Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/116

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


l04 der viſtnok oprindelig var- af Træ, nævnes Ogſaa førſte Gang i 118I,men er ſenere ſandſynltgvis fuldſtændig afbrændt, hvorforHaakvn Haakonsſøn paa ſamme Sted opførte en Stenkirke, ſom dog førſt blev indvieti 1266. Der var med denne forbundet et Hoſpital for treti mandlige F–atttglemmer, hvortil Kong Haakon formodentlig allerede havde ſkjænket en Del af det nødvendige Jordegods Dette blev af Magnus Lagabøter- ſat i Forbindelſe med Katharinalirkens Hofpital, ſom hidtil havde været for Spedalſke, men nu gik over til et Fattighoſpital for tyve kvindelige Fattiglemmer. For begge disſe Hoſpitalet i Vaagsdnnden blev der under 19de April utro udſtedt en Fundats, hvorefter de begge for Fremtiden ſlulde- have fælles Formue, ikke alene den, ſom de da allerede beſad, men og- ſaa hvad de for Fremtiden kunde faa.1) Allehelgenskirk-en var Nu ved Magt i 15L6 og i 1531; men i 1552 bleve dens Mnre over- dragne Borgerſtabet til Nedrivntng, forat Stenene kunde anvendes ved Bygningen af det Raadhus, ſom man da paatænkte at opføre paa Vaagens veſtlige Side Dette blev dog aldrig ſat i Verk, hvorimod Kriſtofer Valkendorf i-1558 fandt en anden 9lwendelſe for Kirkens Stene, idet han for en Del benyttede dem ved den da ſvregaaede Brolægning af den ſaakaldte „Stenbro,“ der førte fra Domkirken ned til den nuværende Raadſtue-Almenning Derved gjorde Allehelgenskirke, ſom den gamle bergenſke Kroniſt, Abſalon Peders- fvn, ſkriver, „et godt Gavn.“ Eſter hans Beretning havde den havt „et mærkelig højt Taarn.“ Nedrivningsatbejdet har dog ikke været aldeles fuldſtændigt, idet der endnu i 1569 fandtes Levninger af Kirlen, ſom da gik under Navn af „den øde Kirke,“ ſenere „den gamle Stil-ke“ og endnu ud i det ſyttende Aarhundrede blev benyttet ſom Fængſel for „arrige Stalle at kaſte udi paa Vand og Brød.“ Efter Edvard Gdvardsſøns Beretning laa Kirken lidt ſøndenfor det nuværende Raadhus, hvor man endnu paa hans Ttd,i Slutningen af det 17de „Aarhundrede, „bag i Gaarden ſaa en gammel Mar- her (i et Diplom fra 1404) at Kirken laa „jnnnn 1oghmanrejn sl31l1st0kO–L Denne Lagmandsgaard maa ſaaledes have været en anden end den, der ſenere omtales i Nærheden af Mariakirken. s) I)jj)1. Nat-v. 1I, No. 16 a-d. J Gante af tolgas Teſtamente nævnes Lue- helgenskirken, uden at der nævnes noget med den forbundet Hoſpital, hvorimod det videre hedet: „di1l sI)itnlsj11s at Icnt1–inat-lki1–l;jn.“ Smſtds. ll, No. 24. J Bjarne Erlingsſnns Teſtemente blev ogſaa,.Clllehelgens- hoſvltal“ betænkt. Norſke Magaſin, l, Søs .J1s10neennel endt-osbyter de eaa1vsin l1oapido.lie o1m1inm sauad0rutn BekFie. 1)jpl. Nat-v. 1V, No. 84. .