Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/114

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


10S Korskirken (Icraoskir1;ja, eeelesia Samme Cruei-8), der er en af de blandt Bergens gamle Kirken hvoraf der endnu findes Levn- inger, nævnes førſte Gang i 1l81, brændte ſandſynligvis 1198 og 1413 og flere Gange ſenere. Som en Følge af disſe gjentagne Vdelæggelſer og de derved foranledigede gjennemgribende Orm bygninger er der nu kun lidet levnet af den gamle Kirkes Bygning, der fra at være en Langkirke ved Tilbygninger i 1615 og 1632 er blevet en Korskirke. Endnu i Slutningen af det ſextende Aarhun- drede havde den to Taarne mod Veſt Af dens Altere nævnes den hellige Thorlaks i 1325 og Frue Alter i 1504.2ſ Efter Biſkop Andſinns ovenfor omtalte Anordning var Korskirken Sognekirke for alle, ſom boede paa Stranden i Syd for Vaagen -–Olafskirke ni Vaagsbunden (0lnt8Icir1:„jni vág8b,otni), hvoraf der endnu findes betydelige Levninger iDomkirken, er bygget under Haakon Haakonsſøn og Magnus Lagaboter paa det ſamme Sted, ſom en ældre, ligeledes til St. Olaf viet og rimeligvis. af Træ op- ført-Kirke, der førſte Gang forekommer i Aaret 1181 og nedbrændte ved den ſiore Ildebrand i,124–S. I Forbindelſe med den nye Kirke ſtod et Kloſter for Munke af Minoriter- eller Francis- ka.ner Ord ene n, hvis Bygninger ſandſynligvis have ligget ſønden- for Kirlen, omtrent paa den ſamme: Tamt ſom Kathedralſkoleus nu- værende Bygning, dog uden at noget derom –kan aſgjores med Be- ſtemthed J Modſætning til Prædilebrødrenes Kloſter paa Holmen l1onervnedes dette K1oſteri Almindelighed kun at broedro.. Det brændte i 1ſs70, i hvilken Anledning dets Munke ſom Bidrag til dets Gjen- opſørelſe af Kong Magnus fik 700 Mark gangbar Mynt, den ſtørſte Gave til noget norſk Klofter, ſom nu kjendes.– Magnus Lagabøter yndede og beſkyt:tede overhovedet dette Kloſter ſærdeles meget, lige- ſom han anvendte dets Munke i dipl.omatiſke Sendelſer Han valgte ogſaa ſit Hvileſted efter Døden i Kloſterkirken, hvor dog ikke nu- længer noget“ ſynligt Tegn minder om, at dens Mare have indeſlnttet en kongelig Grav. Ved hans Død i 1280 maa ſaaledes i det mindſte Kirkebpgniugen have været i-brugbar Stand,. medens Kloſteret i 1296 omtales paa en Maade, ſom vifer, at det da var i det væſentlige færdigt Dog ſkal Bygninger-nes Indvielſe førſt have fundet Sted i 1301. De brændte i 1464 og bleve

C “) N. Nieolayſen, Norſke Fornlevninger, S.–436. Samlinger til „ det norſke Folks Sprog og 0iſtorie, IV, 554. N. Nico„layſen, Norſke Stiftelſer, II1, 578 flg. Chr. Frimauu, Samling af Stiftelſer og Gavebreve, I, 337–26s.