Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/107

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


95 Anledning til at foretage en nærmere Underſøgelſe paa dette min- detige Sted. Dette var de Bygninger, ſom inden Midten af det trettende Aarhundrede vare opførte paa Holmen og paa Højden i øſt for denne. Den højere liggende og viſtnok kun lidet bebyggede Del af Strøget nærmeſt i Syd for Sverresborg kaldtes Bakkerne (ü höl:1nnn) et Navn, ſom den havde faaet paa Grund af ſin na- turlige Beſkaffenhed Her var i den førſte Halvdeel af det tolvte Aarhundrede opført en St. Olafskirke, ſom førſte Gang nævnes under Øſkjeggernes Ophold iBe-egen i 1194. Sandſynligvis var den da henimod ſexti Aar gammel og allerede opført af Harald Gille, der havde lovet at bygge den’hellige Olaf en Kirke, hvis han i 1135 vandt Sejer over ’Magnus Sigurdsſøn. 1) Af Beret- ningen om Sverresborgs Belejring af Øſkjeggerne (jfr S 40) ſynes det med Sikkerhed at fremgaa, at denne Olafskirke var af Træ, og den maa da have været opført af Stavverk. Sandſynligvis er den af den Grund bleven lagt i Aſke ved de Ødelæggelſen ſom i det femtende Aarhundrede hjemſøgte Bergen, og har ſaaledes maaſke været forſvunden længe før Reformationen. Dog nævnes der i 1522 en Præſt „paa Bakke i Bergen,“ et Udtryk; ſom kan tyde paa, at der da fremdeles har været en Qlafskirke paa Bakkerne, i hvilken der har været afholdt Gudstjenefte.2) I Nærheden af Qlafskirken laa den ſaakaldte lcopr, der af Sagaerne kan ſees at have ligget ganſke nær Vejſan og Sverres- borg og nærmeſt maa betragtes ſom en Slags Forſtad. Det var et helt Strøg af Byen, der benævnedes ſaaledes, – ikke, ſom man ogſaa har formodet,8) en enkelt Gaard. Ved Qverfaldet i 1183 flygtede Magnus Erlingsſøn fra Kongsgaarden opigjennem Biſkops- gaarden, ovenfor Vejfan og ovenfor .Kopren, og ved Baglernes An- greb i 12o6 omtales dette ſamme Strøg ligeledes paa en ſaadan Maade, at man kan ſe, at det har været den nordligſte Del af Byen, umiddelbart i Syd for Sverresborg. Da det tillige af Be- retningen om det ſidſte Angreb fremgaar, at det laa ovenfor Maria- kirken, har man dermed dette Strøgs Beliggenhed temmelig nøje beftenrt, idet det viſtnok tilligemed Bakkerne paa det nærmeſte har ſparet til det nuværende Stølen, med en Del af Dreggen, dog

“) Mot-I:jnsl:innn, S. 198:,ky1– oldn boein11, har som nü stend.r Olafs- lti1–lr;jn er Har-a.Ic1r Ik0llllllFl’ hist IV at bitre 8C1’s-a – ’) R. Nieolayſen,“Rorſke Fornlevninger, S. 432. “) C. Hesſelberg, Bergens By og dens Omegn i Fortiden i Urda, ll, S. 245. “