10l en af de Ødelæggelsen som i det femtende Aarhundrede ooergil Bergen, maaske i 1476, og er senere hen ilte paa ny bleven istand sat, saa at den allerede før Reformationstiden var ophørt at benyttes som Kirke !) . ’ Martejnskirken (blart.ein8lcirlcjs) omtales i Bergens Bylov og blev senere en af det tyske .ltontors Kirken Den brændte sidste Gang i 1702, hvorefter dens Stene anvendtes ttl paa samme Sted at opføre „Chrifti Krybbe.“ Den laa „ndenfor“ o: nordenfor Anta- 9llmenningen.2) Om dens Størrelse eller Udseende er intet bekjendt Halvardsktt-len (kIallvatdsliirlkja) omtales for føtste Gang i Byloven og var ifølge den ovenfor ved Beskrivelsen af den lille Kristlirke omtalte Anordning af Biskop Indfinde af 1:“–So om Sogne- inddelingen i Bergen Sognelirke for alle Slomagerne, som boede ovenfor Stradet og helt ind til Milaelskirlen i Baagsdnnden, hvis Sogn t 144o ligeledes blev henlagt til denne. Halvardsltt-len laa, som det kan sees af Byloven, indenfor Martesnslirlen, omtrent midt imellem den nuværende Korskirle-Almenning og det første Smng indenfor Vetrlids-Almenningen. Den blev senere hen tagen i Besiddelse af Tysterne, men atter fratagen disse i 1558, da det bestemtes, at den igjen skulde vare en af Byens Sognetittee; men kort efter maa den vare bleven forladt og laa i 1580 t Nntnet. Af dens Stene blev en Del t 1632 anvendt til Opførelsen af Kors- kirkens nordre –Fløj, og endnu t l775 skal man have kunnet paa- vtse Levninger af denne Ktrte.O) J 15l4 nevnes et Alter t denne Kirle, der var tndviet til den hellige Anna, og som var forbundet med et Gilde eller Broderstad (eonvivinm, 1’ratornjt.ao “). Milaelslirlen i Baagsbnnden (Utlr;fal-oldn-Ko i vsgsdot:vt), der første Gang findes nævnt i et Testamente fra 1365–1d20, laa omtrent midt inde i den nuværende Hollcendergade. Dens Mentghed blev i 144o henlagt til Halvardslirlen, som for Fremtiden ogsaa ftnlde have alt det Jordegods og anden Ejendom eller Indtægt-er, som tidligere havde henhøre til Milaelslielen. Denne frafalde der- efter aldeles, og i 1563 vare alene dens Grundmnre synlige.8) “) N. Nieolayfen, Norske Fornleoninger, S. 435. ’) N. Nicolayfen, Norske Fornlevninger, S.435. Norges gamle Love,1I, 245. – ’) N. Nieolayfen, Norske Fornlevninger S. 4–35 og de der anfyrte Steder. “) Dipl Nor-v. l, No. 1040. ’ s -“y Lagen og Fofs, Bergens Beftrivelse, S.38. N. Nieolaysen, Norske Magast“n, I, S. Ro og 569. Bj5rgynjs1– I–Hltshinn, Se 104– Nye 94– ’ ’ E E
