Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/112

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest



100 – Led den meste Almenning laa, naar man gik sydover fra Brejde- Alntenningenz den oftere omtalte Nikolaskirke (Nil:u1n8I:irlcjn), en Strndygning, der første Gang nevnes i 1160. Den nævnes for sidste Gang i 1475 1) og var nedfalden før 1570. Efter Edvc1“cd EdOardssøns Beretning bleve dens Stene anvendte til Opførelse af Kjeldere under flere Huse, ligesom der paa hans Tid, i Slutningen af det ude Aarhundrede endnu fandtes levnet flere af de „ndhugne Bi-fleder,“ som havde staaet i denne Kirke Kirken laa ovenfor Ovtegaden, „op under Fjeldet,“ og strakte sig med sin Kirkegaard henMd Brejde-Almennjngen. Stedet var ellers –paa hans Tid helt- bebygget med Vaantngshuse, af hvilke der betaltes Grundleje til Borgermestere og Raad.“) I Kii-Vens Taarn holdtes Brandvagt. J Forbindelse med denne Kirke stod sandsynligvis det Nitolas gilde, som nevnes i en Retterbod af 1295, som et. af de tre Gilder, der fremdeles skulde tillades i Bergen: de to andre vare Mariagildet og Jatmmtdsgildet. 8) –. Noget indenfor Nikolaskirken laa .den- saakaldte Stenkirke. (Steinlcicha), der sandsynligvis er den samme, som i et Testa- mente fra Begyndelsen af det 14de Aarhundrede gaar under Navn af Ko l-umbakirken (Colmnboe lcit1:„sa.) Denne forekommer for forste Gang i Beretningen om Jon Kutizas Overfald i 1181 og atter igjen i .11o5, da Byens Sysselmand ved Kuvlungernes An- komst tog sin Tilflugt til dens Taarn; ved denne Lejlighed omtales ogsaa, at der paa eller over Alteret var anbragt et Krucifix, som, da Kuvluagerne vare trængte ind i Kirken, svedede saaledes, at det dryppede ned paa Alteret.“) Formodentlig er Kirken brændt ved

O “) I)ipl. Nor-v. Vll, No. 480. “) N. Nicolaysen, Norske Magasin, l1, 602. “)Heimskringla, udg. af C. st. Unger, S. 768. Norges gamle Love, ll,242 og llI, 25. N. Nieolaysen, Norske Magasin, l, 55 og 523. Efter Bergens Fundats (1, S. 523) skal Kong Eystejn sam- tidig med Munkeliv ogsaa have ladet bygge.Nikolastirken, „sont siden“i mange Aar blev brugt til Sognekirke al den Stund Pupisteriet stod ved Magt.“ Sandsynligvis er- dog dette kun et mindre vellykket Forsøg paa at forene de afvigende Angivelsen som findes i de to Necensioner af Rimkryniken,.af hvilke den ene omtater, fat Kong Gystejn lod „siifte Munköliv Kloster bold,“ den anden derimod siget, at Kong Gystejn havde bygget Rikolaskirken i Bergen, medens det rette Forhold var, at han i Throndhjem byggede en Kitke, der var vier til den samme Helgen- Smlgn. ovenfor S. 11– “) 30u3141l89“st38u1’, S. 107. I–’lataynrbók, lI, 578. 1)ipI. Nor. VII, v. .