l04 der vistnok oprindelig var- af Træ, nævnes Ogsaa første Gang i 118I,men er senere sandsynltgvis fuldstændig afbrændt, hvorforHaakvn Haakonssøn paa samme Sted opførte en Stenkirke, som dog først blev indvieti 1266. Der var med denne forbundet et Hospital for treti mandlige F–atttglemmer, hvortil Kong Haakon formodentlig allerede havde skjænket en Del af det nødvendige Jordegods Dette blev af Magnus Lagabøter- sat i Forbindelse med Katharinalirkens Hofpital, som hidtil havde været for Spedalske, men nu gik over til et Fattighospital for tyve kvindelige Fattiglemmer. For begge disse Hospitalet i Vaagsdnnden blev der under 19de April utro udstedt en Fundats, hvorefter de begge for Fremtiden slulde- have fælles Formue, ikke alene den, som de da allerede besad, men og- saa hvad de for Fremtiden kunde faa.1) Allehelgenskirk-en var Nu ved Magt i 15L6 og i 1531; men i 1552 bleve dens Mnre over- dragne Borgerstabet til Nedrivntng, forat Stenene kunde anvendes ved Bygningen af det Raadhus, som man da paatænkte at opføre paa Vaagens vestlige Side Dette blev dog aldrig sat i Verk, hvorimod Kristofer Valkendorf i-1558 fandt en anden 9lwendelse for Kirkens Stene, idet han for en Del benyttede dem ved den da svregaaede Brolægning af den saakaldte „Stenbro,“ der førte fra Domkirken ned til den nuværende Raadstue-Almenning Derved gjorde Allehelgenskirke, som den gamle bergenske Kronist, Absalon Peders- fvn, skriver, „et godt Gavn.“ Ester hans Beretning havde den havt „et mærkelig højt Taarn.“ Nedrivningsatbejdet har dog ikke været aldeles fuldstændigt, idet der endnu i 1569 fandtes Levninger af Kirlen, som da gik under Navn af „den øde Kirke,“ senere „den gamle Stil-ke“ og endnu ud i det syttende Aarhundrede blev benyttet som Fængsel for „arrige Stalle at kaste udi paa Vand og Brød.“ Efter Edvard Gdvardssøns Beretning laa Kirken lidt søndenfor det nuværende Raadhus, hvor man endnu paa hans Ttd,i Slutningen af det 17de „Aarhundrede, „bag i Gaarden saa en gammel Mar- her (i et Diplom fra 1404) at Kirken laa „jnnnn 1oghmanrejn sl31l1st0kO–L Denne Lagmandsgaard maa saaledes have været en anden end den, der senere omtales i Nærheden af Mariakirken. s) I)jj)1. Nat-v. 1I, No. 16 a-d. J Gante af tolgas Testamente nævnes Lue- helgenskirken, uden at der nævnes noget med den forbundet Hospital, hvorimod det videre hedet: „di1l sI)itnlsj11s at Icnt1–inat-lki1–l;jn.“ Smstds. ll, No. 24. J Bjarne Erlingssnns Testemente blev ogsaa,.Clllehelgens- hosvltal“ betænkt. Norske Magasin, l, Søs .J1s10neennel endt-osbyter de eaa1vsin l1oapido.lie o1m1inm sauad0rutn BekFie. 1)jpl. Nat-v. 1V, No. 84. .
