Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/118

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


l 10C l“irken. s) Den tredie var Vilhelmslirken, der maaſke har ligget ude paa .5olmen.“) Denne nævnes kun en eneſte Gang i de mid- delalderſke Kilder, hvorimod den forekommer i de Fvrtegnelſer over Bergens gamle Kirker, der ere bevarede i Skrifter fra det ſextende Aarhundrede Sandſynligvis har ingen af disſe Kirker været af nogen betydelig Størrelſe og de maa derfor med flere af de tidligere nævnte, ſom Martejnskirken, Stenkirken o.’ſ. v., have hørt med til de i B–ylooen (vI, 3) omtalte „Smaakirker.“ ’ “ Søndenfor Vaagsdunden og de der liggende Kirker og Hoſpi- talet laa et af Bergens ældſte Klvſtere, Nonn-eſeter (Nuovu8et,r), indviet til den hellige Jomfru og beboet af Ciſterciencernonnet. Det nævnes allerede ved Aaret 1t35t en af Beretningerne om Harald Gilles Kamp med Magnus“Blinde;k) men er “dog neppe ſaa gammelt Det Sandſynlige er, at Kloſteret førſt er ſtiftet om- trent l150, og da det atter nævnes ved“Beretningen om Jon Kn- tizas Overfald i t18I, kan der ikke være Tvivl vm, at det da virkelig maa have været fuldſtændig organiſeret For –øvrigt ere de om dette Kloſter bevarede Efterretninger meget magre-og frembyde kun ringe Interesſe Imod Slutningen af den katholſke Tid bleve Nonnerne paa Grund af ſit uordentlige Levnet paa Nigsraadets Foranſtaltning udjagede af Kloſtetet, der i det Sted –overdroges til Munke af St. Antone Orden Disſe bleve dog heller ikke længe i Beſiddelſe devaf, idet Kloſteret allerede i l3528 blev ophævet og dets Bygninger med dertil hørende Gods overladte Hr. Vincentius Lunge til arvelig Ejendom Kloſterbygningerne bleve derefter for en Del omby“ggede til Privatbolig for denne Magnet og ſit efter ham det Navn, ſom de ſiden have bevaret indtil denne Tid, Lunge- gaarden. J denne findes der endnu nogle faa, mindre vel ved- ligeholdte Levninger af dette gamle Kloſter Af Bygningerne blev der i 1578 brudt Sten, ligeſom en af Nonneſeters Mare i 1599 blev ſljænket til Domkirkens Iſtandſættelſe“. Det maa formodentlig iſær have været Kloſterkirlen, over hvilken det paa denne Maade gik ud; men der var alligevel fremdeles ſelv –efter denne henfvnsløſe Plynd- ring endnu længe levnet betydelige Partier af Ktrtens gamle Mure, l – . Hj- “) Denne Kirke forekommer endnu i 15tt4 og dens Kirleſogn i 1ds9. Vig-l. N,orv. Il, No.“113l; VI, No. 692. Smſtds. No. 22S– kaldes den pav- oehjrrlkv eovlesie, Saueti I’et1–i i et Diplom fra 13bb. f !) R. Nicolayſen i Langes Tidsſkrift for Videnſkab og Litera- tur, II, 40. – – “) Mortinſkinna, S. 199. . . –