95 Anledning til at foretage en nærmere Undersøgelse paa dette min- detige Sted. Dette var de Bygninger, som inden Midten af det trettende Aarhundrede vare opførte paa Holmen og paa Højden i øst for denne. Den højere liggende og vistnok kun lidet bebyggede Del af Strøget nærmest i Syd for Sverresborg kaldtes Bakkerne (ü höl:1nnn) et Navn, som den havde faaet paa Grund af sin na- turlige Beskaffenhed Her var i den første Halvdeel af det tolvte Aarhundrede opført en St. Olafskirke, som første Gang nævnes under Øskjeggernes Ophold iBe-egen i 1194. Sandsynligvis var den da henimod sexti Aar gammel og allerede opført af Harald Gille, der havde lovet at bygge den’hellige Olaf en Kirke, hvis han i 1135 vandt Sejer over ’Magnus Sigurdssøn. 1) Af Beret- ningen om Sverresborgs Belejring af Øskjeggerne (jfr S 40) synes det med Sikkerhed at fremgaa, at denne Olafskirke var af Træ, og den maa da have været opført af Stavverk. Sandsynligvis er den af den Grund bleven lagt i Aske ved de Ødelæggelsen som i det femtende Aarhundrede hjemsøgte Bergen, og har saaledes maaske været forsvunden længe før Reformationen. Dog nævnes der i 1522 en Præst „paa Bakke i Bergen,“ et Udtryk; som kan tyde paa, at der da fremdeles har været en Qlafskirke paa Bakkerne, i hvilken der har været afholdt Gudstjenefte.2) I Nærheden af Qlafskirken laa den saakaldte lcopr, der af Sagaerne kan sees at have ligget ganske nær Vejsan og Sverres- borg og nærmest maa betragtes som en Slags Forstad. Det var et helt Strøg af Byen, der benævnedes saaledes, – ikke, som man ogsaa har formodet,8) en enkelt Gaard. Ved Qverfaldet i 1183 flygtede Magnus Erlingssøn fra Kongsgaarden opigjennem Biskops- gaarden, ovenfor Vejfan og ovenfor .Kopren, og ved Baglernes An- greb i 12o6 omtales dette samme Strøg ligeledes paa en saadan Maade, at man kan se, at det har været den nordligste Del af Byen, umiddelbart i Syd for Sverresborg. Da det tillige af Be- retningen om det sidste Angreb fremgaar, at det laa ovenfor Maria- kirken, har man dermed dette Strøgs Beliggenhed temmelig nøje beftenrt, idet det vistnok tilligemed Bakkerne paa det nærmeste har sparet til det nuværende Stølen, med en Del af Dreggen, dog
“) Mot-I:jnsl:innn, S. 198:,ky1– oldn boein11, har som nü stend.r Olafs- lti1–lr;jn er Har-a.Ic1r Ik0llllllFl’ hist IV at bitre 8C1’s-a – ’) R. Nieolaysen,“Rorske Fornlevninger, S. 432. “) C. Hesselberg, Bergens By og dens Omegn i Fortiden i Urda, ll, S. 245. “
