10S Korskirken (Icraoskir1;ja, eeelesia Samme Cruei-8), der er en af de blandt Bergens gamle Kirken hvoraf der endnu findes Levn- inger, nævnes første Gang i 1l81, brændte sandsynligvis 1198 og 1413 og flere Gange senere. Som en Følge af disse gjentagne Vdelæggelser og de derved foranledigede gjennemgribende Orm bygninger er der nu kun lidet levnet af den gamle Kirkes Bygning, der fra at være en Langkirke ved Tilbygninger i 1615 og 1632 er blevet en Korskirke. Endnu i Slutningen af det sextende Aarhun- drede havde den to Taarne mod Vest Af dens Altere nævnes den hellige Thorlaks i 1325 og Frue Alter i 1504.2s Efter Biskop Andsinns ovenfor omtalte Anordning var Korskirken Sognekirke for alle, som boede paa Stranden i Syd for Vaagen -–Olafskirke ni Vaagsbunden (0lnt8Icir1:„jni vág8b,otni), hvoraf der endnu findes betydelige Levninger iDomkirken, er bygget under Haakon Haakonssøn og Magnus Lagaboter paa det samme Sted, som en ældre, ligeledes til St. Olaf viet og rimeligvis. af Træ op- ført-Kirke, der første Gang forekommer i Aaret 1181 og nedbrændte ved den siore Ildebrand i,124–S. I Forbindelse med den nye Kirke stod et Kloster for Munke af Minoriter- eller Francis- ka.ner Ord ene n, hvis Bygninger sandsynligvis have ligget sønden- for Kirlen, omtrent paa den samme: Tamt som Kathedralskoleus nu- værende Bygning, dog uden at noget derom –kan asgjores med Be- stemthed J Modsætning til Prædilebrødrenes Kloster paa Holmen l1onervnedes dette K1osteri Almindelighed kun at broedro.. Det brændte i 1ss70, i hvilken Anledning dets Munke som Bidrag til dets Gjen- opsørelse af Kong Magnus fik 700 Mark gangbar Mynt, den største Gave til noget norsk Klofter, som nu kjendes.– Magnus Lagabøter yndede og beskyt:tede overhovedet dette Kloster særdeles meget, lige- som han anvendte dets Munke i dipl.omatiske Sendelser Han valgte ogsaa sit Hvilested efter Døden i Klosterkirken, hvor dog ikke nu- længer noget“ synligt Tegn minder om, at dens Mare have indeslnttet en kongelig Grav. Ved hans Død i 1280 maa saaledes i det mindste Kirkebpgniugen have været i-brugbar Stand,. medens Klosteret i 1296 omtales paa en Maade, som vifer, at det da var i det væsentlige færdigt Dog skal Bygninger-nes Indvielse først have fundet Sted i 1301. De brændte i 1464 og bleve
C “) N. Nieolaysen, Norske Fornlevninger, S.–436. Samlinger til „ det norske Folks Sprog og 0istorie, IV, 554. N. Nico„laysen, Norske Stiftelser, II1, 578 flg. Chr. Frimauu, Samling af Stiftelser og Gavebreve, I, 337–26s.
