Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/121

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

-. Ur Munkeliv. Dette –Kloster (Mavlralii, MilrislosrIaustt d Norövesi; 1voaastariuv1 8oveti Miehea1i8 Bol-gi8) var –oprindelig beboet af Benediktinertnunke, fra hvilke det i Begyndelsen af det femtende Aarhundrede gik over i Birgitinerordenens Besiddelse for at for- blive i denne i lidt over hundrede Aar. Klosteret var ved flere Lejligheder Skuepladsen for historisk mærkelige Begi.venheder.1) Dets Bygninger vare, som tidligere bemerket (S.10 flg.) vistnok til- dels af Tomnteroerk,2) –og laa paa og ved den aabne Plads, sent endnu bærer Navn af Klosteret og hvor en Del af –dets under Jorden bevarede Levninger bleve afdoekkede ved en stor-re, i 1860 foretagen Udgravniug. Munkeliv maatte, efterat det paa Resorma- tionstiden var bleven aldeles –sdelagt, ligesom mange andre af Bergens Kirker og Klvstere, afgive Sten til .de nye Bygninger, som i Løbet af det sextende Aarhundrede rejste sig paa forstjellige Stcher i Byen, indtil det sandsynligvis først efter Aar 1600 var blevet paa det Ncermefte jævnet med Jorden Ved Midten af det syttende Aarhundrede skal der- endnu have været nogle synli-ge Levninger af Klosterets Gruudvolde; men-faa Aar efter bleve ogsaa disse skjulte af de ovenpaa byggede Huse,– som udgjorde et Par Knartaler. Efterat disse ved den store Brand i 1702 vare lagte aldelesi Aste, fremkom ved den derefter foretagne Regulering den nuværende aabne Plads, medens de øvrige Bygninger have indtaget det frem- deles bebyggede Parti mellem Nyvejen og Munkebætsmuget. Ved Pladsens “Rasering i 1702 maa sandsynligvis de gamle Grundmure for en Tid være blevne afdækiede; men de bleve snart paa ny tilkastede, og dermed tabtes igjen meget hurtig Erindringen om detn, saaledes at det ilde en Gang med Sikkerhed lod sig vaa- vise, hvor Klosteret havde været beliggende. Nogen paalidelig Kundskab herom blev først tilvejebragt ved en i 1857 tilfældig fore- tagen Gravning, der bragte en Del af Kirken-S Grundmure for Dagen og foranledigede, at man i 1860 foretog en fuldstændig Undersøgelse der lededes af Antiwar N Nieolaysen. Det viste sig ved denne Udgravning, at Munkeliv havde havt, hvad der ikke vides at have været i nogen anden norsk Kirkebygning, nemlig en Kryptkirle. Denne hørte desuden til vore ældste Stenbygninger, idet den sandsynligvis skriver sig fra Kong Gystejns Tid og var Klosterktrkens ældste Del. Skibet har sandsynligvis allerede været - . “) Lange, De norske Mestres Historie (2 Udg.) S. 96s-31d, “) J et Brev fra 1418 opregnes der to Kjeldere, to Stuer;– en Bod, en Love med det.store Loft og en –Love mellem Fabel-uret og den lille Stue. Cod. diI)iom. 1tluvlcaliv. S. s4. Smiger S. 30 m. si. St.