Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/113

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


10l en af de Ødelæggelſen ſom i det femtende Aarhundrede ooergil Bergen, maaſke i 1476, og er ſenere hen ilte paa ny bleven iſtand ſat, ſaa at den allerede før Reformationstiden var ophørt at benyttes ſom Kirke !) . ’ Martejnskirken (blart.ein8lcirlcjs) omtales i Bergens Bylov og blev ſenere en af det tyſke .ltontors Kirken Den brændte ſidſte Gang i 1702, hvorefter dens Stene anvendtes ttl paa ſamme Sted at opføre „Chrifti Krybbe.“ Den laa „ndenfor“ o: nordenfor Anta- 9llmenningen.2) Om dens Størrelſe eller Udſeende er intet bekjendt Halvardsktt-len (kIallvatdsliirlkja) omtales for føtſte Gang i Byloven og var ifølge den ovenfor ved Beſkrivelſen af den lille Kriſtlirke omtalte Anordning af Biſkop Indfinde af 1:“–So om Sogne- inddelingen i Bergen Sognelirke for alle Slomagerne, ſom boede ovenfor Stradet og helt ind til Milaelskirlen i Baagsdnnden, hvis Sogn t 144o ligeledes blev henlagt til denne. Halvardsltt-len laa, ſom det kan ſees af Byloven, indenfor Marteſnslirlen, omtrent midt imellem den nuværende Korskirle-Almenning og det førſte Smng indenfor Vetrlids-Almenningen. Den blev ſenere hen tagen i Beſiddelſe af Tyſterne, men atter fratagen disſe i 1558, da det beſtemtes, at den igjen ſkulde vare en af Byens Sognetittee; men kort efter maa den vare bleven forladt og laa i 1580 t Nntnet. Af dens Stene blev en Del t 1632 anvendt til Opførelſen af Kors- kirkens nordre –Fløj, og endnu t l775 ſkal man have kunnet paa- vtſe Levninger af denne Ktrte.O) J 15l4 nevnes et Alter t denne Kirle, der var tndviet til den hellige Anna, og ſom var forbundet med et Gilde eller Broderſtad (eonvivinm, 1’ratornjt.ao “). Milaelslirlen i Baagsbnnden (Utlr;fal-oldn-Ko i vsgsdot:vt), der førſte Gang findes nævnt i et Teſtamente fra 1365–1d20, laa omtrent midt inde i den nuværende Hollcendergade. Dens Mentghed blev i 144o henlagt til Halvardslirlen, ſom for Fremtiden ogſaa ftnlde have alt det Jordegods og anden Ejendom eller Indtægt-er, ſom tidligere havde henhøre til Milaelslielen. Denne frafalde der- efter aldeles, og i 1563 vare alene dens Grundmnre ſynlige.8) “) N. Nieolayfen, Norſke Fornleoninger, S. 435. ’) N. Nicolayfen, Norſke Fornlevninger, S.435. Norges gamle Love,1I, 245. – ’) N. Nieolayfen, Norſke Fornlevninger S. 4–35 og de der anfyrte Steder. “) Dipl Nor-v. l, No. 1040. ’ s -“y Lagen og Fofs, Bergens Beftrivelſe, S.38. N. Nieolayſen, Norſke Magaſt“n, I, S. Ro og 569. Bj5rgynjs1– I–Hltshinn, Se 104– Nye 94– ’ ’ E E