Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/121

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


-. Ur Munkeliv. Dette –Kloſter (Mavlralii, MilrisloſrIaustt d Norövesi; 1voaastariuv1 8oveti Miehea1i8 Bol-gi8) var –oprindelig beboet af Benediktinertnunke, fra hvilke det i Begyndelſen af det femtende Aarhundrede gik over i Birgitinerordenens Beſiddelſe for at for- blive i denne i lidt over hundrede Aar. Kloſteret var ved flere Lejligheder Skuepladſen for hiſtoriſk mærkelige Begi.venheder.1) Dets Bygninger vare, ſom tidligere bemerket (S.10 flg.) viſtnok til- dels af Tomnteroerk,2) –og laa paa og ved den aabne Plads, ſent endnu bærer Navn af Kloſteret og hvor en Del af –dets under Jorden bevarede Levninger bleve afdoekkede ved en ſtor-re, i 1860 foretagen Udgravniug. Munkeliv maatte, efterat det paa Reſorma- tionstiden var bleven aldeles –sdelagt, ligeſom mange andre af Bergens Kirker og Klvſtere, afgive Sten til .de nye Bygninger, ſom i Løbet af det ſextende Aarhundrede rejſte ſig paa forſtjellige Stcher i Byen, indtil det ſandſynligvis førſt efter Aar 1600 var blevet paa det Ncermefte jævnet med Jorden Ved Midten af det ſyttende Aarhundrede ſkal der- endnu have været nogle ſynli-ge Levninger af Kloſterets Gruudvolde; men-faa Aar efter bleve ogſaa disſe ſkjulte af de ovenpaa byggede Huſe,– ſom udgjorde et Par Knartaler. Efterat disſe ved den ſtore Brand i 1702 vare lagte aldelesi Aſte, fremkom ved den derefter foretagne Regulering den nuværende aabne Plads, medens de øvrige Bygninger have indtaget det frem- deles bebyggede Parti mellem Nyvejen og Munkebætſmuget. Ved Pladſens “Raſering i 1702 maa ſandſynligvis de gamle Grundmure for en Tid være blevne afdækiede; men de bleve ſnart paa ny tilkaſtede, og dermed tabtes igjen meget hurtig Erindringen om detn, ſaaledes at det ilde en Gang med Sikkerhed lod ſig vaa- viſe, hvor Kloſteret havde været beliggende. Nogen paalidelig Kundſkab herom blev førſt tilvejebragt ved en i 1857 tilfældig fore- tagen Gravning, der bragte en Del af Kirken-S Grundmure for Dagen og foranledigede, at man i 1860 foretog en fuldſtændig Underſøgelſe der lededes af Antiwar N Nieolayſen. Det viſte ſig ved denne Udgravning, at Munkeliv havde havt, hvad der ikke vides at have været i nogen anden norſk Kirkebygning, nemlig en Kryptkirle. Denne hørte desuden til vore ældſte Stenbygninger, idet den ſandſynligvis ſkriver ſig fra Kong Gyſtejns Tid og var Kloſterktrkens ældſte Del. Skibet har ſandſynligvis allerede været - . “) Lange, De norſke Meſtres Hiſtorie (2 Udg.) S. 96s-31d, “) J et Brev fra 1418 opregnes der to Kjeldere, to Stuer;– en Bod, en Love med det.ſtore Loft og en –Love mellem Fabel-uret og den lille Stue. Cod. diI)iom. 1tluvlcaliv. S. s4. Smiger S. 30 m. ſi. St.