“ 103 efter denne Odelteggelse neppe mere satte i- fnldftrendig brugbar Stand, da Klosterets egne Midler ogsaa maa være blevne haardt tnedtagne ved de Ulykken som havde rammer Bergen Maaske var det endog forinden Reformationen bleven forladt af sine Beboere; det blev i 1536 overladt til Bispegaard, hvad det siden var i en meget lang Række af Aar Ved samme Lejlighed blev ogsaa Olafs- kirken i den nedbrndte Kristlirkes Sted bestemt til at være Stiftets Domkirke. Skjønt Olafsklosteret maaske var det vigtigste af Franciskaner- ordenens norske Klostre, forekommer dets Navn dog kun forholdsvis sjelden-i Kilderne I den senere Del af Middelalderen synes dets Konvent at have talt mange Tydskere i sin Midte, og maaske tyder ogsaa den Omstcendighed, at Bitalinerne i 1393 valgte denne Kirke til deri at begrave en af sine under Byens Plyndring faldne Høvd- ingen paa, at der allerede da har bestaaet en Forbindelse mellem Olafsklosteret og Tydskland Af den oprindelige Kirke er nu efter de mange Ombygninger, som den- har nndergaaet, og hvoraf den efter Branden i 1702 var den mest gjennem-gridende, egentlig kun Koret, Sakristiet (Skrnd- huset,der første Gang nævnes i et Diplom fra 1309), og den nedre Del af Taarnet levnet, medens Resten er nyt opført efter 1702, dog med Bibehold af den Særegenhed ved den gamle Kirke, at denne var delt i to ved Piller med mellemliggende spidse Buer adskilte Skib, hvoraf det sydlige var det laveste. Disse Piller, hvoraf der oprindelig var sex, bleve nedtagne efter 1702 og da erstattede ved tre, med større Buer imellem.1) Omtrent samtidig med Olafskirkens og dens Klosters Opførelse havde Bergen ogsaa faaet to velgjørende Stiftelsen Den ene af disse var den af Haakon Haakonssøn opførte.Katharinakirke (Icettjne.r1cirl(ja) med tilhørende .5ospital, som af ham fik Plads ved Sandbrven, søndenfor Holmen og blev rigt ndstyret med Jordegods Noget nærmere vides ikke om dette Anlceg, ligesaa lidet, som om Grunden til, at det blot faa Aar efter denne Konges Død blev for- ladt og atter 1266 grundet paa et nyt Sted, der, hvor mtFrifkolen ligger. Kirken blev under Haakon den Femte et af de fjorten konge- lige Kapeller, ligesom den anden med et Hospital forbundne Kirke i Bergen, Allehelgenskirken (al1rs deiIagra lrirI:.ja„2) Denne, !) Langes .sklosterhistorie (2. U,dg.) C. 339 flg. N. Rieolaysen, Norske Fornlevninger,s.4.36slg. og Norske Stiftelser, 111, 572 med de der paaberaabte Guden I)ipl. Nor-v. VII, Kr. Es- 2) Kaldes ogsaa blot halgona l:jrl:,ja. I)iI)l. Nor-v. I1, No.581. Det siges
