Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/112

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


100 – Led den meſte Almenning laa, naar man gik ſydover fra Brejde- Alntenningenz den oftere omtalte Nikolaskirke (Nil:u1n8I:irlcjn), en Strndygning, der førſte Gang nevnes i 1160. Den nævnes for ſidſte Gang i 1475 1) og var nedfalden før 1570. Efter Edvc1“cd EdOardsſøns Beretning bleve dens Stene anvendte til Opførelſe af Kjeldere under flere Huſe, ligeſom der paa hans Tid, i Slutningen af det ude Aarhundrede endnu fandtes levnet flere af de „ndhugne Bi-fleder,“ ſom havde ſtaaet i denne Kirke Kirken laa ovenfor Ovtegaden, „op under Fjeldet,“ og ſtrakte ſig med ſin Kirkegaard henMd Brejde-Almennjngen. Stedet var ellers –paa hans Tid helt- bebygget med Vaantngshuſe, af hvilke der betaltes Grundleje til Borgermeſtere og Raad.“) I Kii-Vens Taarn holdtes Brandvagt. J Forbindelſe med denne Kirke ſtod ſandſynligvis det Nitolas gilde, ſom nevnes i en Retterbod af 1295, ſom et. af de tre Gilder, der fremdeles ſkulde tillades i Bergen: de to andre vare Mariagildet og Jatmmtdsgildet. 8) –. Noget indenfor Nikolaskirken laa .den- ſaakaldte Stenkirke. (Steinlcicha), der ſandſynligvis er den ſamme, ſom i et Teſta- mente fra Begyndelſen af det 14de Aarhundrede gaar under Navn af Ko l-umbakirken (Colmnboe lcit1:„ſa.) Denne forekommer for forſte Gang i Beretningen om Jon Kutizas Overfald i 1181 og atter igjen i .11o5, da Byens Sysſelmand ved Kuvlungernes An- komſt tog ſin Tilflugt til dens Taarn; ved denne Lejlighed omtales ogſaa, at der paa eller over Alteret var anbragt et Krucifix, ſom, da Kuvluagerne vare trængte ind i Kirken, ſvedede ſaaledes, at det dryppede ned paa Alteret.“) Formodentlig er Kirken brændt ved

O “) I)ipl. Nor-v. Vll, No. 480. “) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, l1, 602. “)Heimskringla, udg. af C. st. Unger, S. 768. Norges gamle Love, ll,242 og llI, 25. N. Nieolayſen, Norſke Magaſin, l, 55 og 523. Efter Bergens Fundats (1, S. 523) ſkal Kong Eyſtejn ſam- tidig med Munkeliv ogſaa have ladet bygge.Nikolastirken, „ſont ſiden“i mange Aar blev brugt til Sognekirke al den Stund Pupiſteriet ſtod ved Magt.“ Sandſynligvis er- dog dette kun et mindre vellykket Forſøg paa at forene de afvigende Angivelſen ſom findes i de to Necenſioner af Rimkryniken,.af hvilke den ene omtater, fat Kong Gyſtejn lod „ſiifte Munköliv Kloſter bold,“ den anden derimod ſiget, at Kong Gyſtejn havde bygget Rikolaskirken i Bergen, medens det rette Forhold var, at han i Throndhjem byggede en Kitke, der var vier til den ſamme Helgen- Smlgn. ovenfor S. 11– “) 30u3141l89“st38u1’, S. 107. I–’lataynrbók, lI, 578. 1)ipI. Nor. VII, v. .