældste Dele af Klosteret, medens det andet sandsynligvis først er opført henved halvandethundrede„ Aar senere Ved denne Lejlighed blev der ogsaa over Indgangen til den Kjelder, som da indrettedes i den nævnte Taarnfod, indhugget en Jndstrift, som angiver D–lden, paa hvilken Taarnet tilligemed Gaardens øvrige Bygninger blev „repareret.“ Da- man i 1725 blottede et af de gamle Fuvdamenm til Klosterets Mnre, stødte man ved Gravningen paa endel Menneske- ben, saa at man sandsynligvis har været inde paa den gamle Kirlegaard.1) – Søndenfor Nonneseter laa der i Middelalderen ingen offentlige Bygninger, ligesom det ogsaa selv vistnok laa udenfor den bebyggede Del af Byens Grund. Derimod fandtes der –paa Vaagens Vtstlk9e Side allerede tidlig en Del Kirker og Klostere, medens denne for øvrigt først senere hen blev mere almindelig bebygget. Naar man fra Baagsbunden inde ved Allehelgenskirle gik udøvet mod Nord-– nes (Norones), omtrent følgende den Netning, hvori nu Strand- gaden gaar, kom man strax indenfor det Sted, hvor nu Smørs- Almenningen ligger, til den saakaldte Ionslirke (.Ion8l:irl:ja) der var indviet den hellige Johannes den Døber, tilligemed dens Kon- eent af Au3gustinermunke. Kirlen laa opimod den nuværende Markevej, medens Klosteret laa nedover mod Stranden, hvor det havde en Brygge, den saakaldte .Io118hryggfa. Efter Klosteret havde den indenfor liggende aabne Plads Navn af Ionsvoldene (.Ians- veI1ir), et Navn, som allerede forekommer i 1 l35, men som da sandsyn- ligvis er overført fra en yngre Tid.2) Dog er der nok Rimelighed sor, C3–-–-s-–j-s-:–-– “) Fl. Nieolaysen, Norske Fornlevninger, S. 440 flg. og Norske Nagasin, Ill, 57s, Langes .lllosterhlstvrie, S. 315–s23. Ren- n7eseter laa, –som mand riidet ind till Fane.“ I)ipl. Nor-v. V’, No. 1059. ’) Ptorkinskinna., S. 199. P. A. Munch har i Det norske Folks Historia 1I, 735 smtalt, at Benævnelsen Ionsvoldene først forekom- mer i 1135, medens der paa et andet Sted i samme Vert (lI, Sd6) ved en Trykfejl er kommet ind det urigtige Aarstal 1153. Dette er ogsaa gaaet over i det kronologiske Register til samme Del, (S. 10d6), ligesom Fejlen gjenfindes i Norske Fornlevninger, S. 441. Beneevnelsen Idavoldene forekommer temmelig hyppig i-–det lede Iarh. Saaledes H